Genbrugte Counter-Strike skins skal få flere mænd i genbrugsbutikkerne
11.3.2023 07:00:00 CET | Røde Kors | Pressemeddelelse

Unge mellem 18-30 år er danmarksmestre i at købe genbrug. Ni ud af ti unge har handlet genbrug inden for det sidste år. Men det er primært de unge kvinder, der går på genbrugsjagt. Nu vil Røde Kors lokke mændene i butikkerne med skins fra spillet Counter-Strike.
”Mange unge handler allerede i vores butikker, og især kvinder er gode til det. De kender allerede til fordelene ved at handle genbrug og vores gode kvalitet. Med kampagnen her vil vi invitere de unge, der ikke i forvejen handler, ned i vores butikker,” siger Tina Donnerborg, chef for genbrug i Røde Kors.
For at få de unge mænd ned i butikkerne er Røde Kors blandt andet gået sammen med streameren Jens Sætter-Lassen fra Humlebæk, som går under navnet Wonderbai på Twitch. Her streamer han gennem sin kanal, hvor han har sat et genbrugsskin til Counter-Strike på højkant til dem, der besøger butikkerne.
Vil lokke mænd med virtuel genbrug
Jo flere butikker, man besøger, jo flere lodder får man i konkurrencen om at vinde et genbrugsskin. Hver butik har et skilt med en unik QR-kode, og der er derfor mulighed for at tage på skattejagt rundt i alle 255 genbrugsbutikker. En skattejagt, som Jens Sætter-Lassen selv synes er sjov.
”Efter jeg har fået børn, er vi kommet en del i genbrug. Man ved aldrig helt, hvad man får, men man kan være heldig. Det er det fede ved genbrug. Man skal lige lære gamet, og derfor er der måske også mange mænd, som vælger det fra. Det håber jeg, jeg kan ændre på,” siger Jens Sætter-Lassen.
Udover Jens Sætter Lassen, som har en stor profil inden for Counter-Strike verdenen, bakker FIFA-spilleren, Jakob Kristensen med profilen JKFifa op om kampagnen. Jakob har fat i de helt unge mellem 13-25 år, mens Jens’ følgere primært er mænd i alderen 26-35, så sammen appellerer de bredt.
Vil gøre op med fordomme om genbrug
Tina Donnerborg håber også, at kampagnen kommer bredt omkring. I 2022 stod herretøj nemlig kun for 8% af omsætningen i Røde Kors’ genbrugsbutikker, hvor dametøj stod for 26%. En af de fordomme, hun hører, er blandt andet, at der ikke er noget for mænd i butikkerne. Men det mener hun ikke er rigtigt.
”Vi kunne godt bruge flere tøjdonationer fra mænd, så udvalget i herretøj blev større. Men der er meget andet at komme efter i genbrugsbutikkerne. Det er lidt som en skattejagt. I vores butikker kan man gøre alle mulige unikke fund i alt fra elektronik til møbler,” siger Tina Donnerborg.
QR-koderne kommer ud i alle Røde Kors’ 255 genbrugsbutikker landet over. Hun håber, at kampagnen kan få de unge mænd til at tage rundt i landet og dermed øge sine vinderchancer. Måske de også gør et godt fund på vejen rundt.
Kampagnen starter den 13. marts og fortsætter frem til den 2. april, og den er udviklet i samarbejde med reklamebureauet Nørgård Mikkelsen.
Nøgleord
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Billeder

Links
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
12-årige Hugo løb fra dør til dør for at redde sin far – nu er han finalist til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hugo Hansen er blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026, efter han reddede sin far fra hjertestop under en familieferie i Nordjylland. Hvert år uddeles prisen af Røde Kors som hylder de personer, der tør at træde til, og har ydet livreddende førstehjælp.
Dramatisk redning i Saltum: Patrick er finalist til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Patrick Lewisen er blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026 efter sidste år at have reddet Erik Lundgaard fra hjertestop midt i et vejkryds i Saltum. Prisen uddeles årligt af Røde Kors og hylder personer, der har ydet livreddende førstehjælp.
Efter dramatisk ulykke i Aabenraa - Jeanett og hendes sønner er finalister til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Da en rude sprang og skar pulsåren over på John under vinduesarbejde hos sin søster, reagerede Jeanett Søndergaard og hendes to sønner Bjarke og Thorbjørn øjeblikkeligt. Nu er de blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026, der uddeles af Røde Kors.
Stå sammen mod ensomhed: Røde Kors lancerer ny interaktiv kampagne med fokus på et stigende problem17.3.2026 05:25:00 CET | Pressemeddelelse
Med ny teknologi vil Røde Kors fortælle, at over en halv million danskere føler sig ensomme og at vi bør tale om det for at komme problemet til livs. I fire byer vil en interaktiv skærm de kommende uger gøre problemet nærværende
Røde Kors åbner kriselinje for danskere berørt af situationen i Mellemøsten6.3.2026 14:40:29 CET | Pressemeddelelse
Utrygge borgere kan få en samtale om deres bekymringer på telefonisk kriselinje
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
