Samdyrkning skal sikre bæredygtighed og fødevaresikkerhed

8 milliarder. Sådan lød tallet sidste år. 8 milliarder mennesker befolker nu vores planet. Forsætter væksten som hidtil, vil vi være 10 milliarder mennesker på jorden i 2050. For at kunne brødføde alle de mennesker skal fødevareproduktionen øges med 45%. Ifølge forskerne bag et nyt stort Horizon Europe projekt, kan vi ikke lykkes med at øge fødevareproduktionen så meget, hvis vi fortsætter med at drive landbrug som hidtil. Den intensive brug af gødning og kontinuerlige monokultur ødelægger jordbunden, de naturlige økosystemer og så udleder det store mængder drivhusgasser. Det vil forskere for ti lande gøre op med i det nye Horizon Europe projekt LEGUMINOSE. Målet er at gøre europæisk landbrugspraksis mere bæredygtigt og på samme tid sikre produktiviteten.
Øger jordens sundhed og modstandskraft
Helt central for LEGUMINOSE-projektet er samdyrkning af bælgplanter og korn. Idéen med samdyrkning er at f.eks. bønner og linser dyrkes på samme mark som hvede eller byg, hvor afgrøderne konkurrerer om ressourcerne.
”Samdyrkning er en gammelkendt landbrugspraksis, hvor man dyrker to eller flere afgrøder sammen. Ideen er at man kan udnytte markarealet mere effektivt, og samtidigt forbedre det samlede optag af vand og næringsstoffer, hvilket i sidste ende kan øge udbyttet,” siger seniorforsker Jim Rasmussen fra Institut for Agroøkologi, der deltager i projektet.
En anden mulig fordel ved samdyrkning er, at det kan forbedre jordens sundhed og ikke mindst dyrkningssystemets modstandsdygtighed over for f.eks. plantesygdomme og skadedyr, tørke eller kraftigt nedbør.
”Med klimaforandringerne må vi forvente at opleve mere voldsomt vejr, hvad enten der er tale om hedebølger og tørke eller oversvømmelser som følge af nedbør. Derfor er det en klar fordel for fødevaresikkerheden, hvis dyrkningssystemet bliver mere modstandsdygtig overfor den slags ekstremer,” siger fortsætter han.
Samdyrkning – en nichepraksis
De mulige dyrkningsmæssige og miljømæssige gevinster til trods er samdyrkning ikke en særlig udbredt praksis i Europa, men det vil LEGUMINOSE projektet gerne ændre på.
”Kun 2% af det europæiske landbrugsareal anvendes til dyrkning af bælgplanter og korn sammen. En af årsagerne kan være, at det er udfordrende at finde den rigtige kombination af bælgplante- og kornsorter, der ikke alene passer godt sammen, men som også passer godt ind i de forskellige klimatiske og agroøkologiske zoner i Europa. Det er netop det, vi vil forsøge at finde en løsning på,” forklarer Jim Rasmussen.
180 living labs hos europæiske landmænd
Projektet vil etablere 180 living labs eller levende laboratorier på forskellige landbrug i syv lande fordelt over det meste af Europa, samt i Egypten og Pakistan.
Her vil forskerne arbejde tæt sammen med landmændene for at vurdere, hvordan man ved hjælp af samdyrkning kan reducere brugen af pesticider og gødning, forbedre jordens sundhed og forbedre afgrødernes kvalitet. Idéen er også at undersøge landmændenes motivation til at samdyrke på egne marker. Derudover vil forskerne samarbejde med landmændene om at finde løsninger på potentielle problemstillinger og forhindringer.
Værktøj til europæiske landmænd
Det er planen, at forskerne vil udvikle prognosemodeller baseret på kunstig intelligens og den data, der bliver indsamlet fra de 180 living labs. Resultaterne vil blive indlejret i et interaktivt, webbaseret værktøj, der fremadrettet vil kunne hjælpe landmænd med at vælge den optimale kombination af afgrøder til deres specifikke behov.
Det endelige mål med LEGUMINOSE er altså at give landmænd let tilgængelig og anvendelig dokumentation for samdyrkning af korn og bælgfrugter, der kan hjælpe til en rentabel og bæredygtig omlægning af landbruget.
Projektet støtter derfor også målene i Farm to Fork strategien fra European Green Deal og den europæiske biodiversitets strategi for 2023.
Mere information
Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Universita Degli Studi Di Firenze (Projekt koordinator), Agencia Estatal Consejo Superior De Investigaciones Cientificas, Instytut Agrofizyki Polskiej Akademii Nauk, Gottfried Wilhelm Leibniz Universitaet Hannover, Universität für Bodenkultur Wien, Technische Universität Wien, European Science Communication Institute, Deutsche Saatveredelung AG, Union de Pequenos Agricultores y Ganaderos, IFAU ApS, Agritec Plant Research R.O., Farm Europe, Confederazione Italiana Agricoltori Toscana, Government College University Faisalabad, University of Reading og The Soil Association (UK)
Finansiering: Horizon Europe
Projektperiode: 2022-2026
Læs mere: LEGUMINOSE-konsortiet omfatter eksperter fra 21 organisationer, der spænder fra offentlige og private forskningsorganisationer, SMV'er og virksomheder, tænketanke og nonprofit-organisationer. Projektet startede i november 2022 og vil løbe i 48 måneder indtil oktober 2026. Det internationale team planlægger at etablere de første demonstrationer på landbrugsbedrifter allerede i foråret 2023. Du kan læse mere på projektets hjemmeside. Du kan også besøge projektets LinkedIn eller Twitter.
Kontakt: Seniorforsker Jim Rasmussen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 93522699 eller mail: jim.rasmussen@agro.au.dk
Nøgleord
Kontakter
Seniorforsker Jim Rasmussen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 93522699 eller mail: jim.rasmussen@agro.au.dk
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Dine gener afslører om angstmedicin virker på dig eller ej1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle patienter med angst eller depression oplever ingen virkning af den medicin, de først får udskrevet. Ny forskning viser, at vores gener kan forudsige, hvilke præparater der virker.
Forskere sætter hvepse ind i kampen mod skadedyr på kål27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Du er garanteret også skide irriteret over hvepse, der går i din marmelademad eller din øl, når du sidder og nyder sommeren. Nu undersøger forskere, om man kan spinde guld på det lille ’møjdyr’, ved at bruge hvepse til en mere bæredygtig produktion af kål og andre afgrøder, der plages af sommerfuglelarver.
Din shampoo, balsam og sæbe kan være giftig for smådyr i vandet26.6.2025 11:46:58 CEST | Pressemeddelelse
Stofferne i plejeprodukterne er indtil nu fløjet under myndighedernes radar. Det har nemlig ikke været lovpligtigt at teste dem.
Nu kan alle hjælpe med at overvåge naturen i Lille Vildmose18.6.2025 07:28:31 CEST | Pressemeddelelse
I Lille Vildmose er en ny aktivitet i gang, hvor helt almindelige mennesker kan være med til at overvåge naturens udvikling. Aktiviteten er finansieret af projektet Wet Horizons og handler om at inddrage alle, der har lyst, i arbejdet med at genskabe og beskytte moserne.
Elvira vil gøre op med 40 år gamle tal: Vi skal opdatere den måde, vi udregner metanudledning fra grise17.6.2025 12:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt projekt på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab vil opdatere beregningsgrundlaget for metanudledning fra grise, så de nationale emissionsopgørelser i fremtiden bliver mere retvisende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum