Udtalelse om borgeres muligheder for frivillig indbetaling til Gældsstyrelsen

Der har i pressen været omtale af borgere, der ikke har kunnet betale deres gæld til det offentlige, selv om de prøvede på det. Ombudsmanden har også modtaget klager fra borgere, der har fået deres frivillige indbetalinger til Gældsstyrelsen retur.

Dette fik ombudsmanden til af egen drift at indlede en undersøgelse af Gældsstyrelsens behandling af borgere, der ikke gives mulighed for at afvikle deres gæld til det offentlige.

Ombudsmandens undersøgelse har vist, at Gældsstyrelsen har en fejlramt gældsmasse, der den 31. november 2022 bestod af cirka 15 millioner fordringer til en samlet nominel værdi på omkring 40 milliarder kroner.

Oprydningen i denne gældsmasse er en stor opgave, der har medført, at borgere må vente længe på at blive gældfrie i forhold til det offentlige. I mellemtiden står de registreret som skyldnere i det offentlige system med de konsekvenser, det måtte have for dem. Ifølge dagspressen har borgere på grund af relativt små udeståender haft problemer med at optage lån i banken eller få udbetalt overskydende skat.

Reguleret af lovgivning

Gældsstyrelsens arbejde med oprydning i den fejlramte gældsmasse, herunder håndteringen af frivillige indbetalinger, er i alt væsentligt reguleret i lovgivningen.

Reglerne siger, at hvis myndighederne er i tvivl om, hvorvidt en borgers gældspost er korrekt, skal myndighederne foretage en konkret vurdering af gældsposten, før gælden må inddrives. Hvis borgere frivilligt indbetaler det muligt skyldige beløb, og Gældsstyrelsen ikke, inden der er gået 6 måneder, har foretaget denne vurdering, får borgerne pengene tilbage, men de vil fortsat stå registreret som skyldnere. For små beløb, der tilbagebetales, fortsætter forrentningen af gælden.

Ombudsmandens kompetence omfatter ikke indholdet af de love, som Folketinget har vedtaget. Derfor kan ombudsmanden ikke foretage sig noget i relation til det forhold, at Gældsstyrelsen anser en fordring for at være under inddrivelse, selv om det ikke er afklaret, om fordringen består og er af den angivne størrelse, og selv om denne manglende afklaring indebærer, at en skatteyder ikke umiddelbart kan slutte sin sag ved at foretage en frivillig indbetaling.

Ombudsmanden peger imidlertid på, at de nuværende lange – og i visse tilfælde uafklarede – ventetider bringer skatteyderne i en uacceptabel og uholdbar situation.

”Lige nu bliver folk fastholdt i en limbo, hvor de står registreret som skyldnere i det offentlige register, selv om de har både midlerne og viljen til at komme ud af situationen. For mange borgeres vedkommende kan de ikke engang få besked fra myndighederne om, hvornår denne situation ophører”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Gældsstyrelsen og Skatteministeriet har oplyst til ombudsmanden, at de arbejder med forskellige tiltag for at reducere udfordringerne med frivillige indbetalinger, der returneres til borgerne. Ministeriet har i den forbindelse omtalt, at der er fremsat et lovforslag om afskrivning af gældsposter under 200 kr.

Under hensyn til, at der er tale om tiltag af bl.a. lovgivningsmæssig og politisk karakter, har ombudsmanden fundet det rettest ikke at forholde sig til dem.

Ombudsmanden har til gengæld bedt Gældsstyrelsen om at blive underrettet om en vejledning, som styrelsen vil lægge på sin hjemmeside, om, at borgere i særlige situationer kan få lov at indbetale gæld, der ellers ikke er inddrivelsesparat, og om styrelsens arbejde med i øvrigt at forbedre sin kommunikation til borgerne.

Læs ombudsmandens udtalelse.