Ishøj Kommune

Stor familieforestilling med Robin Hood

Del
I Kulturium Musikteater i Ishøj kan du den 19. marts kl. 16 opleve en livlig og humoristisk version af Robin Hood, når Folketeatret kommer forbi med forestillingen

Der er både eventyr, romantik, slåskampe og en ærlig harme over social ulighed på spil i Sherwoodskoven, hvor Robin Hood og hans bande huserer.

Mange af de elskede figurer og scener, som vi kender, er også med: Den ikke helt så fromme Broder Tuck, den stærke Lille John, som er mester i stokkekamp, Sheriffen af Nottingham, som aldrig har held med at fange Robin, den grådige Prins John, som misbruger sit job som vikar for sin bror, Kong Richard, og ikke mindst Lady Marian, hvis hjerte Robin Hood vinder i en bueskydnings-konkurrence.

Stærke kvinder

Men ikke alt er ved det gamle, for kvinderne omkring denne kække bande af drenge slår mindst lige så godt fra sig som drengene, som de er overlegne i både kløgt, mod og bueskydning.

Det er også kvinderne, der spiller en afgørende rolle, da Robin Hoods sans for livets uretfærdighed vækkes. Vi oplever Robins udvikling fra ubekymret drengerøv til bevidst, ung mand, der tager ansvar for at ændre samfundets uretfærdigheder. Hvis vi ikke hjælper hinanden, er vi ilde stedt.

Mange kender historien, men denne Robin Hood overrasker med en befriende, humoristisk og musikalsk teaterleg og spilles af et stjernecast anført af Christopher Læssø som Robin Hood og Emilie Rasmussen som Lady Marian.

Billetter sælges for 175 kr. på kulturium.dk eller i musikteatrets billetsalg. Der er rabat til børn og unge under 25 år samt medlemmer af Kulturium Børneklub.

Kontakter

Kulturium – Musikteater og Bibliotek: telefon 61 93 64 30

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye