Næstved Kommune vinder digitaliseringspris for ny teknologi på ældrecenter
9.3.2023 12:23:33 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Projektet hedder ”Digitalt Tilsyn” og fungerer ved, at en lille sensors kameraobservationer bliver omsat til tekst og animation i en app på personalets telefoner. Det gør personalet i stand til at skride hurtigt ind om natten, hvis beboere er i fare for fx at falde ud af sengen, skade sig selv eller har urolige nætter.
Det betyder også, at beboerne ikke bliver unødigt forstyrret af personalet, fordi de ikke længere behøver stikke hovedet inden for døren for at sikre at alt er i orden. Omvendt kan personalet liste ind om natten og trække rollatoren tættere på sengen, hvis appen viser, at den står for langt væk, og den ældre risikerer at falde.
- Det er en rigtig god løsning, som skaber øget tryghed for de ældre og deres pårørende, samtidig med at det giver personalet endnu bedre muligheder for at være på rette sted til rette tid. Med den nye teknologi kan vi forebygge nogle skader, som vi tidligere kun har kunnet reagerer på, når skaden var sket, fortæller Torben Klitmøller Hollmann, centerchef for Sundhed og Ældre i Næstved Kommune, og fortsætter:
- Systemet våger over de ældre og reagerer på bevægelsesmønstre. På den måde griber det ikke ind i de ældres privatliv. Digitale løsninger kan ikke overtage for personalet, men det kan gøre, at personalet kan bruge tiden der, hvor de gør mest gavn, derfor arbejder vi løbende med at få de digitale muligheder i spil i Næstved Kommune.
Teknologien kan også bruges til at se indikationer på fx urinvejsinfektioner, hvis en dement borger hyppigt går på toilettet om natten.
Næstved er den første kommune, der har taget teknologien i brug. Den er blevet testet på Kildemarkscentret og skal nu udbredes til andre ældrecentre i kommunen.
Dommerpanelets begrundelse for at give prisen til Næstved Kommune:
Ved at anonymisere videodata med formålet om at beskytte borgerne, viser projektet på forbilledlig vis, hvordan man kan skabe øget tryghed og sikre bedre pleje via nye digitale løsninger. Det skaber værdi for både borgere, personale og kommunen som helhed.
Derudover fremhæver dommerpanelet også projektets eksemplariske transformation af private data til anonyme data – en tilgang der bør være til stor inspiration for andre lignende projekter.
Om Digitaliseringsprisen:
Prisen gives til en offentlig institution eller myndighed som, ved at udnytte digitaliseringens potentialer, markant har transformeret måden opgaver tænkes og løses på og dermed bidraget til at tænke myndighedsudøvelse, velfærdsproduktion og offentlig service på helt nye måder.
Der lægges vægt på at innovationen har skabt konkrete resultater og at innovationens ”produkter” er i drift. Der lægges desuden vægt på at innovationen har et potentiale for at kunne udbredes til andre offentlige myndigheder/ virksomheder.
Bag prisen står Digitaliseringsstyrelsen, Danske Regioner, Djøf, Rambøll, KMD, DANSK IT og Charlie Tango. Digitaliseringsprisen fremhæver og belønner succesfulde og værdiskabende digitaliseringsinitiativer, der gavner samfund og borgere, og som tjener til inspiration for andre og kommende projekter. Digitaliseringsprisen blev uddelt for første gang i 2004.
Læs mere hos digitaliseringsprisen.dk
Kontakter
Torben Klitmøller HollmannCenterchefCenter for Sundhed og Ældre, Næstved Kommune
Tlf:2326 7579torkho@naestved.dkBilleder


Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Fra sidelinjen til banen: Knap hver tredje ung i Startblokken i Næstved Kommune er kommet videre i job eller uddannelse8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter opstarten viser erfaringerne, at fællesskab og idræt kan være en alternativ vej til både job, uddannelse og øget trivsel for unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Ny teknologi skal støvsuge Snesere Sø7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt skal med ny robotteknologi forbedre vandkvaliteten i Snesere Sø. Det vil skabe et mere varieret dyre- og planteliv og give både borgere og besøgende en bedre oplevelse i landskabet. Næstved Kommune inviterer 16. september interesserede borgere på guidet infotur omkring søen.
Ny pris på 25.000 kroner skal hylde Næstveds sociale ildsjæle3.9.2026 13:22:38 CEST | Pressemeddelelse
En ny årlig pris skal anerkende personer, foreninger og fællesskaber, der gør en særlig forskel gennem frivilligt socialt arbejde i Næstved Kommune. Alle kan indstille kandidater til Trelleborg Fondens Frivilligpris, der er på 25.000 kroner.
Næstved er den mest erhvervsvenlige kommune på Sjælland, Fyn og øerne2.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune lander på en flot 13. plads på Dansk Industris liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner – og for andet år i træk er kommunen igen den mest erhvervsvenlige af kommunerne på Sjælland, Fyn og øerne. Undersøgelsen viser blandt andet, at virksomhederne oplever en markant forbedret dialog med kommunen.
Budgetkatalog for 2027 på 64 mio. kr. sendes i høring25.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune beder medarbejdere, råd og nævn om at kvalificere de politiske prioriteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
