Uddannelsesanalyse: Region Sjælland har flest faglærte
9.3.2023 09:40:55 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Region Sjælland er den region, hvor den største andel af borgerne er faglærte. Men regionens unge halser efter resten af landet, når det handler om at få taget en ungdomsuddannelse.
Smede, tømrere, sosu’er og andre faglærte er vigtige medarbejdere i både private og offentlige virksomheder.
I Region Sjælland er mere end hver tredje borger i den arbejdsdygtige alder er faglært. Dermed er det den region med den største andel faglærte. Det viser Region Sjællands Uddannelsesanalyse 2023.
Også når det handler om, hvor mange af de unge, som vælger at blive faglært efter grundskolen, ligger regionen godt til i forhold til de andre regioner.
- Meldingen fra landets virksomheder er meget klar. Der er behov for flere faglærte til at løse opgaverne, også når det handler om grøn omstilling. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi i Region Sjælland kan prale af, at vi har den største andel af borgere, der er faglærte. Alle faggrupper er vigtige, men lige netop faglærte er der et særligt stort behov for, siger Christian Wedell-Neergard, der er formand for udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde.
For mange unge har ikke gennemført ungdomsuddannelse
Til gengæld er der stadig er en stor del af de unge i Region Sjælland, som endnu ikke har taget en ungdomsuddannelse. Region Sjælland halser, ligesom det har været tilfældet de seneste år, efter de andre regioner.
- Uddannelse er en af vejene til at få en god indkomst og et godt liv. Selv om mange af de unge heldigvis er gode til at finde et arbejde og forsørge sig selv som ufaglærte, risikerer de at blive efterladt på perronen, mens jævnaldrende fra både Sjælland og resten af landet stikker af, siger Felex Pedersen, der er næstformand for udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde.
Formandskabet er samtidig bekymrede over, at der er store forskelle fra kommune til kommune internt i regionen.
- Opgaven er større i nogle dele af regionen, og derfor har vi politisk valgt at støtte en række uddannelsesprojekter målrettet de unge, som bakser allermest med at få en ungdomsuddannelse, så vi kan sikre flest mulige en god fremtid. Det er en vigtig opgave, som vi vil blive ved med at prioritere, siger Christian Wedell-Neergaard.
Tilflyttere bidrager
Når Region Sjælland på de unges uddannelsesniveau er langt bagud i forhold til de andre regioner, hænger det blandt andet sammen med, at mange unge flytter ud af regionen for at tage en videregående uddannelse i en af de andre regioner - der modsat Region Sjælland alle har en større universitetsby. I aldersgruppen 15-24 afgiver regionen samlet mere end 4000 indbyggere til andre regioner.
Men der er også flere 30-39-årige tilflyttere til regionen. Da mange af tilflytterne er enten faglærte eller har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er de nye indbyggere i regionen med til at få det samlede uddannelsesniveau et nøk op.
- Vi er en dejlig region, hvor der er gode muligheder for både at bo, leve og arbejde. Det har mange fået øjnene op for. En del af forklaringen er, at mange af dem, der flyttede ud for at tage en videregående uddannelse, heldigvis vender tilbage til vores region til gavn for lokalsamfundene og for regionens virksomheder, siger Felex Pedersen.
FAKTA
Andelen af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse
Region Sjælland – 72%
Region Syddanmark – 79%
Region Nordjylland – 82%
Region Midtjylland – 85%
Region Hovedstaden – 87%
Andelen af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse fordelt på
Region Sjællands kommuner
Flest: Roskilde Kommune, 80%
Færrest: Lolland Kommune, 53%
Kontakter
Christian Wedell-NeergaardFormand, Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde
Tlf:40 15 22 23Felex PedersenNæstformand, Udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde
Tlf:28 72 36 86Pressevagten
Tlf:57 87 50 52presse@regionsjaelland.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ny gratis hjemmetest for klamydia og gonorré13.5.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan unge i Region Sjælland bestille en gratis hjemmetest for seksuelt overførte infektioner direkte fra hjemmesiden www.selvtest.dk. Løsningen baner vejen for en landsdækkende ordning.
Datoer for indflytning i de sidste to sengebygninger er på plads5.5.2026 17:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu fastsat en ny tidsplan for indflytning i de sidste to senge- og behandlingsbygninger på Sjællands Universitetshospital i Køge. På trods af at entreprenøren har varslet en forsinkelse på otte måneder, sker selve indflytningen kun tre måneder senere end planlagt.
Ny sociolance skal hjælpe sårbare borgere i Region Sjælland4.5.2026 12:02:47 CEST | Pressemeddelelse
En ny sociolance skal sikre bedre hjælp til nogle af de mest sårbare borgere i Region Sjælland. Bag indsatsen står Region Sjælland i samarbejde med Kalundborg, Holbæk, Lejre og Odsherred kommuner.
Første spadestik taget til 28 nye boliger på Kofoedsminde16.4.2026 13:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland har taget første spadestik til 28 nye boliger på den sikrede institution Kofoedsminde i Rødby. Byggeriet er en investering på 195 mio. kr. og forventes taget i brug i oktober 2027. De nye boliger afløser ældre og midlertidige løsninger og skal skabe mere sikre og tidssvarende rammer for både beboere og medarbejdere.
100 år i børnenes tjeneste: Autisme-institution i international særklasse markerer jubilæum10.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et helt århundrede har Himmelev Behandlingstilbud i Hvalsø været et trygt og udviklende sted for børn og unge med særlige behov. I dag er den sociale institution anerkendt som et fyrtårn for arbejdet med børn og unge med autisme – både nationalt og internationalt – og kan i år fejre 100-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum