Ny professor i kognitionsvidenskab
8.3.2023 14:12:23 CET | Aarhus Universitet: Arts | Pressemeddelelse

Hvilket område bliver du ansat til at fremme?
I første omgang vil mit arbejde koncentreres omkring mit EU ERC consolidator projekt The Evolution of Early Symbolic Behavior, eSYMb, som integrerer indsigter og materiale fra arkæologien med eksperimentelle og modelleringsmetoder fra kognitionsvidenskaben i et forsøg på at undersøge de kognitive og sociale mekanismer som ligger til grund for menneskets specifikke symbolske adfærd, og som er opstået henover de sidste ca. 150.000 år. Med symbolsk adfærd forstås vores evne til at producere og forstå ’tegn’ såsom visuelle mønstre, symboler, figurative billeder i form af eksempelvis hulemalerier eller tidlige skrifttegn. Alt det, vi senere kommer til at kende som sprog og kommunikation, kunst, institutioner, ritualer, matematisk notation.
På hvilken måde er det relevant?
For at forstå hvem vi er som mennesker, må vi forstå hvordan vi har udviklet os til at blive ’den symbolske art’. I dag er stort alt hvad vi foretager os medieret af tegn, sprog, ritualer, og konventioner. Men hvordan startede denne udvikling og hvad er de underliggende mekanismer som over de sidste 100.000 år har bragt os nutidens sprog, kunst, tal og tegn?
CV
Jeg har en bachelor i russisk sprog og litteratur fra AU og en kandidat i Cognitive Semiotics, fra Center for Semiotik, også fra AU. Dernæst tog jeg en ph.d. i sprogvidenskab ved Syddansk Universitet i Odense, som jeg forsvarede i 2009. I løbet af min ph.d. begynder jeg at arbejde med kognitionsvidenskabelige metoder, bl.a. funktionelle hjerneskanninger. Herefter kom jeg tilbage til AU, hvor jeg lavede to postdocs og blev en del af miljøet omkring the Interacting Minds Center. I 2015 var jeg en af initiativtagerne bag den nye uddannelse i Cognitive Science ved IKK/IKS, og blev senere ansat som lektor til at betjene uddannelsen. Igennem hele forløbet har jeg været interesseret i sprogvidenskab, social interaktion og kognition. Disse forskellige forskningsretninger har ledt til en dyb interesse i sprogets evolution (i bredeste forstand), og måder hvorpå eksperimentelle metoder kan bidrage til undersøgelsen af disse vanskelige spørgsmål.
Kontakter
Professor Kristian Tylén
Institut for Kommunikation og Kultur, Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik
Mail: kristian@cc.au.dk
Mobil: 26455032
Billeder
Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Akut behov for EU-tolke: Aarhus Universitet inviterer til orienteringsmøde om Masteruddannelse i Konferencetolkning4.3.2026 11:24:43 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet inviterer til online orienteringsmøde 6. marts klokken 10-12 om Masteruddannelsen i Konferencetolkning, der især rettet mod en karriere som tolk i EU.
Konference sætter fokus på, hvordan AI ændrer kreativitet og kultur3.3.2026 13:42:22 CET | Pressemeddelelse
Hvordan påvirker kunstig intelligens den måde, vi skriver, skaber og samarbejder på? Det er omdrejningspunktet for konferencen "AI and the Creative Condition," som finder sted 23.–24. marts 2026 på Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS).
Global ulighed begynder, før vi bliver født19.2.2026 16:31:44 CET | Pressemeddelelse
Global ulighed handler ikke kun om indkomst og formue, men om livschancer, der i høj grad bestemmes ved fødslen. På FN´s Verdensdag for social retfærdighed den 20. februar giver professor Christian O. Christiansen et idéhistorisk blik på, hvordan ulighed i stigende grad er blevet normaliseret, og hvorfor den i dag omtales som en krise.
Faaborg Museum får Plantefeber17.2.2026 10:51:41 CET | Pressemeddelelse
Hvornår fik vi for første gang stueplanter i de danske vindueskarme? Hvordan har vores forhold til planter i hjemmet ændret sig historisk set? Og hvilke planter havde malere som Anna Syberg og Alhed i Larsen i deres vindueskarme? Det er nogle af de spørgsmål, man kan blive klogere på, på Faaborg Museums udstilling Plantefeber – Verden i vindueskarmen, der løber fra 1.februar til 6. september 2026.
Seks millioner skal styrke børns adgang til naturfag10.2.2026 10:24:06 CET | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvorfor der allerede tidligt i folkeskolen opstår forskelle i pigers og drenges interesse og selvtillid i naturfag – og hvordan undervisningsformer kan understøtte engagement i naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik (STEM). Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

