Lokal genbrugsbutik er truet af lukning
8.3.2023 09:37:33 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Efter i flere år kun at have haft åbent tre-fire gange om ugen, står det nu skidt til for den lille butik Cirkelines Æske på Blågårds Plads på Nørrebro.
Genbrugsbutikken sælger børnetøj og legetøj, og overskuddet går til arbejdet i Familienetværket Friends & Family, som er et familiearbejde ud fra kirken på Drejervej i samarbejde med Blå Kors.
Butikken mangler i den grad frivillige, og kan derfor nu kun holde åbent én eftermiddag om ugen.
”Vi har mistet et par stærke kræfter, der på grund af arbejde ikke kan være med mere, så vi har hårdt brug for nye friske frivillige der vil være med”, siger Jytte Jensen, som er funktions- og områdeleder i Blå Kors Genbrug.
Ifølge Jytte Jensen er der ellers masser af potentiale i butikken, som for år tilbage solgte for over 600.000 kroner om året, men som nu er ved at lukke på grund af manglende indtjening, fordi butikken mangler frivillige.
Mister penge til familiearbejde
Hos Familienetværket Friends & Family er man meget kede af tendensen.
”Det er jo overskuddet fra genbrugsbutikken der er med til at finansiere arbejdet med de ca. 70 familier vi har kontakt til”, siger Peter Mikkelsen fra Friends & Family og understreger:
”Uden overskuddet derfra vil mange aktiviteter og samlinger være svære at gennemføre”.
Da butikken kan få alt det børnetøj og legetøj, de vil fra andre Blå Kors-butikker, er der masser af godt genbrug til børnefamilierne, men det kræver både personer til at sortere og prismærke samt ekspedere ved kassen.
"Vi sætter alle sejl til i en kort periode, men må også sande, at der meget hurtigt skal ske noget, hvis butikken skal overleve," siger Jytte Jensen fra Blå Kors Genbrug.
Kontakter
Jytte JensenFunktions- og områdeleder i Blå Kors Genbrug
Tlf:30 93 91 10jyj@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


