Der skal nyt liv i Gladsaxes gamle skøjtehal
Den gamle skøjtehal i Gladsaxe skal som et femårigt bæredygtigt eksperimentarium rumme nye aktiviteter til glæde for borgerne. Aktører inviteres til at byde ind med kreative idéer.

I Gladsaxe bliver der bygget en ny skøjtehal. Lige ved siden af byggeriet står den gamle skøjtehal fra 1960’erne, som ikke længere skal være skøjtehal. Køleanlægget skal slukkes, og isen skrabes af banen. Men den gamle skøjtehal bliver kun lukket og slukket for en kort bemærkning. Ambitionen er nemlig, at de fysiske rammer i den gamle skøjtehal skal genanvendes og rumme nye aktivitetsmuligheder, fællesskaber og liv i et femårigt eksperimentarium.
Kreative aktiviteter med højt til loftet
Gladsaxe Kommune vil i løbet af foråret invitere aktører til at byde ind med deres kreative idéer til, hvordan den gamle skøjtehal kan fyldes med nye aktiviteter til glæde for borgerne.
- Den gamle skøjtehal skal fyldes med nye aktiviteter og fællesskaber for borgerne. Vi håber mange forskellige aktører byder ind med gode idéer og vi opfordrer til nye samarbejder, så forskellige former for aktiviteter kan foregå samtidigt og blive inspireret af hinanden. Der skal i mere end én forstand være højt til loftet og plads til at eksperimentere, siger Christina Rittig Falkberg, formand for Fritids- og Idrætsudvalget i Gladsaxe Kommune.
Idéerne må gerne begynde at spire
De gode idéer må gerne allerede nu begynde at spire hos mulige aktører. Det er dog først i slutningen af marts, at udbud med de specifikke krav til aktørerne godkendes. Herefter vil der blive afholdt Åbent Hus, hvor interesserede kan se hallen og de fysiske rammer, møde hinanden, drøfte muligheder og stille spørgsmål.
Til juni vil der være frist for at indsende projektforslag og til september mulighed for at præsentere og uddybe forslag for Fritids- og Idrætsudvalget, repræsentanter fra idrætten i Gladsaxe og et bedømmelsesudvalg bestående af fageksperter.
I efteråret beslutter Fritids- og Idrætsudvalget endeligt, hvilke(n) aktør(er), der overtager hallen.
Læs mere om proces, ambitioner og udbud: gladsaxe.dk/gammelskoejtehal
Fakta om den gamle skøjtehal:
Den gamle Gladsaxe Skøjtehal er oprindeligt bygget som et udendørsanlæg i 1960, og der blev i 1962 påført tag og facader. 1. april 1971 overtog Gladsaxe Kommune skøjtehallen. Bygningen har løbende gennemgået udviklings- og renoveringstiltag. I 2022 er det besluttet at bygge en ny skøjtehal.
Kontakter
Udvalgsformand for Fritids- og Idrætsudvalget Christina Rittig Falkberg, telefon: 40 14 33 95
Specialkonsulent Kasper Jungersen Pedersen, telefon: 39 57 54 56
Aktivitetskoordinator Magnus Schjønnemann Erck, telefon: 39 57 62 16
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe laver særlig indsats for gravide med højt BMI23.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe er blandt de første kommuner, hvor gravide borgere får hjælp til at stabilisere deres vægt, hvis de har et BMI over 30.
Gladsaxe ansætter en socialsygeplejerske22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune ansætter en socialsygeplejerske for at styrke indsatsen i forhold til socialt udsatte borgere ved at tilbyde sygeplejefaglig støtte og brobygning mellem de forskellige aktører på sundheds- og socialområdet.
Gladsaxe sætter nye retningslinjer for brug af skærme i skolerne10.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye retningslinjer for Gladsaxes skoler brug af iPads og computere i undervisningen tager udgangspunkt i anbefalinger fra lærere, elever og forældre.
Gladsaxe hylder valg af bæredygtig transport28.2.2025 08:37:39 CET | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune har netop skudt en kampagne i gang, som hylder alle, der vælger at transportere sig bæredygtigt til gavn for klima, trængsel og sundhed.
Gladsaxe indfører straksforbud mod turbokyllinger27.2.2025 08:53:06 CET | Pressemeddelelse
Fremover vil Gladsaxe Kommune kun købe økologiske kyllinger eller kyllinger med dyrevelfærdsmærket tre hjerter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum