DIN Forsyning

Bramming Fjernvarme og DIN Forsyning indleder samarbejde om mulig fjernvarmeforbindelse

Del
De to fjernvarmeselskaber vil i fællesskab undersøge, om DIN Forsyning kan forsyne Bramming Fjernvarme og byens erhvervsområde med fjernvarme via en transmissionsledning.

Efterspørgslen på fjernvarme er stor. Det gælder ikke mindst i Bramming, som i øjeblikket får fjernvarme via det lokale fjernvarmeselskab. Spørgsmålet er nu, om det fortsat skal være sådan, eller om DIN Forsyning i fremtiden skal forsyne Bramming med varme. I så fald skal varmen distribueres via en såkaldt transmissionsledning fra DIN Forsynings kommende varmeproduktionsanlæg i Esbjerg til Brammings nuværende fjernvarmenet, så Bramming Fjernvarme selv kan distribuere varmen og afregne med deres kunder. Og så skal DIN Forsyning også levere varme direkte til byens erhvervsområde.

Projektet er nu så langt, at bestyrelsesformand for Bramming Fjernvarme Robin Poulsen og bestyrelsesmedlem Lars Møller Udh, bestyrelsesformand i DIN Forsyning Kurt Bjerrum og konstitueret direktør i DIN Forsyning Henrik Harborg Blicher i sidste uge kunne underskrive en såkaldt ”head of terms”, som indeholder en række principper om afregning, ansvar og forpligtelser.

”Det underskrevne dokument er det formelle startskud på vores samarbejde. Men arbejdet og undersøgelserne er allerede godt i gang, og jeg ser frem til at komme videre med projektet”, fortæller Robin Poulsen.

Henrik Harborg Blicher er også godt tilfreds med samarbejdet og de potentialer, der kan ligge i sådan et projekt:

”Etableringen af transmissionsledningen er helt i tråd med DIN Forsynings mål om at bidrage til, at så mange som muligt får så billig og bæredygtig en varmeforsyning som muligt. Vi vil gerne hjælpe de områder, hvor det giver mening, og Bramming kan meget vel være ét af dem – det må vores beregninger vise”, siger han.

Det underskrevne dokument er en vigtig milepæl, da det danner grundlag for det videre arbejde frem mod en endelig aftale. Næste skridt er, at der skal køres en udbudsproces, som skal være med til at kortlægge, om økonomien i projektet holder, og som derfor også i sidste ende afgør, om projektet bliver til noget.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om DIN Forsyning

DIN Forsyning
DIN Forsyning
Ulvsundvej 1
6715 Esbjerg N

74 74 74 74https://dinforsyning.dk/

DIN Forsyning er et af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Forsyningsselskabet leverer  varme og rent vand og håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune står DIN Forsyning for affald og genbrug.

Følg pressemeddelelser fra DIN Forsyning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DIN Forsyning

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye