Verdens hurtigst voksende træ redder regnskoven og shuar-folket i Ecuador

Siden 2021 har shuar-folket i tre landsbyer nemlig plantet tusindvis af balsatræer med hjælp fra danske firmaer og private sponsorer. Mere end 30 forskellige virksomheder og 55 private donorer har sponseret 35.000 balsatræer via den danske skovrejsnings-NGO Growing Trees Network Foundation. De har dermed været med til at genskove 25 hektar Amazonas-regnskov i et af de mest kritiske områder i verden ift. biodiversitet.

Rovdrift på balsa til vindmølleindustrien
Under corona-pandemien i 2020 blev Ecuador ramt af en sand balsa-feber, der slog alt hidtidig jagt på balsa. Udfasningen af fossile brændsler i vesten havde sendt vindmølleproduktionen i vejret, og balsatræ er en vigtig komponent i produktionen af vindmølleblade. Selvom Ecuador producerer 95 procent af alt balsatræ i verden og har mere end 15.000 hektar balsaplantage langs kysten, kunne man ikke følge med efterspørgslen. Det skyldes blandt andet, at Kina siden 2006 har hundrededoblet sin energiproduktion fra vindmøller til 236 gigawatt 2019. I Tyskland og USA er tallet henholdsvis 61 gigawatt 105 gigawatt - tal der forventes at stige endnu mere de kommende år. Da plantagerne ikke kunne følge med, blev der fældet enorme mængder illegalt balsatræ i Amazonas – træ, der blev solgt under dårlige vilkår og til lave priser.
Shuar-folket besluttede sig for at vende denne udvikling og begynde at plante balsatræer på gammel landbrugsjord; dels for at undgå yderligere fældning i den uberørte regnskov og dels for at tjene penge på den hurtigtvoksende træart.

Balsatræerne hjælper både regnskoven og de oprindelige folk
De oprindelige folk i Amazonas lever en marginaliseret tilværelse i junglen, hvor mulighederne for arbejde og indtægter er ikke eksisterende. Det er en situation, som kun er blevet værre siden corona-pandemien og den galoperende globale inflation. For at skaffe penge til tøj, uddannelse eller medicin er mange nødsaget til at tage arbejde langt væk fra landsbyerne og fællesskabet. Det betyder, at familier bliver skilt ad, og shuar-folkets oprindelige levevis i og af skoven forsvinder. Balsaprojektet er med til at vende denne udvikling. Plantning og pasning af balsatræerne giver beskæftigelse i landsbyerne, således at de arbejdsdygtige yngre shuarer ikke behøver at migrere væk fra deres bosteder i skoven. Indtægterne fra donationer til plantning giver familierne mulighed for at sikre uddannelse til deres børn. Det giver dem viden om bæredygtigt skovbrug. Og det giver dem mulighed for at leve et liv tæt på den skov, som deres kultur er tæt forbundet med. Ud over plantningen af træerne giver projektet 1 krone per træ og 20 procent af det fremtidige overskud til en lokal indiansk klimafond, hvor landsbyboerne selv investerer i andre bæredygtige miniprojekter i landsbyerne. De resterende 80% bruges til genplantning af mere regnskov.

Gensidige fordele og gevinst for hele kloden
Træplantningsaktiviteterne er baseret på virksomhedsdonationer til planting og pasning af træerne. Fælles for de mere end 30 virksomheder, der indtil nu har doneret træer til projektet er, at det er virksomheder, der tager den grønne omstilling alvorligt. Det er virksomhedsdrivende, som arbejder med at gøre deres virksomheds produkter eller aktiviteter grønnere ved at støtte skovrejsning og regnskovsbevaring hos shuar-folket. Når en virksomhed er med til at plante 1 hektar balsaplantage, optager træernes vækst 40 tons CO₂ om året. Derudover er man med til at bygge et reservat op hos shuarerne, hvor der bevares 1 hektar oprindelig regnskov for hver hektar balsa, der plantes. For virksomhederne kan den lagrede CO₂ anvendes i de frivillige CO₂-regnskaber. For mange virksomheder vil dette være med til at opfylde de pålagte krav i forhold til grøn transformation, årsregnskab og EU's taksonomiforordning. Her henvises der til det såkaldte ESG-arbejde, der står for Environment, Social and Governance. Derudover melder flere donorer også om en stor grad af tilfredsstillelse ved at være med til at gøre en forskel for Amazonas, de oprindelige folk og klodens fremtidige generationer på en meningsfuld og nærværende måde. Bidragsyderne får løbende opdateringer og billeder fra aktiviteterne i landsbyerne, sådan at de kan følge fremskridtene. Projektet leder fortsat efter nye partnere, der vil være med på denne skovbevaringsmission.

Skal dokumentere enorm trævækst
Den lille gruppe danskere, der snart bevæger sig mod Ecuador, skal ned og måle træernes vækst for sponsorerne – en vækst, der er enorm. Det første år voksede træerne gennemsnitligt 1 centimeter i højden dagligt, og de største træer er mere end 12 meter høje og 15 centimeter i diameter i dag. Derudover skal gruppen lave videooptagelser til en ny informationsfilm om projektet og shuar-folkets situation. Gruppens deltagere er godt rustet til opgaven. Projektkoordinator Søren Hoff Brøndum har rejst og arbejdet i Ecuador de sidste 26 år med blandt andet fra mahognidyrkning, skildpaddebevaring og økoturisme. Han kender om nogen danskere til de oprindelige folk og deres livsvilkår, da kan har opholdt sig med shuar-folket i 3 år, og er været gift med en kvinde fra shuar-stammen gennem de sidste 18 år. Sønnen William har dermed regnskoven i blodet og glæder sig til sin regnskovstur nummer fire ned til sin mormor og morfar. Journalist og forfatter Hakan Jakob Kosar er heller ingen nybegynder i Ecuador og regnskoven, som han rejst tynd i 00’erne. Han har blandt andet tidligere lavet en P1-dokumentar omkring afskovning og overgreb mod skovens beskyttere.