Find foråret og hjælp forskerne
3.3.2023 00:00:00 CET | Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Foråret er i fuld gang, og det er svært at overse alle de velkendte forårstegn: De hvide anemoner i skovbunden, når bøgen springer ud, og når vi opdager årets første svale.
Men foråret er ikke, hvad det har været, for klimaændringerne rykker rundt på tingene. Dyr, planter og svampe er aktive på forskellige tidspunkter af året, og når klimaet ændrer sig, påvirker det også, hvornår forskellige arter er aktive i naturen. De sidste 10 år har en række videnskabelige undersøgelser påvist store ændringer i, hvornår forårstegnene viser sig.
- Vores trækfugle ankommer op til tre uger tidligere, og blomstringen hos træer og buske er rykket væsentligt frem. Vi kan også se, at arterne påvirkes meget forskelligt af det mildere klima, så måske ændrer deres indbyrdes forhold sig også. Desværre ved vi meget lidt om effekterne af disse ændringer for dyr og planter, For eksempel om deres afhængighed af hinanden, og om de forskellige arter vil kunne tilpasse sig klimaændringerne med samme hastighed, fortæller Anders P. Tøttrup, leder af Citizen Sciences-projekterne på Statens Naturhistoriske Museum.
Derfor har Danmarks Naturhistoriske Museer udvalgt 20 forårstegn, som danskerne kan hjælpe med at registrere over hele landet i projektet Find Foråret.
- Vi har brug for hjælp til at finde forårstegnene i naturen, og alle kan være med. Det er både nemt og spændende at deltage i Find Foråret, og du hjælper os med at blive klogere på klimaets betydning for forskellige arter i naturen. Det er vigtigt, hvis vi gerne vil beskytte naturen og bevare arterne, siger Anders P. Tøttrup.
Læs mere på www.findforåret.dk
Find Foråret udføres af Danmarks Naturhistoriske Museer (www.naturhistoriske museer.dk) og er støttet af 15. Juni Fonden.
Sådan gør du
Alle kan være med og det er både nemt og gratis. Projektet benytter Arter - Danmarks nationale artportal - som platform www.arter.dk . Her kan du følge projektet under navnet ”Find Foråret” under fællesskaber.
Besøg www.findforåret.dk og læs mere. Eller hent App’en ”Arter – indberetning” i App Store eller Google Play, hvor du kan indsende dine forårstegn under fællesskabet ”Find Foråret”. Samtidig kan du gå på opdagelse i hvor og hvornår andre deltagere i projektet har fundet forårstegn.
Baggrund
De sidste 10 år har videnskabelige undersøgelser påvist store forskydninger i naturens tidsmæssige rytme forårsaget af klimaændringer. Det gør klimakrisen og biodiversitetskrisen til en af vor tids største miljøudfordringer.
Fænologi - den tidsmæssige forekomst af begivenheder i naturen - er i løbet af de seneste 15-20 år etableret som et af de vigtigste videnskabelige mål for effekten af klimaændringer på biodiversiteten. Forårsbegivenheder - som for eksempel ankomsten af trækfugle og bøgen, der springer ud - er styret af temperaturen, og de samtidig et af de mest populære samtaleemner for naturinteresserede danskere. Men fænologiske data er alt for sjældne og ofte begrænset til bestemte artsgrupper eller geografiske steder.
Danmarks Naturhistoriske Museer (www.naturhistoriske museer.dk) inviterer i fællesskab danskerne til at registrere foråret. Vi vil over en toårig periode udvikle og afholde events i hele landet, der sætter fokus på udvalgte arter og deres tidsmæssig forekomst, herunder hvordan de påvirkes af temperatur.
Kontakter
Bent BøkmanPR- og pressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:53 83 30 41bent.boekman@snm.ku.dkBilleder









Information om Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Statens Naturhistoriske Museum - Københavns UniversitetØster Voldgade 5-7
1350 København K
35 32 22 22https://snm.ku.dk/
Statens Naturhistoriske Museum er nationalmuseum for naturhistorien i Danmark. Museet er smukt beliggende i hjørnet af Botanisk Have nær Nørreport Station.
Følg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skoleelever er imponerende gode til at artsbestemme naturens mikroliv25.9.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 27.000 skoleelever blev sat til at finde og artsbestemme organismer, som både er svære at få øje på og vanskelige at artsbestemme. Nu viser et nyt videnskabeligt studie, at eleverne udviste stor præcision i deres artsbestemmelse og at deres arbejde kan bruges til at skabe ny viden om biodiversiteten i Danmark.
Nu skal danskerne hjælpe forskere med at finde skovens små edderkopper17.9.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmark findes der over 600 forskellige arter edderkopper, men langt størstedelen af dem har forskere stadig begrænset viden om. Nu inviterer Statens Naturhistoriske Museum danskere over hele landet til at hjælpe med at indsamle data og edderkopper. Den første Eddercup finder sted i uge 40-41 og har fokus på de små edderkopper, der gemmer sig i skovbundens visne blade.
Et af verdens kun to komplette drontekranier giver ny viden om den uddøde fugl6.8.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Et af verdens kun to komplette kranier fra en dronte befinder sig på Statens Naturhistoriske Museum. Nu har det sjældne kranium hjulpet forskere med at få ny viden om, hvordan den ikoniske, uddøde fugl sansede og interagerede med sine omgivelser.
Forskere opdager syv nye frøarter på Madagaskar3.8.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt internationalt studie beskriver syv hidtil ukendte frøarter fra Madagaskar og viser, hvordan naturhistoriske samlinger spiller en afgørende rolle i arbejdet med at kortlægge og bevare øens enestående biodiversitet.
Millioner af svampearter kan forsvinde, før vi når at opdage dem23.6.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere anslår, at mere end to millioner svampearter stadig er ukendte for videnskaben, og mange af dem kan nå at uddø, før de overhovedet bliver opdaget. Den nye State of the World's Plants and Fungi-rapport peger på behovet for hurtigere at kunne beskrive nye arter, og forskning med bidrag fra Statens Naturhistoriske Museum viser, hvordan nye metoder kan gøre det hurtigere at opdage og beskrive ukendte arter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum