BUPL: Penge til flere meritpædagoger skal ud at arbejde med det samme
28.2.2023 21:11:39 CET | BUPL | Pressemeddelelse
”Det er en rigtig god nyhed. Og vi glæder os over, at regeringen har lyttet og anerkender, at det er nødvendigt at gøre noget for at komme den voksende pædagogmangel til livs, hvis vi skal sikre fagligheden og kvaliteten i vores daginstitutioner.”
Sådan lyder reaktionen fra BUPL’s formand, Elisa Rimpler, efter at regeringen tirsdag meldte ud, at den vil afsætte 1,5 milliarder kroner frem mod 2030, til at opkvalificere erfarne pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter til meritpædagoger.
Den såkaldte opkvalificeringspulje var egentlig en del af aftalen om minimumsnormeringer. Men der har hersket usikkerhed om puljen siden regeringsskiftet, hvor det oprindelige flertal bag aftalen forsvandt.
”Vi befinder os i en akut rekrutteringskrise. Hvert tredje forsøg på at besætte en pædagogstilling ender forgæves, og andelen af pædagoger på stuerne er raslet ned. Det havde været en katastrofe, hvis puljen var blevet skrottet. Så det er en klog og helt nødvendig beslutning,” siger Elisa Rimpler.
Så sent som tirsdag slog Rådet for Børns Læring alarm over den voksende pædagogmangel, og faldet i søgningen til pædagoguddannelsen.
Udmeldingen fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye kommer på et tidspunkt, hvor kommunerne er blevet bremset i at uddanne meritpædagoger, fordi der ifølge KL mangler hjemmel til at give pædagogmedhjælpere løn under uddannelsen.
”Nu får kommunerne mulighed for at sætte i gang igen, og det haster med at få pengene ud at arbejde med det samme. Der er ikke et sekund at spilde, hvis vi skal sikre, at der er den nødvendige faglighed til at sikre børnenes trivsel og udvikling i fremtiden,” siger Elisa Rimpler.
Helt konkret bliver der afsat 100 millioner kroner i 2023, og 200 millioner kroner om året frem mod 2030 til opkvalificeringen.
BUPL-formanden understreger, at opkvalificeringspuljen ikke løser pædagogmanglen alene.
”Der er i den grad stadig brug for at styrke pædagoguddannelsen og investere i bedre vilkår og højere løn, hvis vi skal tiltrække og fastholde pædagoger i fremtiden. Men muligheden for at opkvalificere pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter til meritpædagoger er en vigtig brik, hvis vi skal nå i mål.”
Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd opfylder 3000 medhjælpere og pædagogiske assistenter kravene for at blive optaget på uddannelsen til meritpædagog.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Information om BUPL
BUPLSundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
Penge øremærket pædagoger afsættes ikke til børneområdet efter hensigten30.9.2026 10:05:27 CEST | Pressemeddelelse
Midler til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver risikerer at ryge ned i kommunekasserne i stedet for at komme de mindste børn til gavn.
BUPL: Minimumsnormeringerne har skaffet flere medarbejdere, men kun hver tiende af dem er pædagog28.9.2026 08:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Ni kommuner har stadig ikke minimumsnormeringer, og kun halvdelen af de ansatte i landets daginstitutioner er pædagoger, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Pædagogmanglen går hårdt ud over kvaliteten, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
BUPL advarer: Mange børn har ikke en eneste fast pædagog på stuen25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på, hvor langt børnene skal se efter en pædagog i landets kommuner. Næsten halvdelen af landets vuggestue- og børnehavestuer har kun en enkelt fast pædagog, og på mere end 600 stuer er der slet ingen faste pædagoger. Alarmerende, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
Forberedelsestid kan lokke pædagoger til at arbejde mere21.9.2026 08:58:55 CEST | Pressemeddelelse
Mere forberedelsestid er afgørende for, om mange deltidsansatte pædagoger vil arbejde mere. Hver fjerde er klar til at arbejde mere eller gå på fuld tid, hvis de samtidig får mere forberedelsestid.
BUPL: Lange PPR-ventetider i daginstitutioner kalder på mere forebyggelse27.8.2026 12:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Der er lang vej til at få hjælp til børn med særlige behov i vuggestuen og børnehaven, viser en ny BUPL-undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum