Ishøj Kommune vil give plads til alle på arbejdsmarkedet
28.2.2023 13:46:31 CET | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Ishøj Kommune startede sit eget jobcenter for lidt over et år siden. Det har skabt gode resultater, for ledigheden i Ishøj er rekordlav – når vi ser på den med lokale øjne – men sammenligner vi os med landsplan er der stadig rum for forbedring.
Netop derfor har Ishøj Kommune startet Code of Care Ishøj. En tænketank og taskforce, der skal føde ideer og sætte gang i initiativer, som virksomheder og virksomhedsledere fra byen samarbejder sig frem til. En proces der skal gå fra inspiration til strategisk og konkret handling og skabe et endnu tættere samarbejde mellem virksomhederne og jobcenteret.
”Vi skal ikke bare tale om kommunens og virksomheders sociale ansvar der skal handling bag ordene. Vi skal finde idéer og løsningsmuligheder, der er båret frem af erhvervslivets logik og matcher de behov, ressourcer og drømme, som er ude i virksomhederne.” Siger borgmester Merete Amdisen, og bliver bakket op af Kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen.
”Vi har store ambitioner om, at vi skal have alle, der kan, ud på arbejdsmarkedet. Også selv om det ikke nødvendigvis er på fuld tid. Det kan vi ikke gøre alene, men vi tror på, at vi kan komme langt, hvis vi samarbejder på tværs af kommune og erhvervsliv.”
Første gang Code of Care Ishøj mødtes, blev der hurtigt sat ord på en vision, der går ud på at se og fremhæve værdien af at ansætte mennesker med psykisk, fysisk, eller sociale udfordringer i livet.
Med ordlyden Plads til alle, brug for alle, og job til alle er startskuddet gået til at få de 450 ledige borgere, i Ishøj Kommune, som i dag har udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet godt på vej til en meningsfuld hverdag i beskæftigelse.
Du kan se mere fra Code of Care Ishøjs første møde i filmen her.
Kontakter
Jørgen Dan Pedersen. Centerchef for Beskæftigelse og Erhverv.
Telefon. 40 24 28 68. Email jdanp@ishoj.dk
Helle Nielsen. Udviklingskonsulent.
Telefon. 25 79 50 35. Email hniel@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
Ny bestyrelse skal forvandle historisk vandværk til en oplevelsesdestination22.4.2026 09:15:46 CEST | Pressemeddelelse
Fem stærke profiler skal udvikle de gamle vandværksbygninger ved Thorsbro Vandværk til en ny oplevelsesdestination på Vestegnen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


