
Christiansborg Slotskirke slår portene op i en hyldestkoncert til fred

Der er en magisk aften i vente, når kunstneren Di Garbi byder indenfor i kirkerummets storslåede arkitektur og akustik. Det er første gang at Christiansborg Slot har en Artist in residence i Slotskirken, og det er også første gang, at der bliver skabt et værk specifikt til kirken. Med strygere og kor ved sin side vil hun skabe en sanselig helhedsoplevelse for publikum i det salige kirkerum til at trække vejret og få et møde med sig selv.
”Vi lever i en tid med krig i Europa. Hvor antallet af sindslidende og stressramte aldrig har været højere. Det er mit ypperste ønske med denne koncert at give publikum en pause og tage dem i hånden med ind i et værk, hvis mantra er fred. Selv i de mørkeste tider er lyset at finde.” siger Di Garbi om sin koncert.
I 2019 indledte Di Garbi et samarbejde med Thorvaldsens museum, der blev til en trilogi af dogmatiske koncertopførelser. Lysets andagt er den tredje koncert ud af et samlet værk om det at være menneske. Di Garbi har blandt andet fundet inspiration til sit tema om fred i koncerten fra række motiver i slotskirkens udsmykning - herunder englene, der i sin tid blev skabt af Thorvaldsen.
”Det er vidunderligt, at vi igennem det her nye samarbejde på tværs af vores historiske institutioner har kunnet få adgang til at holde denne fredskoncert i Slotskirken. Kunsten og musikken er noget af det, der samler os som mennesker på tværs af tid og rum, og igennem Di Garbis koncert får vi mulighed for at udforske kirkens smukke rammer på ny” – Maria Horn, Thorvalsens Museum.
”Christiansborg Slotskirkes arkitektur giver en helt særlig rumklang, som vi ønsker at sætte fokus på i år, hvor København er arkitekturens hovedstad. Koncerten med Di Garbi giver os en enestående mulighed for at lade vores gæster lytte til, hvordan klang og arkitektur kan omfavne hinanden, og det endda med et værk, der er skabt til kirken.” siger formidlingsinspektør i Christiansborg Slotskirke, Olene Bergman.
Koncerten vil byde på nyskrevet musik skabt specifikt til Slotskirken akkompagneret af et par af kunstnerens kæreste kompositioner fra tidligere opsætninger – bl.a. fra den Reumert-vindende forestilling Den unge Werthers lidelser (Sargun Oshana, Aarhus Teater) og fra forestillingen, Den hemmelige have på Glyptoteket samt en meditativ koncert på Lindehøjen under Bloom festivalen 2022.
Praktiske informationer:
Hvornår: D. 11. marts 2023 kl. 19.00
Hvor: Christiansborg Slotskirke
Pris: 325 kr. pr. person. Billetter køber online på Christiansborg Slots hjemmeside eller Thorvaldsen Museums hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Nicolai Scharff SørensenPR- og Marketingansvarlig for Christiansborg Slot, Eremitageslottet og Kongernes Lapidarium
Nicolai Scharff Sørensen
Billeder
Links
Information om Christiansborg Slot

Prins Jørgens Gård 1
1218 København K
33 92 64 92https://kongeligeslotte.dk/da/slotte-og-haver/christiansborg-slot.html
Om Di Garbi:
Di Garbi arbejder som komponist og tekstforfatter i krydsfeltet mellem klassisk og rytmisk, elektronisk musik, hvor hun skaber universer, der favner. Som oftest med en filmisk æstetisk side tilknyttet. Som sangerinde, pianist, producer og filmkomponist har hun gjort det til sin metier at gå på tværs af genrer og kulturens sfærer. Hendes kompositioner udforsker menneskets sind i et poetisk tonesprog, der ofte også har en afstressende effekt på lytterens nervesystem. Hun arbejder særligt med historiske rum fra en tid, hvor arkitekturen stillede andre krav til lyden.
Om Christiansborg Slotskirke:
Koncerten finder sted i den historiske og smukke Christiansborg Slotskirke. Kirken sender hilsner ud til verden med sin arkitektur. Indgangspartiet minder om et græsk tempel. Indenfor fylder evangelister, engle og høje lyse pilastre kirkerummet under den store Pantheon-kuppel.
Væggene er beklædt med stukmarmor – en marmoreringsteknik, som er verdens fineste. Siden Frederik 7.s bryllup i 1828 har kirken overlevet to brande og været et samlingspunkt for kongefamilien ved store begivenheder som dåb, bryllup og begravelse som ved Prins Christians dåb i 2006 og Prins Henriks bisættelse i 2018.
Credits:
Di Garbi – sang spil, og dirigering bag flyglet
Værket er støttet af Statens Kunstfond
Medvirkende musikere:
Rudersdal Kammersolister
Cellist, John Ehde & violinist Christine Pryn
Lydtekniker, Glenn Rottland, MOTO
Produktionshold:
Kostume udarbejdet af Marie Nørgaard Nielsen
- Støttet af Statens Kunstfond
Scenografi/blomster af Thilde Maria Kristensen. Også Kendt som blomsterkunstneren Poppy Kalas
Kostumier: Marianne Elgaard Bendtzen
Assistent: Anna Bozark
Foto på Thorvaldsens Museum: Territorium
Blomster: Rie Elise Larsen
Kostume Marie Nørgaard Nielsen
Drapering: Joline Kwakkenbos & Marianna Elgaard Bendtsen
Makeup/hår: Lea Aagaard Laursen
Følg pressemeddelelser fra Christiansborg Slot
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Christiansborg Slot
En ny heksetid på Slotsholmen9.10.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Christiansborg Slot, Nationalmuseet og Christian 4.s Bryghus bliver forhekset over en weekend fra 9. til 10. november 2024.
Ny udstilling stiller skarpt på tre af Danmarks mest berømte hekseprocesser19.8.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre kvindeskæbner fra et af danmarkshistoriens mørkeste kapitler levendegøres, når en ny udstilling i Ruinerne under Christiansborg Slot udfolder historien, som Christian 4. personligt involverede sig i.
Presseinvitation: Fernisering for "Techno Mythologies" på Christiansborg Slot18.6.2024 11:03:44 CEST | Pressemeddelelse
Den 27. juni holder vi fernisering af en ny udstilling af den svenske kunstnerduo Wang & Söderström, der med kunstneriske, digitale værker peger på teknologiens indflydelse på samtidens kultur. Det er første gang, en større digital samtidskunstudstilling åbner i Christian 4.s Bryghus.
New exhibition: Reimagining our relationship with technology6.6.2024 06:44:32 CEST | Press release
The artist duo Wang & Söderström is opening the exhibition "Techno Mythologies" at the historic Christian IV's Brewery, part of the Christiansborg Palace in Copenhagen, Denmark. The exhibition is curated by Majken Overgaard.
Åbner i historisk bygning: Ny udstilling udforsker techgiganternes magt15.5.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart åbner en ny udstilling af den svenske kunstnerduo Wang & Söderström, der med kunstneriske, digitale værker peger på teknologiens indflydelse på samtidens kultur. Det er første gang, en større digital samtidskunstudstilling åbner i Christian 4.s Bryghus.