Over hver tiende kvinde indløste recept på antidepressiv medicin i 2021
28.2.2023 08:00:00 CET | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
9 pct. af den voksne danske befolkning på 18 år og derover indløste mindst én recept på antidepressiv medicin i 2021. Der var en klar overvægt af kvinder. 12 pct. af alle voksne kvinder indløste på et tidspunkt i løbet af året en recept på et antidepressivt lægemiddel til sig selv på apoteket, mens det gjaldt for 7 pct. af mændene i befolkningen. I hele tal betyder det 280.000 kvinder og 158.000 mænd. Det viser en ny analyse af Danmarks Statistik om brugere af antidepressive lægemidler.
”At kvinder i højere grad end mænd tager antidepressiv medicin har været situationen i alle de år, analysen omfatter fra 2011 til 2021. Det kan der være mange grunde til. Vi ved fx, at kvinder går oftere til læge end mænd, så det kan have en betydning for, at de også oftere får en recept på antidepressiv medicin,” siger Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik.
Forskellen mellem mænd og kvinder stiger med alderen, samtidig med at andelen af brugere af antidepressiv medicin stiger med alderen og klart er højest for 80+-årige.
Større brug blandt personer uden for arbejdsstyrken
Ser man på den socioøkonomiske status for brugere af antidepressive lægemidler i 2020, viser analysen, at nogle grupper uden for arbejdsstyrken i relativt højere grad end andre indløste recepter på antidepressiv medicin, herunder især personer i jobafklaringsforløb. Af denne gruppe indløste 42 pct. en recept på antidepressiv medicin i 2021. Også for mennesker i ressourceforløb, sygemeldte fra ledighed, førtidspensionister og ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere gælder, at over 20 pct. i de respektive grupper indløste en recept på antidepressiv medicin i 2021. Til sammenligning indløste 6 pct. af gruppen af beskæftigede en recept i løbet af 2021.
”Vi ved ikke, om folk tager antidepressiv medicin, fordi de er væk fra arbejdsmarkedet, eller om de er væk fra arbejdsmarkedet pga. de udfordringer, der er årsagen til forbrug af medicinen. Det, vi ved, er, at det er en gruppe mennesker, der i relativt højere grad er brugere af antidepressive lægemidler,” siger Fenja Søndergaard Møller.
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kilde. Lægemiddeldatabasen, Befolkningsregistret og Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik.
Du kan læse hele analysen om brugere af antidepressive lægemidler her.
Nøgleord
Kontakter
Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Fenja Søndergaard Møller på 3917 3084 eller fsm@dst.dk.
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer.
Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år18.3.2026 11:00:28 CET | Pressemeddelelse
Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne.
Hver tiende brevstemte ved seneste folketingsvalg6.3.2026 08:53:47 CET | Pressemeddelelse
Det bliver mere og mere populært at brevstemme og ved seneste folketingsvalg var 9,8 pct. af de afgivne stemmer brevstemmer. Det var især i Region Hovedstaden, der blev brevstemt.
4.317.926 personer er stemmeberettigede til folketingsvalget den 24. marts2.3.2026 08:36:56 CET | Pressemeddelelse
Der skal printes 4.317.926 valgkort til folketingsvalget den 24. marts, og heraf vil 224.644 personer skulle stemme for første gang.
Danmark importerer varer fra Kina for 119 mia. kr.17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse af Danmarks vareimport i 2024 viser, at når vareimporten fra EU fordeles på oprindelsesland, ses det blandt andet, at Danmark importerede varer for 119 mia. kr. fra Kina. Det er 71 pct. mere end i den officielle opgørelse, hvor import fra EU-lande opgøres på afsendelsesland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
