Ishøj Kommune

Dokumentar om- og minikoncert med Rasmus Lyberth bliver et af de events, som kan opleves til årets VESTEGNS:DOX

Del
Kulturium Biograf i Ishøj er sammen med fire andre vestegnskommuner en del af VESTEGNS:DOX - en lokal dokumentarfilmfestival lavet i samarbejde med CPH:DOX. Festivalen foregår fra 15. - 26. marts. Kulturium Biograf viser to dokumentarer under festivalen, nemlig ‘Grønlands Stemme’ om Rasmus Lyberth og Anne Wivels ’Lige før døden’.

Tag med til dokumentarfilmfestival på Vestegnen, når der fra 15. - 26. marts er VESTEGNS:DOX.

VESTEGNS:DOX har udvalgt film fra årets CPH:DOX festival, som bliver vist i en lokal dokumentarfilmfestival samtidig med, at CPH:DOX finder sted i København.

VESTEGNS:DOX foregår i Albertslund, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner.

Kulturium Biograf i Ishøj viser to dokumentarer under VESTEGNS:DOX.

’Lige før døden’ af Anne Wivel med oplæg af lokal sognepræst

Den 20. marts kl. 19 viser Kulturium Biograf ‘Lige før døden’ instrueret af Anne Wivel, som for tolv år siden mistede sit livs kærlighed, politikeren Svend Auken. Nu træder hun atter ind på den selvsamme hospicestue hvor hendes mand levede sine sidste dage.Filmen er en hyldest og beundring til livet og ikke mindst til de mennesker, som bringer glæde og mening til tiden lige før døden. I forbindelse med filmen vil der være et oplæg med sognepræst i Ishøj Sophie Nielsen. Billetter til filmen koster 25 kr.

’Grønlands Stemme’ med instruktør-intro og minikoncert med Rasmus Lyberth

Den 25. marts kl. 19 viser Kulturium Biograf dokumentaren ’Grønlands Stemme’ om Grønlands største sanger, Rasmus Lyberth, som er blevet hyldet for sine kraftfulde sange gennem 5 årtier. Filmen følger Rasmus Lyberth før og under jubilæumskoncerten i Grønland. Undervejs fortæller Rasmus om sin karriere, begyndende som en upopulær tabufortaler, men senere succesfuld.

Inden filmen vil der være en intro af filmens instruktør Warny Mandrup, og efter filmen vil der være en lille minikoncert med Rasmus Lyberth. Billetter koster 60 kr.

Billetter

Billetter til begge events købes på biografens hjemmeside via kulturium.dk eller i Kulturium Biograf, Ishøj Østergade 28, 2635 Ishøj.

Det samlede program for VESTEGNS:DOX kan ses på vestegnenskulturuge.dk/dox og Vestegnens Kulturuges Facebook-side, hvor du også kan læse mere om festivalen.

En del af DOX:DANMARK

VESTEGNS:DOX er en del af det landsdækkende initiativ DOX:DANMARK, der blev sat i søen af CPH:DOX i 2021, hvor 9 kommuner var med. I 2023 blev DOX:DANMARK udvidet, så festivalerne er at finde i 28 kommuner rundt omkring i landet fra den 15-26. marts, hvor de enkelte kommuner kommer til at præsentere et særlig kurateret festivalprogram med dokumentarfilm, debatter og events.

Kontakter

Lokalt, Ishøj: Line Nørregård Larsen, filmbooker, lilla@ishoj.dk
Danny Ory-Hviid, projektmedarbejder, danor@ishoj.dk


Ang. DOX: Sune Blicher, kommunikationschef for CPH:DOX, +45 3122 2661, sune@cphdox.dk

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye