SYNERGI støtter forslag fra Enhedslisten: Danmark bør have en strategi for energiforbruget

En elektrificeringsstrategi, mål for vedvarende energi, mål for antallet af elbiler, en grøn gas-strategi, en strategi for bæredygtigt byggeri og en Power-to-X-strategi er bare nogle af de mange mål og strategier, der danner rammen om den grønne omstilling af Danmark. Endnu har Danmark dog hverken et nationalt mål eller strategi for et effektivt energiforbrug. Men det bør vi have, mener Enhedslisten, der har stillet et beslutningsforslag med netop det formål, som behandles i dag.
SYNERGI-direktør Katrine Bjerre M. Eriksen bakker op om forslaget.
”Det Internationale Energiagentur og andre eksperter har flere gange slået fast, at et klogt og effektivt energiforbrug er helt afgørende for at lykkes med den grønne omstilling. Elbehovet stiger til det dobbelte i 2030, fordi vi skal bruge meget mere grøn energi til vores varmepumper, elbiler, fjernvarme osv. Energieffektivitet er den brik, der hurtigere gør os fri af den sorte energi og får os i mål med et helt grønt energisystem. Potentialet er enormt, og derfor er det meget positivt, at Enhedslisten nu foreslår en strategi for energieffektivitet,” siger Katrine Bjerre M. Eriksen.
Der er mange gode grunde til at prioritere et lavere energiforbrug. Bygninger tegner sig alene for knap en tredjedel af Danmarks CO2-udledning. Potentialet for rentable energibesparelser i industrien er hele 17 % af forbruget. I en tid, hvor der er mangel på især grøn energi og et stort politisk ønske om at blive fri af den russiske gas, er der endnu større incitamenter til at få både bygninger og industri til at køre længere på energien. Samtidig har de tårnhøje energipriser ramt boligejere og virksomheder med lav energieffektivitet særligt hårdt på pengepungen. Derfor håber Katrine Bjerre M. Eriksen, at en strategi for energieffektivitet kan blive en realitet inden årets udgang.
”Hver en kilowatt-time sparet er en kilowatt-time tættere på målet om et 100 pct. grønt energisystem. Men lige nu er det uklart, hvordan energieffektivitet skal bidrage til den grønne omstilling af Danmark. Grøn, energisparende teknologi kan genbruge overskudsvarmen fra fx datacentre, mindske CO2-udledningen og ikke mindst bidrage til et fleksibelt energiforbrug, så vi bruger den sparsomme grønne energi klogt. Der er behov for en samlet strategi for at udnytte potentialerne bedst muligt. Den bold har Enhedslisten nu kastet op i luften – jeg håber, regeringen er klar til at gribe den,” siger SYNERGIs direktør.
Førstebehandlingen af Enhedslistens forslag, B7, er punkt seks på dagsordenen i Folketingssalen, der begynder kl. 10 i dag.
Katrine Bjerre M. Eriksen er tilgængelig for pressen for yderligere kommentarer via am@synergiorg.dk eller 3066784.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MüllerPresserådgiver
Tlf:30 66 77 84am@synergiorg.dkBilleder
Information om Synergi
SYNERGI er en interesseorganisation, der arbejder for, at Danmark reducerer sit energispild – i industrien, i de offentlige og almene bygninger og i de danske hjem.
Følg pressemeddelelser fra Synergi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Synergi
SYNERGI med ny analyse: Sådan mindsker EU sin store afhængighed af energiimport6.5.2025 15:58:35 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har i dag lanceret en køreplan for, hvordan unionen bliver fri af importeret russisk energi. Det er en god plan med fornuftige elementer, mener Morten Helveg Petersen, bestyrelsesleder i SYNERGI, og Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i TEKNIQ. Næste skridt bør være et opgør med EU’s afhængighed af energi udefra. Nye beregninger viser, at øget energieffektivitet og flere konverteringer til varmepumper og fjernvarme kan mindske behovet for energiimport markant.
SYNERGI med ny analyse: Det er overkommeligt og gavnligt at opfylde grønt EU-krav19.3.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
I sin årlige statusrapport vurderer Klimarådet, at Danmark med sin nuværende politik ikke når i mål med et vigtigt grønt EU-krav om energieffektivitet i de offentlige bygninger. En ny analyse sætter nu pris på, hvad det koster at opfylde kravet. Morten Helveg Petersen, bestyrelsesleder i SYNERGI, kalder beløbet ”overkommeligt”, gevinsterne ”betydelige” og foreslår et grønt anlægsloft til kommunerne.
SYNERGI er enig med Klimarådet: Nye initiativer er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-forpligtelser27.2.2025 12:07:47 CET | Pressemeddelelse
I sin årlige statusrapport vurderer Klimarådet, at Danmark med sin nuværende politik ikke når i mål med en række grønne EU-krav. Det gælder både energieffektivitet i offentlige bygninger og ikke-beboelsesbygninger. SYNERGI-direktør Katrine Bjerre er enig i Klimarådets analyse. Hun foreslår bl.a. et grønt anlægsloft, der skal give kommunerne mulighed for at levere både velfærd og grøn omstilling.
Trods politisk mål om gasfri opvarmning i 2035: Hver dag installeres 11 fossile gasfyr i Danmark20.1.2025 09:40:53 CET | Pressemeddelelse
Flere tusinde danske husstande installerer hvert år et gasfyr, som kan være i drift væsentligt længere end 2035, hvor det ifølge en politisk aftale ellers skal være slut med gasopvarmningen i de danske hjem. Regeringen har tidligere meldt ud, at den ville fremlægge ”modeller for stop for ny-installation af olie- og gasfyr.” Endnu er intet dog sket. Regeringen bør sende meget kraftigere signaler til danskerne om at udfase den fossile varme, mener TEKNIQ og SYNERGI. De er klar med fire forslag til regeringen, der skal skubbe på den grønne omstilling af danskernes boliger.
Farvel til unødvendigt prisloft baner vejen for grønnere og billigere fjernvarme til danskerne17.1.2025 09:30:25 CET | Pressemeddelelse
I mere end et år har SYNERGI og andre organisationer presset på for at få fjernet prisloftet på overskudsvarme, der blokerer for både grøn omstilling og lavere varmeregninger for danskerne. Nu har regeringen med opbakning fra energiforligskredsen besluttet at fjerne prisloftet på overskudsvarme. Det er en fantastisk nyhed med store grønne og økonomiske perspektiver for Danmark, men på sigt også for resten af EU, mener SYNERGI’s Morten Helveg Petersen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum