Furesø blandt de første i landet med ny indsats: Vil fremme sundheden hos sygemeldte borgere
22.2.2023 09:47:08 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Når sygemeldte borgere kommer til samtale i jobcentret, afdækker medarbejderne, hvilken hjælp borgeren skal have for hurtigst muligt at komme tilbage i arbejde. Fremover vil det også indebære en sundhedscoachende samtale om sundhed, livsstilsproblematikker og nye vaner.
14 medarbejdere, som arbejder med sygemeldte borgere, har nemlig været på en uddannelse, der skal øge medarbejdernes kompetencer i forhold til at tale om sundhed og inspirere til livsstilsændringer. Disse medarbejdere skal hjælpe borgere, hvis primære årsag til kontakt med Furesø Kommune er en længerevarende sygemelding.
Kompetenceudviklingen er led i en større indsats, som har til formål at jobcentret støtter sygemeldte til hurtigere at blive raske. Furesø er blandt de første kommuner i landet til at arbejde med metoder, der indebærer at medarbejderne har direkte fokus på livsstil, sundhed og medicin i sagsbehandlingen.
Og der er behov for at udvikle indsatsen til målgruppen, fortæller formand for Beskæftigelse og Erhverv, Niels Bjerre Degn (A):
”Sygedagpengemodtagere er desværre en af de største grupper af borgere i jobcentret. Vi håber, at en mere helhedsorienteret tilgang kan fremme borgernes sundhed og forbedre deres livssituation, således de formår at bevare kontakten til deres arbejdsplads og hurtigere kan blive raske igen”, siger udvalgsformanden.
I alt 434 borgere modtager sygedagpenge primo februar 2023. Kommunen forventer, at ca. 30 borgere årligt vil få gavn af indsatsen.
Borgerne har komplekse helbredsudfordringer
Sygedagpengemodtagere får kontakt med jobcentret af mange forskellige årsager. Fælles for dem, der langtidssygemeldes er dog, at der ofte er komplekse helbredsudfordringer.
”Mange langtidssygemeldte borgere har svære grundvilkår og oplever alvorlige symptomer og helbredsudfordringer, som kan forstærkes af for eksempel usund kost, manglende motion, dårlige søvnmønstre, alkohol eller rygning og et overset stort medicinforbrug. Kompetenceudviklingen har handlet om at gøre medarbejderne endnu bedre til at opklare og afdække årsagssammenhænge og tale om fysiske og mentale sundhedsvaner med borgerne, og hjælpe borgere til at mestre nye handlemuligheder i eget liv” fortæller Rikke Ager, leder af virksomheden Rising People, som har undervist jobcentrets medarbejdere i Bæredygtigt sundhedslederskab.
Formålet med indsatsen er også, at flere bliver sundere og inspirerer deres familier og andre til at forholde sig til deres sundhedssituation.
”Det er rigtig vigtigt, at vi har fokus på sundhed i jobcentret. Kommunen har sat nogle meget ambitiøse succeskriterier på sundhedsområdet i 2030-målene, som handler om at vi skal reducere antallet som ryger, har et stort forbrug af alkohol, har stillesiddende adfærd og som er svært overvægtige – det bidrager denne indsats til” siger Helle Vallentin, næstformand for Beskæftigelse og Erhverv.
Kontakter
Niels Bjerre DegnFormand for Beskæftigelse og Erhverv
nbd1@furesoe.dkHelle Vallentin (Ø)
Næstformand for Beskæftigelse og Erhverv
Medlem af Ældre og Sundhed
Rikke AgerLederRising People
www.risingpeople.dk
Flemming SommerCenterchefFuresø Kommune, Jobcenter Furesø
Tlf:72164738flso@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Første spadestik på Jonstrup Skole – Nu begynder udvidelsen5.2.2026 13:05:40 CET | Pressemeddelelse
Efter mange års ønsker kan Furesø Kommune markere starten på udvidelsen af Jonstrup Skoles faciliteter.
Ekstra indsats for at få hentet affald i Furesø4.2.2026 16:16:03 CET | Pressemeddelelse
Kommunen og affaldsindsamler Verdis har aftalt, at Verdis gør en ekstra indsats for at få indsamlet affald.
Fast støtte til sundhedssang, cykelløb og andre oplevelser i Furesø19.1.2026 13:51:37 CET | Pressemeddelelse
Kultur, Fritid og Idræt besluttede den 12. januar at give fast tilskud til to nye aktiviteter i de kommende år. Det betyder, at Furesø-borgerne fortsat kan synge sammen i sundhedskoret Furesang og glæde sig til cykelløbet Copenhagen Sprint.
Niels Lunde hovedtaler ved Furesøs nytårskur for erhvervslivet8.1.2026 09:28:31 CET | Pressemeddelelse
Den 26. januar 2026 afholdes der nytårskur for Furesøs erhvervsliv. Her kan man møde Furesøs nye borgmester, få råd fra erhvervskommentator Niels Lunde, møde gazeller, overvære CSR-prisen blive uddelt og netværke.
Overvældende interesse for Furesø Kulturskoles Kulturpakker28.11.2025 10:02:09 CET | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole lancerede før sommeren det nye koncept Kulturpakker med tilbud til kommunens daginstitutioner og skoler. Interessen har været overvældende. Nu er de første workshops godt i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



