Topdanmark sender sms-varslinger til 100.000 kunder før stormen Otto
16.2.2023 16:30:30 CET | Topdanmark A/S | Pressemeddelelse

Stormen Otto er på vej mod Danmark, og det kan betyde nedfaldne tagsten, væltede træer og flyvende trampoliner.
Derfor sender Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber, nu SMS-varslinger med lokale vejrudsigter og gode råd til at forebygge til selskabets kunder i de berørte områder.
“Vi ved af erfaring, at vi kan nå at begrænse omfanget af skader til gavn for både boligejere og os som selskab, hvis vi kommer på banen med gode råd til at sikre ejendele og ejendomme, inden stormen rammer. Derfor udsender vi 100.000 sms’er til boligejere om, at de for eksempel skal være opmærksomme på løse genstande i haven, og at der er lukket af til boligen,” siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark.
“Varslingerne er en central del af vores beredskab, som bliver aktiveret, og som også betyder, at der prioriteres kapacitet på telefonerne til at hjælpe kunder med omfattende stormskader og vandskader, hvor der er akut behov for hjælp. Dem forventer vi, at vi vil få nogle af hen over weekenden. Derudover kan kunder med fordel anmelde mindre akutte skader online," siger hun.
Fredag ventes at blive en meget blæsende dag af slagsen. DMI har udsendt varsel om storm i Nordjylland og den nordlige del af Vestjylland, mens der er varsel om stormende kuling med vindstød af stormstyrke for dele af det øvrige Jylland samt Nordligste Sjælland og Bornholm.
Risiko for vandskader
Dagen forventes at starte med regn, og derefter tiltager vinden fra fredag eftermiddag og natten til lørdag.
“Kombinationen af nedbør og storm kan give udfordringer for boligejere. Stormen kan resultere i typiske stormskader som væltede træer og nedfaldne tagsten. Oven i de kraftige vinde følger der også regnbyger med, hvilket kan forårsage vandskader,” siger Helene Ibsen.
“Vi følger situationen tæt, og vores ansatte er klar til at hjælpe. Som noget nyt har vi også mulighed for at aktivere en såkaldt stormvoicebot, hvis der skulle blive ekstraordinært travlt på telefonerne. Når den er aktiveret, kan vores kunder selv vælge, om de vil tale med en medarbejder, eller om de vil kommunikere med en robot, hvis de har en relativt simpel skade. Vi aktiverede for første gang stormvoicebotten i midten af januar, hvor der var kraftig blæst, og her var erfaringerne positive,” siger hun.
Sådan sikrer man sit hjem
Hos Topdanmark har boligchef Helene Ibsen nogle råd til, hvad du selv kan gøre for at minimere risikoen for skade.
“Det første, du bør gøre før en storm, er at gå en tur rundt om dit hus og tjekke taget udefra. Kig efter løse eller skæve tagsten og tagplader, og mærk efter, om for eksempel tagrender eller træværk ved et hegn sidder godt fast,” siger Helene Ibsen.
Derudover er det rigtigt vigtigt at kigge efter andre løse genstande på grunden, som bør opbevares indenfor, påpeger hun.
“Det kan for eksempel være trampoliner, havemøbler eller cykler, som kan blæse væk, gå i stykker og potentielt forvolde stor skade på andre ting.”
Senest Danmark blev ramt af storm, var i starten af 2022, hvor stormene Malik og Nora meldte deres ankomst. I den forbindelse hjalp Topdanmark mere end 10.000 privat-, landbrugs- og erhvervskunder med stormskader. Især Malik, som var den kraftigste storm i seks år, gav ekstraordinær travlhed hos Topdanmark.
//
Her er fem gode råd til at undgå typiske stormskader
- Tjek, om tagsten er fastgjort til lægterne. Bemærk, at det ikke er alle tagsten, der skal være fastgjort. Sørg desuden for, at dine tagrende er renset for grene og blade, så vandet kan løbe væk.
- Gå rundt om huset og tag fat i træværket og tagrenderne og mærk efter, om det sidder godt fast.
- Sørg for at sætte havemøbler, grill, parasol og andre løse genstande ind et sikkert og aflukket sted. Har du en trampolin, så lås også den fast.
- Fjern rådne og løstsiddende grene, hvis du har store træer tæt på dit eller din nabos hus, så de ikke forvolder skader på både mennesker, bygninger og ejendele.
- Lås cyklerne fast, så de ikke vælter rundt, og parkér bilen et sikkert sted. Det samme gælder trailere eller campingvogne.
Nøgleord
Kontakter
Søren Martin OlsenPresserådgiver
Tlf:+45 25 45 65 75smo@topdanmark.dkTroels KarlskovPressechef
Tlf:+45 30 30 15 00tkj@topdanmark.dkBilleder
Links
Information om Topdanmark A/S
Topdanmark er et af landets største forsikringsselskaber.
Vi er 2.100 medarbejdere, der hjælper flere end 110.000 erhvervs- og landbrugskunder og 600.000 privatkunder i hele landet. Det har vi gjort siden 1898, hvor grundstenen til Topdanmark blev lagt.
Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S
Risiko for kraftig regn og lokale skybrud: Her er 5 gode råd til boligejere31.5.2025 17:17:53 CEST | Pressemeddelelse
Årets første skybrud kan ramme Danmark søndag. DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud over hele landet, undtagen Bornholm, søndag den 1. juni. Det får forsikringsselskaberne Topdanmark og If til at opfordre danskerne til at tage forholdsregler allerede i dag. ”Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at forebygge skader, og med det aktuelle varsel vil vi gerne opfordre vores kunder til at tage deres forholdsregler. Vi følger naturligvis situationen tæt,” siger Helene Ibsen, boligchef i Topdanmark. Skybrud defineres som mindst 15 mm regn på 30 minutter, og ifølge DMI kan det blive aktuelt i store dele af landet – særligt i Jylland, men også på Sjælland og Fyn. ”De typiske skader, som vores kunder bliver ramt af ved skybrud, er vand i kælderen, vandskader gennem utæt tag, kloakvand op gennem toiletter, vand gennem åbne vinduer og døre samt manglende rensning af tagrender og brønde, der giver indtrængende vand,” siger Helene Ibsen. Hos Topdanmark og If opfordrer man boligejere
Forsikringsselskaber advarer: Drop ukrudtsbrænderen18.5.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det knastørre vejr får nu forsikringsselskaberne If og Topdanmark til at advare mod brug af ukrudtsbrænder. ”Vi vil på det kraftigste fraråde danskerne at bruge ukrudtsbrænder, når det er så tørt som nu. Selv en lille gnist kan lynhurtigt antænde en brand,” siger Lama Chehade, skadesdirektør i Ifs danske forretning. Ukrudt pibler i øjeblikket frem i haven, og det får hvert år nogle haveejere til at ty til andre metoder end lugejern og mælkebøttejern. Men brugen af ukrudtsbrændere kan være særdeles farlig under de nuværende tørkeforhold. Fredag og lørdag nåede DMIs tørkeindeks over 9, hvilket betød, at vi fik sæsonens første to nationale tørkedøgn. Det er ikke set så tidligt på året i de 21 år, som DMI har data fra. Det betyder, at der i gennemsnit mangler cirka 90 millimeter nedbør i de øverste jordlag i hele landet, men de nuværende prognoser viser ikke meget regn i den nærmeste fremtid. ”Vi forventer i den kommende periode at se anmeldelser om brande i huse, skure og carporte, der er
Tusindvis af danskere ramt af tyggeskader24.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Topdanmarks kunder gør i høj grad brug af muligheden for at få dækket skader på tænderne gennem ulykkesforsikringen, og det er særligt en type tandskade, der fylder i statistikkerne. Det viser tal fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. I efteråret 2023 gjorde forsikringsselskabet det muligt for sine kunder at få dækket tyggeskader under ulykkesforsikringen. Det har ført til, at antallet af skader på Topdanmarks ulykkesforsikring er steget markant fra 2023 til 2024, hvor tyggeskader stod for knap 25 pct. af alle skader på ulykkesforsikringen. ”Vi oplever, at kunderne gør hyppigt brug af denne dækning, og at de er meget tilfredse med den. Det er vi rigtig glade for, men vi vil samtidig opfordre danskerne til at være forsigtige, når de sætter tænderne i en række fødevarer,” siger Rasmus Ruby-Johansen, skadesdirektør i Topdanmark. I Topdanmark er det erfaringen, at fødevarer som stegt flæsk, slik, som er hårdt, og brød med kerner giver danskerne tyggeskader. ”Man bør v
Topdanmark med løftet pegefinger: Tusindvis kommer til skade, når de laver havearbejde16.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DMI kan påsken byde på varmt vejr, og det kan få mange danskere til at gå i haven for at slå græsset eller klippe hækken. Men gør det med omtanke, lyder opfordringen fra Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber. Topdanmark modtager hvert år anmeldelser fra kunder, der er kommet til skade i haven, og de mange ulykker i haven mærker Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus også til – særligt i foråret og sommeren. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at akutmodtagelsen ved Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus registrerede 828 tilskadekomne efter havearbejde i 2024. Det svarer til ca. 12.500 årligt på landsplan. ”Vi ser desværre mange ulykker relateret til havearbejde, fordi folk ikke er vant til så hårdt fysisk arbejde, og fordi de ikke er forsigtige eller opmærksomme nok. Man kan komme rigtig galt afsted, og man bør derfor tænke sig om en ekstra gang, før man flytter et ton fliser eller klipper hæk i flere meters
Peter Hermann har valgt at stoppe, når Topdanmarks integration i If er gennemført6.2.2025 07:40:32 CET | Pressemeddelelse
Peter Hermann har valgt at stoppe som adm. direktør i Topdanmark og viceadm. direktør i If, når Topdanmark er integreret i If 1. juli 2025. Integrationen betyder, at Topdanmark bliver en del af Nordens største forsikringsselskab og det næststørste forsikringsselskab i Danmark med en markedsandel på 21 procent. ”Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder. Det betyder, at Topdanmark i dag er et fokuseret, moderne og veldrevet forsikringsselskab, der skaber værdi for kunder, aktionærer og samfundet,” siger Peter Hermann. Sampo-koncernens købstilbud på Topdanmark i august 2024 indledte Topdanmarks integration i If, som er ejet af Sampo. ”Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridi
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


