Salling Fondene og Salling Group støtter ofre for jordskælvskatastrofe
Ødelæggelserne og de menneskelige lidelser efter mandagens jordskælv i Tyrkiet og Syrien er massive og kalder på omgående støtte til hjælpearbejdet i hele regionen, hvor der er behov for husly, mad og omsorg til de berørte
Derfor donerer Salling Fondene og Salling Group nu sammen 1 mio. kr. til Folkekirkens Nødhjælp, som er aktiv med hjælpeindsatser i området og en mangeårig samarbejdspartner for såvel Salling Fondene som Salling Group.
”Tv-billederne viser en katastrofe af historisk omfang. Vi har mange medarbejdere i Netto, føtex og Bilka, der har rødder, bekendte, venner og familie i de berørte områder. Nogle er og har været ansat i mange år, andre er kommet til inden for de senere år på flugt fra krigen i Syrien. Derfor berører katastrofen os ekstra meget, og vi ønsker at kunne være med til at gøre en forskel,” siger Per Bank, adm. direktør i Salling Group og formand for Købmand Ferdinand Sallings Mindefond, der er den ene af de to fonde, der ejer Salling Group.
Donationen fra Salling Fondene og Salling Group gør det nu muligt at uddele varme måltider, tæpper og madrasser til mennesker, som har mistet alt i deres sammenstyrtede boliger og nu opholder sig udendørs dag og nat i bidende kulde, fortæller generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen.
”Jordskælvet er en katastrofe, der allerede har kostet 11.000 menneskeliv i Syrien og Tyrkiet og tallet stiger time for time. Vores job er at hjælpe de overlevende med at få dækket deres akutte behov. Vi uddeler også kontanter, så folk selv kan købe det, de har brug for. Mange af de mennesker, der er ramt, er i forvejen på flugt fra borgerkrigen i Syrien, og derfor er jordskælvet en katastrofe i katastrofen. Vi vil gøre alt, hvad der er muligt for at hjælpe, og vi er meget taknemmelige for donationen,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Salling Group og Salling Fondene har haft et fast samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp i 18 år, og har senest haft et stærkt fokus på hjælpearbejdet i Ukraine, hvor invasionen har efterladt tusinder uden hjem og sendt endnu flere på flugt. Samarbejdet indebærer generelt støtte til hjælpearbejde i krise- og konfliktområder i hele verden og har siden opstarten betydet, at der er indsamlet, doneret og solgt varer for omkring 45 mio. kr. til hjælpearbejde.
”Vi ønsker at være en aktiv del af det samfund, vi er en del af. Det gør vi dels ved at investere i at udvikle vores butikker til gavn og glæde for kunderne, men også i høj grad ved at støtte bl.a. sociale formål som for eksempel nødhjælpsarbejde.” siger Per Bank.
Yderligere oplysninger
Kommunikationsdirektør Henrik Vinther Olesen, Salling Group, 2482 6313, press@sallinggroup.com
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group og Hjernesagen måler dit blodtryk, mens du handler7.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forhøjet blodtryk er lig med forhøjet risiko for stroke, fællesbetegnelsen for blodprop og hjerneblødning. Derfor gør Hjernesagen, Salling Group og Salling Fondene det nu let og gratis at få målt sit blodtryk under indkøbsturen. Målet er at nå ud til alle dele af Danmark og nedbringe antallet af stroke.
Salling Group og Starbucks bakker op om national emballageordning: Indfører genbrugskopper fra i morgen30.4.2024 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmestrene i Danmarks tre største byer opfordrer regeringen til at indføre pant på takeaway-emballage. En ordning som Salling Group og Starbucks hilser velkommen.
Salling Group leverer rekordomsætning og udbygger positionen som markedsleder i Danmark29.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med rekordomsætning og forbedret indtjening genfandt Salling Group momentum i 2023 trods inflation og et ustabilt marked. Butikskonverteringer, nyåbninger og fokus på kunderne blev gennemgående overskrifter for dagligvarekoncernen i Danmark, Tyskland og Polen.
Paris 2024: Store danske virksomheder og topatleter: "Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene!"17.4.2024 13:15:09 CEST | Pressemeddelelse
Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.
Hæder til Salling Group og ØGO i anerkendt bæredygtighedsundersøgelse8.3.2024 14:10:00 CET | Pressemeddelelse
Salling Group er bedst i sin kategori, mens Nettos varemærke ØGO stryger ind i en samlet top fire i årets Sustainable Brand Index Award™.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum