FerieCamp: Kom til dans, parkour, kampsport og meget andet i vinterferien
8.2.2023 11:24:32 CET | Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Pressemeddelelse

Har du lyst til at prøve kræfter med streetart, dans, kampsport, basket eller noget helt femte? Så kan du godt begynde at glæde dig.
Vinterferien står nemlig for døren, og det betyder traditionen tro, at kulturhuse, idrætsfaciliteter og foreninger inviterer børn og unge i alle aldre til FerieCamp med idræt, leg og kreative værksteder over hele byen, og dermed introducerer børn til deres mange tilbud.
I vinterferien afholdes der FerieCamp i ni bydele fordelt over hele København fra mandag d. 13. februar til og med fredag d. 17. februar. Her er der mange forskellige aktiviteter på programmet, blandt andet kageværksted, trampolin, dans, rulleskøjter og parkour.
Der er desuden mulighed for at prøve kræfter med Kampsport i det nyligt indviede Kampsportens Hus i Bispebjerg, hvor foreningerne SIAM Athlete Nation og Nørrebro Taekwondo inviterer til FerieCamp.
Og på Indre Nørrebro afholder foreningen ElStudio en dansecamp kun for piger. Her kan piger være med til mange forskellige former for dans – og alle kan være med, uanset om man er nybegynder eller øvet. Det foregår i Korsgadehallen.
Det koster ikke noget at deltage i aktiviteterne og kræver ikke tilmelding at være med – medmindre andet fremgår af programmet.
Om FerieCamp i vinterferien:
- FerieCamp er Københavns Kommunes gratis tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne for alle børn og unge. Der er FerieCamp i de fem store skoleferier.
- FerieCamp i vinterferien foregår fra mandag d. 13. februar til fredag d. 17. februar 2023.
- Aktiviteterne er for børn og unge mellem 3 og 17 år. Bemærk, at der kan være aldersbegrænsning på aktiviteterne, i så fald vil det fremgå af de enkelte programmer
- Aktiviteterne kræver ikke tilmelding medmindre andet står i programmet.
- I vinterferien er der 10 forskellige FerieCamps i ni bydele fordelt i hele København: Tingbjerg, Bellahøj, Bispebjerg, Ydre Nørrebro, Indre Nørrebro, Amager Øst, Amager Vest, Sydhavnen og Østerbro.
- Der er blandt andet basket, kageværksted, trampolin, svømning, dans i alle afskygninger, parkour, kampsport, rulleskøjter og streetart på programmet
- Se programmerne på feriecamp.dk
Kontakter
For yderligere information kontakt: Kultur- og Fritidsforvaltningens pressetelefon: 33 66 23 45
Billeder
Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Overblik over kommunale øvelokaler og atelierer skal styrke udviklingen af Københavns udøvende kunstnere og det øvrige kulturliv17.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny kortlægning giver et samlet overblik over en række faciliteter i København, der understøtter det kunstneriske landskab inden for musik, visuel kunst og scenekunst.
Vil du hjælpe københavnerne trygt gennem valgdagen?10.3.2026 08:55:49 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune søger valgtilforordnede og aftentællere, der skal sikre, at valghandlingen ved folketingsvalget sker både sikkert og smidigt. Tilmeldingen er nu åben.
Nu kan du brevstemme 13 steder i København3.3.2026 15:21:53 CET | Pressemeddelelse
Folketingsvalget er skudt i gang, og frem til den 20. marts 2026 kan du brevstemme. Københavns Kommune har åbnet et nyt brevstemmested, så man nu kan stemme 13 steder i byen.
Nyt bogsorteringsanlæg skal følge med københavnernes læselyst27.2.2026 12:20:03 CET | Pressemeddelelse
Københavnernes læselyst vokser, og det ses i det fortsat stigende bogudlån på bibliotekerne. For at kunne følge med behovet har Københavns Biblioteker nu udskiftet deres bogsorteringsanlæg, så københavnerne kan få deres bøger hurtigere.
Vanvittig videnskab indtager byens børnebiblioteker26.2.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Slanger, stjerneskud og seje videnskabshistorier rykker ind på Københavns 21 børnebiblioteker, når børnelitteraturfestivalen "Vi elsker bøger" inviterer børn og voksne med på opdagelsesrejse i faglitteraturens forunderlige verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
