Udbredte velfærdsproblemer i slagtekyllingebesætninger

Fødevarestyrelsens seneste dyrevelfærdsrapport er netop udkommet, og det er ikke glad læsning for dem, der holder af bevingede skabninger. Fødevarestyrelsen udfører uanmeldte kontrolbesøg hos de danske avlere af slagtekyllinger, og her konstaterede man i 2021 overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne hos mere end hver fjerde besætning. Den nyhed chokerer direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis:
”Jeg er rystet over, at det her er niveauet i den danske kyllingeindustri. Det er især hovedrystende, fordi reglerne for hold af slagtekyllinger i forvejen er så slappe, som de er. Eksempelvis er det ikke ualmindeligt at have flokke på op til 40.000 kyllinger gående indenfor i en hal. De kommer aldrig udenfor, de vokser så hurtigt, at deres knogler og organer ofte ikke kan følge med, og endelig slagtes de efter et kort og miserabelt liv, når de er lidt over en måned gamle,” siger hun.
For mange dyr på for lidt plads
Fødevarestyrelsens velfærdskontrol viste i 2021 især problemer med at overholde den gennemsnitlige belægningsgrad. Det vil sige, at det er reglerne for kyllingernes pladskrav, der er under pres.
”Der er tale om overtrædelse af regler, der er den absolut minimumsbeskyttelse af dyrene. Når end ikke disse meget skrabede krav overholdes, er der tale om helt uanstændige forhold for dyrene. I Danmark er det for eksempel tilladt at holde, hvad der svarer til 20 slagtevoksne kyllinger på én enkelt kvadratmeter, og selv ikke en gang dét, bliver overholdt. Det kan ikke være rigtigt,” siger Britta Riis.
Hun påpeger dog også, at selv hvis landmændene overholdt alle reglerne, ville det stadig ikke betyde, at dyrene havde ordentlige forhold.
”Dyrevelfærden for slagtekyllingerne er helt generelt alt for dårlig ud fra de nuværende regler og går helt til kanten af, hvad dyrene kan klare. Vi skal have et forbud mod produktion af de hurtigt voksende racer, også kaldet turbokyllinger. Det vil hæve standarden for slagtekyllinger gevaldigt. Og så skal vi have nogle bedre regler for blandt andet pladskrav og adgang til udearealer. Det håber jeg, at vores nye regering og Folketing vil kigge på,” siger hun.
FAKTABOKS 1: STOP PRODUKTION AF TURBOKYLLINGER
Hver en underskrift tæller – støt op om den totale udfasning af turbokyllingen i Danmark.
FAKTABOKS 2: LÆS HELE RAPPORTEN
Fødevarestyrelsen har gjort dyrevelfærdsrapporten 2022 med resultater fra velfærdskontrollen 2021 tilgængelig for alle på sin hjemmeside. Her kan man også læse rapporter fra tidligere år.
Nøgleord
Kontakter
Britta RiisDirektør for Dyrenes Beskyttelse
br@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Killing brændte levende i sankthansbål: Sådan undgår du samme fatale fejl18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et sankthansbål er et ideelt skjulested for mindre dyr – men kan blive en livsfarlig fælde, hvis det bliver tændt, før de er sluppet væk. Det gik desværre galt for en killing sidste år, og Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til, at man flytter sit sankthansbål kort før tænding, så andre dyr ikke lider samme skæbne.
Bredt flertal af befolkningen vil forbyde lange dyretransporter: Kom så politikere12.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
78 procent af befolkningen – på tværs af køn, alder, landsdel eller politisk ståsted – vil have sat en stopper for dyretransporter over otte timer. Dyrenes Beskyttelse opfordrer regeringen til at lytte og sætte dyrevelfærd højt på dagsordenen under det kommende EU-formandskab.
Rigsrevisionens undersøgelse kan afsløre årtiers svigt af grise11.6.2025 09:27:31 CEST | Pressemeddelelse
Rigsrevisionen igangsætter nu en længe efterspurgt undersøgelse af kontrollen med dyrevelfærden i danske svinebesætninger. Det kan blive begyndelsen på et opgør med et kontrolsystem, der i praksis ikke beskytter grisene, mener Dyrenes Beskyttelse.
Svigtede dyr vælter ind: Dyreinternater gør klar til travl sommer10.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse har modtaget over 2.800 dyr i årets første måneder, og antallet forventes at stige eksplosivt hen over sommeren. Organisationen forbereder sig på en sæson med overfyldte internater.
Nye regler skal sætte stop for syg hundeavl – men lader andre kæledyr i stikken3.6.2025 08:15:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver det forbudt at avle hunde med dårlige hofter, åndedrætsbesvær og ryglidelser. Dyrenes Beskyttelse kalder det et vigtigt skridt mod bedre hundevelfærd, men undrer sig over, at andre kæledyr ikke får samme beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum