Nyt forskningscenter skal styrke kunstens rolle i samfundet
8.2.2023 09:32:30 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Center for Practice-based Art Studies skal styrke udveksling og dialog mellem aktører i kunstverdenen, der forsker eller anvender forskning i deres arbejde med kunst. Det er etableret med en bevilling på 25 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden og forankres på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på KU. Centeret skal styrke kunstens rolle som en vigtig ressource i samfundet, forklarer professor Mikkel Bogh, der efter ni år som direktør på SMK skal være leder af det nye center:
- Kunsthistorisk og kunstnerisk forskning gør os klogere på kunstens mange forskellige roller i samfundslivet op igennem historien. Men forskning i og viden om kunst udfolder sig ikke kun på universiteterne. Den finder også sted på museer, i kunsthaller, gallerier og små udstillingssteder, i arkiver og i kunstneres atelierer, på biblioteker og i det hele taget på steder, hvor mennesker studerer, udvikler og udveksler nye ideer om samfundets indretning – med kunsten som dialogpartner, forklarer Mikkel Bogh og fortsætter:
- Jeg er utrolig glad for og stolt over at have fået mulighed for at opbygge et center på KU, der skal bygge bro og skabe dialog mellem den kunsthistoriske universitetsforskning og den forskning og vidensproduktion inden for kunstens område, som finder sted og udfoldes uden for universiteterne. Tidligere var udvekslinger mellem museer, udstillingssteder og arkiver på den ene side og universitetet på den anden ikke særlig udbredt. Det har heldigvis ændret sig i de senere år. Jeg ser meget frem til at kunne bidrage til denne udvikling i tæt samarbejde med kolleger fra hele det kunstneriske praksisfelt.
Styrkelse af den kunstfaglige forskning
Også i Novo Nordisk Fonden er der store forventninger til det nye center:
- I mere end 40 år har fonden aktivt støttet forskning inden for kunst og kunsthistorie, og vi er stolte af at bidrage til etableringen af det nye center, siger Berith Bjørnholm, Senior Vice President for Education & Outreach og leder af kunstområdet i Novo Nordisk Fonden. Hun fortsætter:
- Centeret vil danne ramme om brede samarbejder imellem vigtige aktører på området, og unge såvel som etablerede forskere vil få mulighed for at mødes og udveksle viden på tværs af forskningsfelter. Vores forventning er, at det vil styrke den kunstfaglige forskning yderligere og således bane vejen for nye indsigter i forhold til kunstens rolle i samfundet.
Brobygning og impact
På Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, hvor det nye center får fysisk hjemme, forklarer Helle Munkholm Davidsen om behovet for centeret:
- Vi har i øjeblikket en stor kapacitet af unge kunsthistoriske forskere, der arbejder praksisbaseret i tæt samarbejde med museer og kunsthaller. Jeg ser et stort potentiale i at samle denne kapacitet i centeret og derigennem styrke samarbejdet. I de seneste år er der også udviklet flere banebrydende projekter, som forbinder kunst og forskning, og med det nye center kan vi også bidrage til samspillet mellem kunstnerisk praksis, kunstinstitutionernes praksis og universiteternes forskning, siger hun og tilføjer:
- Fra mit perspektiv som institutleder er det nye center desuden en unik mulighed for at vise, hvordan kunst- og kulturvidenskabelig forskning omsættes til og anvendes i praksis – og en ny mulighed for at lade det praktiske arbejde med kunsthistorie og kunst påvirke universitetsforskningen.
Fakta om centret
- The Novo Nordisk Foundation Center for Practice-based Art Studies starter arbejdet den 1. juni 2023.
- Centeret er støttet med 25 mio. kr. af Novo Nordisk Fonden og vil være fysisk beliggende på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.
- Centerleder er Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst indtil udgangen af april, tidligere rektor på Det Kgl. Danske Kunstakademi og tidligere lektor i moderne kultur og kulturformidling på Københavns Universitet.
Kontakter
Mikkel Bogh, centerleder på Center for Practice-based Art Studies, mobil: 41 27 12 40, e-mail: boghmikkel@gmail.com
Helle Munkholm Davidsen, institutleder på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, KU, mobil: 23 68 03 73, e-mail: hmd@hum.ku.dk
Pernille Munch Toldam, pressemedarbejder, Københavns Universitet, mobil: 29 92 41 69, e-mail: pmunch@hum.ku.dk
Billeder
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Dog training choices reflect owners’ ethical views on animals5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
A new study from the University of Copenhagen explores how dog owners’ ethical views on animals are reflected in the training methods they use. The findings may give dog owners new insight into why they choose certain training approaches over others.
Straf eller godbid afslører hundeejeres etiske syn på dyr5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Københavns Universitet har undersøgt, hvordan hundeejeres etiske syn på dyr hænger sammen med, hvilke træningsmetoder de bruger. Det kan være en øjenåbner for hundeejere, der vil forstå, hvorfor de vælger netop de træningsmetoder, de gør.
Mødre uden særlig fedtsyre i blodet får oftere børn med astma1.5.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Et lille molekyle i gravide kvinders blod kobles sammen med børns risiko for at udvikle småbørnsastma og luftvejsinfektioner, viser nyt studie.
Første psykiatriske indlæggelse bliver for de fleste starten på et langvarigt sygdomsforløb30.4.2026 10:39:41 CEST | Pressemeddelelse
Ved at følge en gruppe unge med psykiske problemer gennem 20 år har forskere fra Københavns Universitet fundet, at hele 95 procent igen kommer i kontakt med hospitalspsykiatrien. Samtidig har patienterne en tydelig social slagside, og det peger på, at første indlæggelse er et kritisk vindue for at sætte ind med massiv støtte.
Less food waste: Supermarkets can save money by giving surplus food away23.4.2026 10:03:13 CEST | Press release
When supermarkets choose the right strategy for surplus food, they can both reduce food waste and improve their bottom line. An analysis from the University of Copenhagen shows that it is often more profitable to donate surplus food than to throw it away. In many cases, doing so leads to a direct financial gain.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

