Bornholms Internat fandt nye hjem til rekordmange dyr
Bornholms Internat har slået rekord, når det kommer til at finde nye hjem til dyrene. I 2022 fik 255 dyr et nyt hjem. Det er en stigning på 133 procent flere nye hjem i forhold til 2021.
- 2022 var et travlt år, hvor vi tog imod flere dyr en vi nogensinde havde forestillet os muligt. Det har været helt vildt, siger Lone Bendixen, Internatleder på Bornholms Internat.
Det høje antal formidlede dyr har året igennem givet travlhed og flere gange i løbet af 2022 har internatet måtte tænke kreativt, for at kunne hjælpe de mange dyr som havde brug for det. Det har resulteret i nødafdelinger og udvidelser året igennem.
- Selvom de svigtede katte har fyldt meget, så har marsvinene også fyldt en del, og vi har løbende bygget nye afdelinger, så vi kunne huse de mange dyr, siger Lone Bendixen.
Travlheden på Bornholms Internat afspejler udviklingen på landsplan, hvor Dyrenes Beskyttelses ti internater satte rekord med 9085 formidlede dyr – 12 procent flere end i 2021.
Store sager giver travlhed
Den øgede travlhed skyldtes først og fremmest, at flere og flere bornholmere ved at der er hjælp at hente, hvis de oplever dyr i nød. Siden Lone Bendixen åbnede dørene 1. oktober 2021, er antallet af dyr steget og steget. En del bliver indleveret af private men mange af dyrene kommer med mere triste skæbner.
- På et tidspunkt var vi ude at hente 37 katte, fra et hjem hvor opgaven var vokset ejer over hovedet. I disse situationer er jeg glad for at vi kan træde til, for her hjælper vi både dyr og mennesker, og det gør en stor forskel, siger Lone Bendixen og fortsætter:
- Vi har også flere gange modtaget mere end 20 marsvin, som enten er blevet dumpet eller også er opgaven vokset ejer over hovedet. Dumping er aldrig løsningen, og vi løber virkelig stærkt når vi får de store sager ind, siger Lone Bendixen.
Hjælp fra frivillige
I løbet af 2022 fik Bornholms Internat hjælp af flere frivillige plejefamilier til at håndtere de mange dyr. Særligt hen over sommeren har 27 familier åbnet deres hjem, og hjulpet med at passe og pleje de mange killinger.
Selvom mange dyr har fået et nyt hjem i 2022, så er der stadig mange dyr på internaterne i Danmark - heriblandt på Bornholm. Lone Bendixen håber derfor at bornholmerne fortsat vil tænke på internatet hvis familien skal udvides med et kæledyr.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skrald fra sommerens fester bliver dødsfælder for dyrene27.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens mange festivaler og udendørsarrangementer betyder hvert år mere skrald i den danske natur. Skraldet skæmmer ikke blot landskabet, men kan også være livsfarligt for vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at rydde op efter sig, når festen er forbi.
Landbrugets løftebrud: Fortsat 25.000 døde pattegrise om dagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal afslører status quo i dansk svineproduktion. Hver dag dør over 25.000 pattegrise i Danmark – det samme niveau som sidste år, trods løfter om forbedringer. Dyrenes Beskyttelse kritiserer den manglende handling og efterlyser konkret regulering frem for frivillige hensigtserklæringer.
Opråb til hundeejere: Disse halsbånd må du ikke længere bruge25.6.2025 14:33:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver pighalsbånd forbudt for hundeejere i Danmark. Dyrenes Beskyttelse glæder sig over de nye regler og minder om, at stødhalsbånd allerede har været ulovlige i mange år – selvom de stadig formodes brugt i det skjulte.
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have23.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde - men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
Dyrenes Beskyttelse jubler over EU-forbud mod mink20.6.2025 14:34:21 CEST | Pressemeddelelse
Dyrevelfærden bliver styrket i Europa. Fredag satte EU nemlig mink på sin invasivliste, hvilket også betyder forbud mod minkavl fra 2027. Det vækker stor glæde hos Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum