Energistyrelsen lancerer ny strømpyramide, der skal hjælpe danskere med at høste endnu større energibesparelser
Slukker du lyset, når du går ud af et rum? Eller timer du din vask efter, hvornår strømmen er billigst? Så er du én blandt mange. Gode energispareråd er nemlig blevet integreret i danskernes hverdag.
Energistyrelsens nyeste forbrugstal viser, at danskerne i 2022 i gennemsnit reducerede deres elforbrug med 6 procent i forhold til det forventede energiforbrug i Energistyrelsens fremskrivninger.
”Vi kan se, at sparerådene bliver brugt flittigt i de danske hjem. Og det er virkelig godt. Men vi får stadig rigtig mange spørgsmål om, hvilke sparetiltag der har den største effekt. Derfor har vi lavet en strømpyramide, som giver et simpelt og let afkodeligt overblik over, hvilke apparater i hjemmet der har et stort forbrug, og hvor forbruget er noget mindre. Ideen er, at det kan hjælpe folk til at finde de steder, hvor der er mest at hente ved at spare på energien,” siger Matilde Grøn Bjørneboe, som er ansvarlig for Rådgivningstjenesten ved SparEnergi.dk. SparEnergi.dk er Energistyrelsens borgerrettede platform, som skal hjælpe danskerne med at spare på energiforbruget.
Energistyrelsens strømpyramide er bygget op på samme måde som den velkendte madpyramide, hvor man skal spise mest fra bunden i madpyramiden. Strømpyramiden viser, at man med fordel kan spare mest i bunden. Det er altså i bunden af pyramiden, man finder de apparater med det største forbrug, og hvor man som forbruger opnår de største energibesparelser. Jo længere mod toppen, man bevæger sig. Desto mindre bliver besparelserne.
”Der er ret meget at spare, hvis man giver ovnen en pause og bruger brødristeren eller mikrobølgeovnen i stedet. Til gengæld har det en mindre effekt på forbruget, hvis man for eksempel vælger at slukke for radioen om morgenen. Med udregningerne skaber vi nu overblikket, så danskerne konkret kan se eksempler på, hvor det bedst kan betale sig at spare på energien i hjemmet. På den måde kan man lægge sin spareindsats der, hvor det giver bedst mening,” siger Matilde Grøn Bjørneboe.
Vil aflive sparemyter
Målet med kampagnen er desuden at aflive de sparemyter, som florerer. Opvaskemaskinen ligger i bunden af pyramiden, da den er et af de mere strømforbrugende apparater i hjemmet. Men alternativerne til at bruge den er dyrere.
”Sætter man for eksempel opvaskemaskinen i gang hver eneste dag, koster det ca. 90 kr. om måneden. Dropper man opvaskemaskinen og flytter opvasken til en balje med varmt vand, så stiger prisen faktisk til over 200 kr. om måneden, og hvis man vasker op under rindende vand, kan prisen være over 500 kr. hver måned, da man bruger langt mere varmt vand. Så her er det helt centrale råd at blive ved med at bruge opvaskemaskinen. Og så ellers sørge for at følge sparerådene ved for eksempel fylde opvaskemaskinen helt op, inden man sætter den i gang,” siger Matilde Grøn Bjørneboe.
Fakta: Fem gode steder at spare derhjemme
Der er mange ting, du kan gøre for at bruge mindre el. SparEnergi har samlet de mest effektive spareråd til dig lige nu:
- Strømforbrug er individuelt. Gennemgå dit strømforbrug og overvej hvor du bruger meget strøm i din hverdag. For nogle er der meget at spare i køkkenet, for andre vil det måske være på skærme eller vasketøj.
- Fyld vaskemaskinen og opvaskemaskinen op. Du kan vaske ved lavere temperaturer og bruge tørresnoren i gården eller tørreloftet i stedet for tørretumbleren.
- Brug strømmen, når den er billigst. Du kan for eksempel undgå at vaske tøj og køre din opvaskemaskine, når elprisen er højest.
- Jo større skærm, des højere strømforbrug. Hvis du får din underholdning fra mindre eller færre skærme, kan der være meget at spare.
- Spar på strømmen, når du laver mad. Du kan for eksempel bruge en brødrister eller mikroovnen til dit brød frem for ovnen og huske låget på gryderne.
Få flere tips til, hvordan du kan spare strøm i hjemmet og se strømpyramiden på SparEnergi.dk.
Kontakter
Laura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkTure Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkInformation om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Disse 10 selskaber skal konkurrere om milliardpulje til at fange og lagre CO216.5.2025 10:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har blandt 16 ansøgere udvalgt de 10 selskaber, der nu kan søge penge fra puljen på 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO2. Det er forventningen, at puljen kan bidrage til at reducere Danmarks årlige CO2-udledninger med 2,3 millioner ton fra 2030.
Behov for øget fokus på sikkerhed: Energistyrelsen hæver beredskabsniveauet i flere dele af energisektoren15.5.2025 11:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen beder olie- og fjernvarmesektorerne om at skærpe opmærksomheden på sikkerheden ved deres anlæg og hæver beredskabsniveauet til GUL. Det er samme niveau som i øvrige dele af energisektoren. Skærpelsen sker på baggrund af det generelle trusselsniveau for cyberangreb og fokus på risikoen for fysisk sabotage.
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet30.4.2025 15:07:09 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsens rapport ”Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025” viser, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet med 3,3 mio. ton CO2e i 2023 sammenlignet med 2022.
Energistyrelsen offentliggør ny analyse om potentialet for Danmarks havvindudbygning frem mod 205028.4.2025 11:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse udarbejdet af Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet giver vurdering af, hvordan Danmarks havarealer og havvindressourcer kan nyttiggøres i fremtiden.
Erhvervsskoler løfter opgaven: Afskaffelse af VE-godkendelsesordningen11.4.2025 14:09:27 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling er nået langt, og varmepumper, biomassekedler og solcelleanlæg er efterhånden blevet hvermandseje. Erhvervsuddannelserne er fulgt med og giver de nødvendige kompetencer til montører og installatører. Det foreslås derfor at nedlægge VE-godkendelsesordningen, da der ikke længere vurderes at være behov for ordningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum