Institut for Menneskerettigheder

Rapolitics: ”Med hiphop kunstnere i front vil vi motivere unge til at stå op for menneskerettighederne”

Del
Landsdækkende indsats, der styrker unges viden om deres rettigheder og lyst til at bruge dem, modtager støtte fra Tuborgfondet og Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.

Hvordan bidrager hiphopkultur til kampen for ytringsfrihed, kvinders rettigheder og til ikke at blive diskrimineret? Og hvorfor er rap musik et unikt redskab til at stå op for egne og andres rettigheder? 


Det bliver skoleelever og unge over hele Danmark klogere på, når den landsdækkende indsats Re:Act Human Rights takket være finansiel støtte fra Tuborgfondet og Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje ruller videre med fornyet styrke og et skærpet fokus på hiphop. 

I 2023 søsætter Rapolitics, Institut for Menneskerettigheder og Foreningen Roskilde Festival i samarbejde med danske rappere og internationale hiphop kunstnere en lang række aktiviteter, der de kommende to år skal ruste unge til at stå op for deres rettigheder. Aktiviteterne, som udfolder sig i regi af Menneskerettighedsalliancen, spænder over podcast-fortællinger, skoleworkshops, koncerter og events på Roskilde Festival. 


”Opbakningen til menneskerettighederne skranter over hele verden. Og undersøgelser viser, at godt halvdelen af børn og unge i Danmark ikke kan nævne en eneste menneskerettighed. Den udvikling arbejder Re:Act Human Rights med at vende,” siger Louise Holck, Institut for Menneskerettigheders direktør. 
 
I det arbejde spiller hiphop en central rolle.
 

”Hiphop er aktuelt den mest lyttede musikgenre og er derfor et unikt redskab til at mobilisere en meget bred skare af unge i hele Danmark. Sammen med danske rappere og internationale hiphop kunstnere vil vi ruste unge til at stå op for deres rettigheder,” siger Manus Bell, Rapolitics’ direktør. 


Om få måneder får uddannelsesinstitutioner over hele Danmark mulighed for at booke workshops med unge rap-coaches og anvende undervisningsmaterialer med fokus på hiphop og rettigheder. Re:Act Human Rights’ podcast-redaktion producerer en podcast-serie, der giver ordet til unge hiphopkunstnere, som kæmper aktuelle rettighedskampe. 


Og på Roskilde Festival skaber unge frivillige en platform, hvor hiphop artister fra flere forskellige lande sætter menneskerettigheder på dagsordenen.  

”De kommende generationer skal klædes på til at kæmpe for egne og andres rettigheder.Roskilde Festival, samler hvert år over 100.000 unge om musikken og fællesskabet og har derfor en afgørende rolle og ansvar for at løfte den dagsorden,” siger Signe Lopdrup, Roskilde Festivals direktør. 

Tuborgfondet støtter med godt 2,5 mio. kr. og forventer, at flere unge gennem projektet vil få en bedre forståelse for menneskerettigheder, og det passer godt sammen med fondets ambition om at få flere unge til at engagere sig i demokratiet og få indflydelse i samfundet.

”Fremtidens demokrati skal skabes af nutidens unge. Re:Act Human Rights projektet har allerede haft succes med at nå målgruppen og skabe resultater sammen med dem. I det nye projekt tager de relevante og aktuelle emner op, som optager unge, og det er stærkt,” siger Peter Giacomello, sekretariatschef i Tuborgfondet


Faktaboks 
Re:Act Human Rights blev søsat af Menneskerettighedsalliancen i 2022.  
Indsatsen udfolder sig under tre temaer:  

  • Re:Claim Your Body med fokus på lighed på tværs af køn og seksualitet 
  • Re:Claim Your Voice om retten til at ytre sig og at blive hørt
  • Re:Claim Your Home om retten til at have et hjem, en nationalitet og at føle sig ligeværdigt behandlet

Nøgleord

Billeder

Information om Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder
Wilders Plads 8K
1403 København K

+45 32 69 88 88https://menneskeret.dk/

Institut for Menneskerettigheder er en selvejende statsinstitution. Vi har mandat til at fremme og beskytte menneskerettigheder og ligebehandling i Danmark og i udlandet.

Følg pressemeddelelser fra Institut for Menneskerettigheder

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Institut for Menneskerettigheder

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye