Dansk Kiropraktor Forening

Inflation og forbrugerbekymringer skabte tilbagegang hos kiropraktorerne i 2022

Del
Når krisen kradser, prioriterer borgere ikke helbredet - det kan medføre problemer

Det er ikke kun luksusvarer og strømmen, der spares på, når inflationen raser. Også helbredet gås der på kompromis med. Det viser patienttallet for 2022 fra landets kiropraktorklinikker.

I 2021 besøgte 388.000 danskere en kiropraktorklinik – men i 2022 kiggede kun 369.000 forbi. Det svarer til en nedgang på 19.000 patienter eller 5,4 %. Dermed er patienttallet nede på stort set samme niveau som i 2021, hvor corona betød at mange fravalgte vigtig behandling pga. smittefrygt.

- Jeg synes det er bekymrende, at patienterne ikke har mulighed for at prioritere deres helbred, når krisen kradser. Det er jo ikke fordi folk har færre smerter, at de ikke besøger en kiropraktor. Det er fordi, de ikke har råd, siger Michael Christensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.

Umiddelbart efter Corona i 2022 oplevede kiropraktorerne en markant patienttilstrømning. Det skyldtes at mange var blevet derhjemme pga. smittefrygt under corona. Nu er formanden bekymret for efterslæbet efter den økonomiske krise.

- Vi ved af erfaring at det hævner sig, når man ikke sørger for at få rådgivning og holde sine smerter nede. Jeg frygter derfor, at vi næste år ser resultaterne af patientnedgangen i form af flere sygedage og endnu dårligere helbred blandt muskel-led patienter, siger Michael Christensen og fortsætter:

- I det hele taget er netop dårlig økonomi en stor ulighedsmotor – og det ser vi især når folk frygter for økonomien. Så skærer de der, hvor det kan lade sig gøre, slutter han.

Nøgleord

Kontakter

Michael ChristensenFormand for Dansk Kiropraktor Forening

Tlf:2083 8984

Billeder

Links

Information om Dansk Kiropraktor Forening

Dansk Kiropraktor Forening
Dansk Kiropraktor Forening
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg

+45 3393 0400https://www.danskkiropraktorforening.dk/

Kiropraktorer har i alt 6 års uddannelse i klinisk biomekanik på SDU, og Dansk Kiropraktor Forening er organisationen for alle danske kiropraktorer og kiropraktorstuderende.

Foreningen blev grundlagt i 1925 og tæller idag over 1000 medlemmer. 

Dansk Kiropraktor Forening er en fagforening, der taler kiropraktorernes sag og forhandler vilkår, og er en brancheorganisation, der værner om og udvikler kiropraktorernes faglighed.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Kiropraktor Forening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Kiropraktor Forening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye