OK indgår samarbejdsaftale med AutoBranchen Danmark om ladeløsning

I disse år kører flere og flere elbiler ud på de danske veje, og det skal være enkelt og billigt at skifte benzinbilen ud med en elbil. Sådan lyder mantraet for energiselskabet OK, som i disse år investerer massivt i den grønne omstilling med fokus på blandt andet e-mobilitet og energiløsninger.
Derfor er der nu indgået en ny fordelsaftale med AutoBranchen Danmark, der betyder, at medlemmerne kan tilbyde ladeløsninger fra OK.
Afregnes for det faktiske forbrug
Med OK Ladepakke får man en komplet løsning, hvor OK står for det hele. Det eneste, man skal gøre, er ganske enkelt at sætte stikket i og oplade sin bil. Da aftalen afregnes ud fra bilisternes faktiske elforbrug, er der desuden gode muligheder for at planlægge sin opladning og spare penge. Med OK-appen kan man nemlig styre sin ladeboks fra sofaen og sætte næste opladning i gang, når elprisen er lav.
“Det er vigtigt for os, at det er enkelt og billigt for danskerne at skifte til elbil. Med denne aftale er det vores håb, at vi kan gøre flere forhandlere opmærksomme på vores gode aftale og produkter. Vi har allerede en del kunder i branchen, men der er selvfølgelig plads til flere,” siger Martin Kock Kjeldgaard, der er Partner Manager i OK.
Grøn strøm fra danske vindmøller
OK forventer, at den typiske kunde til ladepakken kører mellem 10.000 og 35.000 kilometer årligt, har egen husstand og mulighed for at oplade elbilen hjemme ved bopælen. Med løsningen har man desuden mulighed for at vælge grøn strøm fra OK, som blandt andet kommer fra danske vindmøller.
“Den grønne omstilling har gjort, at formidling af ladeløsninger til købere af nye og brugte elbiler og plugin-hybrider er efterspurgt af vores medlemmer. OK har meldt ud, at de investerer en milliard kroner i ladenetværket frem mod 2025, og det er en særdeles positiv udvikling. Aftalen med OK supplerer vores øvrige fordelsaftaler rigtig godt, og giver vores medlemmer mulighed for at tilbyde bilkøbere en god og fleksibel hjemmeladeløsning, som passer til de fleste forbrugeres behov” siger Henrik Bitzer, Chef for partnerskaber, Autobranchen Danmark
Med aftalen medfølger også rabatmuligheder, hvis man som forhandler eller værksted vil have OK’s ladestandere til sin virksomhed.
Kontaktinfo
Henrik Bitzer, Chef for partnerskaber, Autobranchen Danmark, 31474997 eller heb@abdk.dk
- eller OK på bilforhandler@ok.dk
Nøgleord
Billeder
Information om OK
- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Ny ladestation til tung transport i Sdr. Borup – og flere er på vej30.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
OK er godt i gang med at skabe et landsdækkende ladenetværk til den tunge transport, og nu åbner endnu en ladestation. Med den nye lademulighed i Sdr. Borup bliver det nemmere for vognmænd at lade op på farten og tage del i omstillingen
Ny OK-ladepark på vej i Haverslev – tæt ved motorvejen28.4.2025 09:50:52 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK bygger en ny ladepark i nærheden af afkørsel 33 ved E45-motorvejen i Haverslev. Målet er at give elbilister nem og hurtig adgang til opladning på farten
OK og Coop når ambitiøst mål: Ladestandere ved 500 butikker14.4.2025 09:05:17 CEST | Pressemeddelelse
Landets elbilister kan nu oplade bilen ved mere end 500 Coop-butikker og brugsforeninger. Dermed er et af OK’s mange ambitiøse mål på ladeområdet nået, lyder det fra energiselskabet
Spar penge på elregningen: Sådan udnytter du sommertarifferne25.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste netselskaber skifter den 1. april fra vinter- til sommerpriser. Det betyder, at mange elkunder fra næste tirsdag i gennemsnit kommer til at betale cirka 50 procent mindre i tariffer, end de har gjort i løbet vinteren
Ny lynladepark, dobbelt vaskehal og støvsugercenter på vej i Vejle Syd21.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK har påbegyndt byggeriet af flere faciliteter til bilister ved motorvejsafkørslen til Vejle Syd på E45 i sydgående retning
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum