Det Kongelige Teater

Sensationelt skuespil på 7 timer kommer til Danmark

Del
25. marts har Det Kongelige Teater premiere på den prisbelønnede forestilling ARVEN af amerikanske Matthew Lopez, et intenst drama i to dele om arven efter AIDS-epidemien

Matthew Lopez' ARVEN har siden urpremieren i London i 2018 taget anmeldere og publikum med storm. Stykket er blevet udråbt til et af de vigtigste amerikanske stykker i dette århundrede og har modtaget et hav af priser for bedste nye stykke, herunder både Laurence Olivier Award og Tony Award.
Handlingen udspiller sig i New York i slutningen af Obamas præsidentperiode og centrerer sig omkring kæresteparret Eric og Toby (Emil Blak Olsen og Alvin Olid Bursøe).

Arven efter AIDS-epidemien
Imens Toby Darling febrilsk går og venter på, at hans nyskrevne teaterstykke får premiere, tilbringer hans kæreste Eric sin tid med deres 20 år ældre underbo, Walter (Jens Jørn Spottag).

Walter, der er i midten af halvtredserne, fortæller Eric om sine oplevelser i 1980erne, hvor den ødelæggende AIDS-epidemi rystede verden og i særdeleshed det homoseksuelle samfund. Walter nævner et gammelt hus på landet, som fik særlig betydning for ham og hans partner Henry Wilcox (Morten Kirkskov).
Da Trump samme efterår vinder præsidentvalget, begynder USA at forandre sig. Homoseksuelles rettigheder kan ikke længere tages for givet, og Eric og hans venner er tvunget til at spørge sig selv om, hvem de er, og hvem de gerne vil være.

Matthew Lopez har ladet sig inspirere af sin yndlingsroman, Howards End af den britiske, homoseksuelle E.M. Forster, men overført elementer af handlingen til en vennekreds af unge, homoseksuelle mænd.
Stykkets titel refererer ikke kun om arven fra et hus nord for New York – en moderne variant af huset, Howards End – men frem for alt om arven fra de homoseksuelle før dem  – eller rettere fraværet af en arv – manglen på historie. En historie, som mændene i stykket sætter sig for at undersøge.

"Med Arven fremkalder vi dem, vi mistede, og som verden har glemt. Arven vil have os til at mærke og rumme det, vi dengang ikke kunne rumme, og forsøger at fylde det tomrum ud for den generation, vi mistede," udtaler instruktør Thomas Bendixen, der som ung danser oplevede AIDS-epidemien rasere gennem sin vennekreds.

Ud over de tretten skuespillere medvirker også en gruppe statister, der alle lever med HIV i dag.

En international succes
Arven spiller lige nu på Sveriges nationalscene, Dramaten, hvor forestillingen er totalt udsolgt, og i Tyskland er forestillingen udvalgt som en af de 10 mest spektakulære produktioner fra sidste sæson, som skal spille til den prestigefyldte tyske teaterfestival, Theatertreffen.

Arven har premiere på Skuespilhusets Store Scene og spiller frem til 13. maj.
Læs mere om forestillingen HER.

Medvirkende:
Eric Glass: Emil Blak Olsen
Toby Darling: Alvin Olid Bursøe
Adam / Leo: Jonathan Bergholdt Jørgensen
Jason 1: Anton Hjejle
Jason 2: Kristoffer Eriknaur
Henry Wilcox: Morten Kirkskov
Ung Henry: August Isaac Carter
Walter Poole / Morgan: Jens Jørn Spottag
Ung Walter: Troels Kortegaard Ullerup
Tristan: Hervé Toure
Jasper / Paul Wilcox: Magnus Haugaard
Charles Wilcox: Sigurd Holmen le Dous
Margeret: Karen-Lise Mynster

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
August Bournonvilles Passage 2-8
1055 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye