Ishøj Kommune har ansat ny centerchef for Voksne og Velfærd

”Med Anne Kirstine får Ishøj Kommune en erfaren leder med vilje til at inkludere medarbejdere, borgere og pårørende i løsningen af de mange store og komplekse velfærdsudfordringer, som vi står over for i de kommende år,” siger velfærdsdirektør Alberte Bryld Burgaard.
Anne Kirstine Svanholt kommer fra en stilling som udførerchef på voksenområdet i socialafdelingen i Frederiksberg Kommune. Før det var hun centerchef i socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Udover praktisk hands-on ledelseserfaring fra den kommunale verden, har Anne Kirstine Svanholt også en stærk teoretisk viden fra sin tid som erhvervsforsker, hvor hun skrev en ph.d. om styring og ledelse på det sociale område i kommunerne.
Vil styrke samarbejde på tværs
I Ishøj Kommune får Anne Kirstine Svanholt udover voksenområdet også ansvar for ældre- og sundhedsområdet, og den udfordring glæder hun sig til.
”Jeg har en tro på, at der er rigtig meget at hente ved at få de tre områder til at arbejde godt sammen på tværs, fordi der er mange snitflader – også for at undgå, at borgere falder ned mellem to stole. Derfor vil jeg som leder have fokus på sætte en klar og tydelig retning, og i tæt dialog med medarbejdere, borgere og pårørende skabe tværgående sammenhæng og en tillidsfuld kultur,” fortæller Anne Kirstine Svanholt og tilføjer:
”Min erfaring er, at høj psykologisk tryghed er et vigtigt fundament for at skabe velfærdsløsninger på områder med høj kompleksitet. Vi er afhængige af hinanden, hvis vi skal finde gode og innovative løsninger til de mange store og komplekse velfærdsudfordringer som blandt andet flere ældre, mangel på arbejdskraft og ulighed i sundhed.”
Kommune med et stærkt fællesskab
Ishøj er en lille kommune med nærhed og et stærkt lokalt fællesskab, og det glæder Anne Kirstine Svanholt sig til at blive en del af.
”På mine besøg i Ishøj var det tydeligt, at folk kendte hinanden og havde let ved at falde i snak, når de mødtes i elevatoren i bycenteret. Den nærhed og det fællesskab tiltrækker mig,” fortæller Anne Kirstine Svanholt.
Til stillingen som centerchef for Voksne og Velfærd var der flere velkvalificerede ansøgere, men at det blev Anne Kirstine Svanholt, der fik jobbet, var ikke et svært valg, fortæller Alberte Bryld Burgaard.
”Udover at erfaringen og de faglige kvalifikationer var på plads, skinnede Anne Kirstines rolige og rummelige personlighed også igennem. Derfor var vi ikke i tvivl. Nu glæder vi os til, at hun starter, og jeg ser frem til et givende og inspirerende samarbejde, ” siger Alberte Bryld Burgaard.
Billeder

Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ishøjs nye smukke børneteaterhus indvies til september30.6.2025 13:47:15 CEST | Pressemeddelelse
Med en stor donation fra A.P. Møller Fonden er en teaterdrøm blevet til virkelighed for Ishøj Teater. Den gamle teaterbygning fra 1972 var nedslidt. I stedet er der nu opført en arkitektonisk perle, som giver helt nye muligheder for kunstnerisk udfoldelse
Ny buslinje forbinder Ishøj og Hedehusene18.6.2025 16:14:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune styrker nu den kollektive trafik med en ny buslinje, der skal betjene landsbyerne i de to kommuner
Ishøj Kommune sikrer oplevelser i gamle bygninger ved Thorsbro Vandværk16.6.2025 13:52:57 CEST | Pressemeddelelse
Vi vil bringe liv i de smukke fredede bygninger og skabe et nyt centrum for oplevelser i det vestlige Ishøj for borgere og besøgende, lyder det fra Ishøjs borgmester Merete Amdisen efter nyheden om, at Ishøj Kommune har købt en del af det tidligere Thorsbro Vandværk af HOFOR
Vibeholmskolen med i landsdækkende forsøg med gratis skolemad28.5.2025 15:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med 191 skoler over hele landet er Vibeholmskolen i Ishøj Kommune blevet udtrukket til at være med i et landsdækkende forsøg med skolemad, hvor skolens udskolingselever bliver tilbudt gratis frokost
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum