I fremtiden kan du røre ved musikken
31.1.2023 06:30:00 CET | Nationalmuseet | Pressemeddelelse

Nu kan publikum snart høre klangen af hundreder af år gamle instrumenter. De skal få fornemmelsen af at spille på den spøjse, amøbeformede violino arpa eller på alle registre på den fascinerende glasharmonika. Kort sagt instrumenter, som du måske aldrig har hørt om eller, som er gået i glemmebogen.
”Der er mange veje til forståelsen for og oplevelsen af musik. Vi møder den alle i radioen, ved koncerten og som streaming. Men på musikmuseet har de noget helt særligt: En samling af unikke historiske instrumenter, som fortæller om musikkens historie. Det er en spændende vej til musikken, som vi gerne vil bidrage med støtte til. Vi glæder os til at følge formidlingen og kreativiteten”, siger Frank Rechendorff Møller, adm. dir. Augustinus Fonden.
Tag hundreder år gamle instrumenter i hænderne – uden at røre
”Når man ser et instrument, får man lyst til at spille på det. Sådan skal det også være, for vi skal ikke kun observere og kigge på historien. Vi skal kunne interagere med den, føle den og lege med den. Derfor er det så godt, at det nu bliver muligt med mere indlevelse og leg på Musikmuseet med nye tiltag, som skal supplere de udstillinger, der er i dag”, siger Rane Willerslev, der er direktør på Nationalmuseet, som Musikmuseet er en del af.
Instrumenterne på Musikmuseet er udstillet i montrer, fordi de ikke ville overleve længe i hænderne på en skoleklasse. Med pilotprojektet udvikler og afprøver Musikmuseet sammen med samarbejdspartnere og museets brugere ideer til interaktive hands-on-installationer i udstillingen.
"Musikhistorien ud af boksen" bliver for alle aldersgrupper – men børn og unge er en særlig målgruppe for projektet. Vi ønsker at give vores publikum oplevelsen af, at de historiske musikinstrumenter bryder ud af montren, kommer til live i hænderne og genopstår som de originale klanggivere, de er skabt som”, siger Inga Paulsen Albertsen, programchef på Nationalmuseet, og fortsætter ”det taktile er i højsædet i museumsverdenen. Derfor ønsker vi at udveksle viden og erfaringer med andre museer og musikinstitutioner”.
Pilotprojektets resultater bliver Musikmuseets springbræt til at søge fondsstøtte til et flerårigt projekt, der skal videreføre arbejdet med at tilgængeliggøre Musikmuseets udstilling på en ny måde og sætte publikum først.
Nøgleord
Kontakter
John Fhær Engedal NissenKommunikationsmedarbejder
Tlf:41206849jni@natmus.dkBilleder

Information om Nationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet
Vinterferie på grønlandsk23.1.2026 13:32:18 CET | Pressemeddelelse
Hop på isflager, ro i kajak i Nuuk fjord, lær grønlandsk i sprogmaskinen og bliv atlet i inuitlegene. 7. til 14. februar på Nationalmuseet
Nationalmuseet strammer det økonomiske greb og slanker administrationen6.1.2026 13:11:05 CET | Pressemeddelelse
Stillingsnedlæggelser og ændringer i administrationen skal sikre, at Nationalmuseet oven på en årrække med stærk og voksende museumsvirksomhed fortsat kan stå stærkt i de kommende år.
Stor bevilling til ny vikingeudstilling i Tirpitz og på Nationalmuseet18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en generøs bevilling på 33 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal forbindes Vest- og Østdanmarks vikingehistorie i nyt, storstilet udstillingssamarbejde. Scenen er sat for dem, der skabte de sejl, som gjorde vikingerne i stand til at stævne ud fra Danmark og Norden og sejle ind i verdenshistorien. Udstillingen Bag sejlet åbner i Tirpitz i 2027 og på Nationalmuseet i 2029.
En rigtig jul var lumre lege, fed mad, fest og store forventninger10.11.2025 11:57:42 CET | Pressemeddelelse
Ny juleudstilling på Nationalmuseet: Julens Rødder – hvad er en rigtig jul? Sæt dig til bords hos en borgerskabsfamilie i 1870, giv nissen grød på gården, klap bonden bagi og se ting og ritualer, som har formet vores jul. 14. november 2025 – 4. januar 2026.
"Unge har altid udfordret deres plads i samfundet": Varbergs danmarkshistorier klar med ny sæson om 8.000 års ungdomsliv30.9.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Især én historie om en ung kvindes hårde skæbne har værten Jeanette Varberg svært ved at slippe i den nye sæson, som har premiere 1. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

