Troskaben sættes på prøve i Mozarts opera Così fan tutte

Mozart skrev noget af sin smukkeste musik til Così fan tutte, der flyder over af iørefaldende arier og ensembler. Così fan tutte var den første Mozartopera, der blev spillet i Danmark - det skete på Det Kongelige Teater i 1798.
”Det forbløffende ved stor kunst fra fortiden er, at den taler til os, som om det er noget, der sker nu. Konventionerne og adfærden i værkerne kan nogle gange være fortidens, men i sidste ende har vi ikke forandret os i forhold til, hvordan vi elsker, og hvad kærlighed betyder for os,” fortæller forestillingens instruktør, Tim Albery, der lader sin iscenesættelse af Mozarts mesterlige opera udspille sig i en gigantisk camera obscurascenografi tilsat smukke periodekostumer.
Solister fra Den Kongelige Opera og Operaakademiets Young Artist Programme folder sig ud i den underholdende og absurde forviklingsfarce om et væddemål, der kører af sporet. I spidsen for det unge sangerhold står Den Kongelige Operas erfarne baryton Palle Knudsen som den kyniske filosof, Don Alfonso, der trækker i trådende og tester kærlighedens holdbarhed. Han har lang erfaring med lige netop denne opera i samme opsætning, for tilbage i 2005 sang han partiet som en af operaens unge mænd, Guglielmo, i denne iscenesættelse i New York.
De to unge par synges af kongelige operasangere Clara Cecilie Thomsen, Kari Dahl Nielsen, Simon Duus, Jacob Skov Andersen, og i partiet som den snu tjenestepige Despina er det Eldrid Gorset fra Operaakademiets Young Artist Programme.
Forestillingen dirigeres af den prisvindende og internationalt efterspurgte dirigent Kristiina Poska.
Così fan tutte synges på italiensk med danske overtekster.
Così fan tutte er et samarbejde med Opera North.
Læs mere om Così fan tutte HER
Instruktør: Tim Albery
Dirigent: Kristiina Poska
Assisterende dirigent: Marco Crispo
Scenografi og kostumedesign: Tobias Hoheisel
Lysdesign: David Finn
Medvirkende:
Fiordiligi: Clara Cecilie Thomsen
Dorabella: Kari Dahl Nielsen
Guglielmo: Simon Duus
Ferrando: Jacob Skov Andersen
Despina: Eldrid Gorset
Don Alfonso: Palle Knudsen
Det Kongelige Kapel
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig og intern kommunikation
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
Ballet de Luxe8.5.2025 11:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Balletsæsonen slutter med Ballet de Luxe – en fejring af dansk og klassisk ballet i særklasse.
Urpremiere på ”Den store Gatsby”2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
"Den store Gatsby" fylder 100 år og indtager Operaen i et helt nyt balletbrag af Arthur Pita
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum