Regionerne: Sådan ved du, om der er risiko for PFAS-forurening på din grund
Regionerne har i øjeblikket ca. 15.000 grunde over hele landet i kikkerten, fordi de muligvis kan være forurenet med det giftige stof PFAS. Stofferne er brugt i en lang række industrier og findes også på grunde, hvor der tidligere har været lossepladser og fyldpladser. Det er regionernes opgave at finde, undersøge og oprense mulige forureninger, som kan skade grundvandet eller påvirke boliger.
Regionerne ønsker at understrege over for grundejere, som måtte være bekymrede for, om der er mulig forurening på deres grund, at de enten allerede har fået besked, eller de får besked, så snart regionen har konkret viden om forurening.
- Åbenhed over for borgerne om fund af PFAS er vigtig for os i regionerne. Alle, som ejer en grund, der er kortlagt som forurenet eller muligt forurenet, er allerede orienteret om det. Der er i dag ca. 12.000 grundejere, der allerede ved, at de ejer en forurenet grund eller muligt forurenet grund. De ved også, hvad årsagen til kortlægning er. En del af disse grunde er ikke undersøgt for PFAS endnu. Vi har en liste med 16 brancher, hvor virksomheder kan have anvendt PFAS i deres produktion. Hvis det ikke er en af de brancher, der har været på ens grund, er der ikke grund til bekymring, siger formand for Danske Regioners udvalg for miljø og klima, Mads Duedahl (V).
Den sidste gruppe af grunde er også på observationslisten over grunde med mulig forurening, men her mangler regionerne konkret viden, før grundejerne informeres.
- Hvad angår denne sidste gruppe af grunde, så er regionen i gang med at vurdere, om grunden skal undersøges nærmere. Det handler bl.a. om at undersøge i arkiverne, om der tidligere har ligget en virksomhed, der kan have forurenet. I disse sager informerer vi grundejeren, når vi har konkret viden. Hvis man som grundejer er bekymret for, om ens grund er forurenet, kan man tjekke i kommunens bygge- og miljøsag, hvad der tidligere har været på grunden, siger Mads Duedahl.
FAKTA:
- Grundejere, der vil vide, om der har været mulige forurenende virksomheder på deres grund, kan tjekke i deres kommunes bygge- og miljøsag for grunden. Bygge- og miljøsagen kan almindeligvis findes via kommunens hjemmeside.
- Du kan læse mere om jordforurening på: Regionernes arbejde med jordforurening (jordforureninger.dk)
Virksomheder, der kan være årsag til forurening med PFAS på en grund, er:
- Losse- og fyldpladser
- Forkromningsindustri
- Brandøvelsespladser
- Brancher relateret til brand
- Træ- og møbelindustri
- Kemisk industri
- Jern- og metalvareindustri
- Tæppeindustri
- Malingsindustri
- Gummi- og plastindustri
- Tekstil- og læderindustri
- Pap- og papirindustri
- Renserier
- Elektronikvirksomheder
- Trykkerier
- Betonvarefabrikker
Du kan tjekke din grund på din egen regions hjemmeside:
Region Nordjylland: Søg forurenet grund (rn.dk)
Region Midtjylland: Få ren besked om din grund - Region Midtjylland (rm.dk)
Region Syddanmark: Søg oplysninger om en forurenet grund i Region Syddanmark
Region Sjælland: Søg ejendom - Region Sjælland (regionsjaelland.dk)
Region Hovedstaden: Se om din grund er forurenet (regionh.dk)
Tjek Arealinformation:
Du kan også undersøge, om grunden er kortlagt som forurenet, på Arealinformation, som du finder her: Danmarks Arealinformation (miljoeportal.dk)
Zoom ind på kortet til det område, du gerne vil kigge på, og klik så på "Jeg vil gerne...." og vælg den øverste mulighed, "Tilføj/fjern kort information". Her kan du vælge forskellige temaer, blandt andet jordforurening.
Kontakter
PRESSEKONTAKT
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Regionalvalget i tal26.11.2025 14:38:27 CET | Pressemeddelelse
Kort og godt: Få resultater fra regionalvalget 2025 i overskuelig form
Demokratiet vandt til regionalvalget 202519.11.2025 14:57:05 CET | Pressemeddelelse
Med en flot stemmeprocent til kommunal- og regionalvalget formår Danmark at bryde en nedadgående tendens for valgdeltagelsen i Europa. ”Jeg har ikke set den brudt før. Det er entydigt positivt. Demokratiet har vundet,” siger Kasper Møller Hansen, professor ved København Universitet.
Valgets betydning for Danske Regioner19.11.2025 07:29:37 CET | Pressemeddelelse
Fordelingen af mandater til bestyrelsen i Danske Regioner tegner sig nu efter regionalvalget den 18. november 2025. Den nye bestyrelse vælges formelt på et konstituerende bestyrelsesmøde i forbindelse med Regionernes Politiske Topmøde den 26. marts 2026, hvor der også vælges formand og næstformand.
Danske Regioner: Ærgerligt at PLO har afbrudt forhandlinger2.11.2025 10:00:39 CET | Pressemeddelelse
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har valgt at afbryde forhandlingerne om en ny étårig overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).
Sundheden er ekstra meget på spil til dette regionalvalg23.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 18. november er der regionalvalg. Med sundhedsreformen skal de folkevalgte foretage skarpe prioriteringer, der sætter rammen for sundhedsvæsenet fremover. ”Det er nu, de hårde beslutninger skal tages,” siger professor i statskundskab Ulrik Kjær, og opfordrer alle 4,8 millioner vælgere til at stemme til regionalvalget. Det samme gør Danske Regioner i en storstilet kampagne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
