Kunstig menneskehud hjælper med at stoppe hudkræft
Ved at bruge kunstig menneskehud har en forskergruppe på Københavns Universitet bremset hudkræft.
Studiet er udgivet i Science Signaling og undersøger de hvad der faktisk sker, når en celle pludselig udvikler sig til en kræftcelle.
”Vi har kigget på en af cellernes signalveje, den såkaldte TGFbeta-signalvej. Signalvejen er vigtig for hvordan cellen kommunikerer med omgivelserne og styrer for eksempel, hvordan en celle vokser eller deler sig. Når der opstår fejl i de mekanismer, kan cellerne blive til kræftceller, som kan invadere det omkringliggende væv,” forklarer Hans Wandall, professor og gruppeleder på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin på Københavns Universitet.
Under normale omstændigheder vil dine hudceller ikke bare pludselig begynde at vokse ind i underhuden og skabe ravage. De laver blot et nyt hudlag. Men hvis der kommer ondartede kræftceller, respekterer cellerne pludselig ikke længere grænserne mellem over- og underhuden, og de vil begynde at vokse ind i hinanden. Det kalder man invasiv vækst.
Hans Wandall har undersøgt TGFbeta-signalvejen og opdaget metoder til, hvordan man kan blokere for den såkaldte invasive vækst, så man på den måde bremser hudkræft.
”Der findes en del medikamenter, som blokerer de her signalveje, og som man vil kunne lave forsøg med. Blandt andet nogle af de medikamenter, vi har brugt i studiet,” forklarer lektor Sally Dabelsteen, der har lavet studiet sammen med Hans Wandall.
Arbejdet er foregået i samarbejde med forskergrupper fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research og Tandlægeskolen, begge på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
”Nogle af medikamenter er allerede testet i mennesker, og nogle er i gang med at blive testet på mennesker i forbindelse med andre kræfttyper. Så dem vil man også kunne teste direkte på hudkræft,” siger hun.
Det tætteste man kan komme på rigtig menneskehud
Den kunstige hud, som forskerne brugte ved forsøget, er en kunstig, genetisk manipuleret version af menneskets hudceller. Den laves ved at dyrke hudceller direkte på en underhud lavet af kollagen. På den måde får man cellerne til at gro i lag, ligesom den menneskelige hud.
Hudmodellen, som man kalder den kunstige hud, adskiller sig fra forsøg i mus ved, at det er muligt relativt hurtigt at lave kunstige genpåvirkninger på den, som kan hjælpe med at gøre forskerne klogere på de systemer, der understøtter hudens udvikling og fornyelse.
På den måde kan de også genskabe og følge udviklingen af forskellige andre hudlidelser end hudkræft.
”Ved at bruge kunstig menneskehud overkommer vi den forhindring, man plejer at døje med, nemlig om man overhovedet kan overføre resultater fra for eksempel mus til menneskeligt væv. Det har nemlig hidtil primært været mus, man har brugt i denne type studier. I stedet kan vi nu pege på, at de her stoffer sandsynligvis ikke er skadelige og kan virke i klinisk sammenhæng, fordi vi nu kommer tættere på den humane virkelighed,” siger Hans Wandall.
Forskernes kunstige hud ligner den hud, man bruger til at teste kosmetiske produkter i EU, hvor det siden 2004 har været forbudt at bruge dyr. Men, siger Hans Wandall, med den kunstige hud kan man ikke undersøge, hvordan et potentielt lægemiddel vil påvirke hele organismen. Hudmodeller som forskernes har været brugt af makeup-firmaer siden midten af 1980’erne.
”Vi kan undersøge det fokuseret på det enkelte organ – huden –, og så kan vi høste erfaringer om, hvordan molekyler virker, samtidig med at vi kan studere, om de er skadelige for hudens opbygning og hudens raske celler i øvrigt,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Sally Dabelsteen
+45 61 71 09 36
sdab@sund.ku.dk
Søren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkBilleder
Links
Information om Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Blegdamsvej 3B
2200 København N
+45 35 32 79 00http://email@sund.ku.dk
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vikingerne var del af globalt handelsnetværk med elfenben fra Grønland30.9.2024 11:00:19 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at vikingerne rejste over 6000 kilometer til Arktis for at jage hvalrosser. DNA-analyser afslører, at hvalroselfenben fra Grønland nåede Europa og sandsynligvis Mellemøsten gennem omfattende handelsnetværk.
Nu ved vi, hvorfor personer med Downs syndrom har øget risiko for leukæmi26.9.2024 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Personer med Downs syndrom har øget risiko for at udvikle leukæmi. Nu har forskere analyseret forandringer i blodcellerne hos personer med Downs syndrom for at finde ud af, hvad årsagen til den øgede risiko er.
Kunstig intelligens kan forudsige risikoen for brystkræft via ’zombieceller’26.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder verden over kan potentielt se frem til bedre behandling for brystkræft med ny kunstig intelligens, som kan være med til at identificere ødelagte celler og give en mere præcis vurdering af den enkelte kvindes risiko for brystkræft. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
Sneglegift kan give bedre behandling af hormonsygdomme18.9.2024 11:04:15 CEST | Pressemeddelelse
Havsnegle udskiller hormonlignende giftstoffer, der fastholder deres byttedyr i et insulinchok. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet. Giften kan have potentiale til mere målrettet behandling af hormonsygdomme med færre bivirkninger.
Dansk studie afviser legendarisk teori om Påskeøen16.9.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I årtier har monumenterne på Påskeøen fascineret forskere og ført til mange forskellige dystre teorier om øens fortid. Nu afslører forskning fra Københavns Universitet og l'Université de Lausanne om der er noget om de mange års spekulationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum