Spansk ingeniørvirksomhed vil designe og indrette pharma-fabrikker i Danmark

Den spanske ingeniørvirksomhed inden for life science, Klinea, åbner en afdeling i København. Klinea hjælper kunder med at designe, bygge og optimere GMP- og FDA-godkendte produktions-sites inden for medicinalvarer og biotek. Valget er faldet på København efter rådgivning fra Copenhagen Capacity, da der i Medicon Valley-regionen findes et stort økosystem af dygtige life science virksomheder, som efterspørger faciliteter til at producere deres produkter.
- Medicon Valley, som er betegnelsen for life science-miljøet i Østdanmark og Sydsverige, er hjemsted for nogle af de bedste pharma- og biotekvirksomheder i verden – store som små. Vi er meget glade for at blive en del af dette omfattende økosystem af dygtige virksomheder og medarbejdere og bidrage med vores ekspertise til at skabe faciliteterne til at levere produkter af højeste kvalitet til hele verden. I Spanien arbejder vi allerede med flere firmaer, som opererer både i Spanien og Danmark, og vi er derfor nu i stand til at give en endnu bedre service og vejledning til disse virksomheder, udtaler Marc Ramoneda, Business Development Director, Europe for Klinea.
Stort behov for life science-faciliteter
Danmark er hjemsted for en lang række verdensførende life science-virksomheder, og branchen eksporterer årligt for mere end 150 milliarder kroner, hvilket svarer til mere end 20 procent af landets samlede eksport, viser tal fra Erhvervsministeriet. Det skaber en enorm efterspørgsel efter produktionsfaciliteter til life science-produkter, og en stor del af den nuværende kapacitet er i brug i forbindelse med projekter som Fujifilm i Hillerød og det store miljø omkring Kalundborg. Derfor vurderer Klinea, at der er plads i markedet til en mindre leverandør af produktionsfaciliteter af høj teknologisk kvalitet. Det er en vurdering, man deler i Copenhagen Capacity, som har rådgivet Klinea omkring strategiske overvejelser samt kontakt til økosystemet og hjælp til etableringen.
- Jeg er meget glad for, at Klinea har valgt at udvide deres forretning i Medicon Valley som første sted uden for deres hjemland Spanien. De er meget dygtige til at bygge produktionsfaciliteter inden for life science, som der er en kæmpe efterspørgsel på i vores region takket være de mange førende virksomheder, vi har i området. Faktisk er Medicon Valley den stærkeste life science klynge i EU og derfor et naturligt hjemsted for en specialiseret og førende virksomhed som Klinea. Jeg er sikker på, at de vil blive et værdifuldt bidrag til hele life science-miljøet her i Danmark og Sverige, udtaler Asbjørn Overgaard, adm. direktør i Copenhagen Capacity.
Fakta om Klinea
Klinea har mere end 20 års erfaring med at designe og bygge produktionsfaciliteter inden for pharma og biotek. Virksomheden beskæftiger over 50 medarbejdere på deres kontorer i Madrid og Barcelona. Virksomheden har gennemført mere end 100 byggeprojekter. Den danske afdeling får i den indledende fase adresse hos Symbion på Østerbro i København.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel LauritzenPresse- og kommunikationsansvarlig
Tlf:+4530901290mla@copcap.comBilleder
Links
Information om Copenhagen Capacity
Copenhagen Capacity tiltrækker internationale virksomheder og investeringer til Østdanmark og talenter til dansk erhvervsliv. Målet er i endnu højere grad at gøre metropolregionen til en løftestang for hele Danmarks bæredygtige vækst. Vores arbejde udføres ved at udvikle og markedsføre regionens styrkepositioner i tæt samarbejde med relevante aktører og virksomheder. Copenhagen Capacity er en not for-profit erhvervsdrivende fond, der er finansieret af såvel offentlige aktører som private fonde og virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Capacity
Hvordan fastholder Danmark den udenlandske arbejdskraft? - Stor undersøgelse skal give svarene10.3.2025 12:41:35 CET | Pressemeddelelse
Udenlandsk arbejdskraft er essentiel for Danmark, men det er vanskeligt at fastholde dem i landet. Det vil Copenhagen Capacity finde grundene til.
Danske virksomheder strømmer til nyt projekt om trivsel og inklusion af internationale medarbejdere31.1.2025 08:49:00 CET | Pressemeddelelse
Psykologiske barrierer, isolation og kulturelle forskelle påvirker internationale medarbejderes trivsel og tilknytning på danske arbejdspladser. Et nyt projekt, BELONG, støttet af Velliv Foreningen, skal sikre trivsel og fastholdelse af internationale medarbejdere. Projektet har allerede mødt overvældende interesse fra danske virksomheder, hvilket understreger det akutte behov for løsninger på området.
Fremstød hitter i USA – amerikanerne er vilde for at komme hertil19.12.2024 09:09:42 CET | Pressemeddelelse
En kampagne, der skal tiltrække kloge hoveder til den danske hovedstad, har fået stor gennemslagskraft i USA, hvor både potentielle tilflyttere og amerikanske medier har vist overvældende interesse
Trump vandt valget – nu vil København vinde amerikanerne6.11.2024 15:36:40 CET | Pressemeddelelse
Skal fremtiden være i USA eller et helt andet sted? Det spørgsmål vil mange amerikanere måske stille sig ovenpå præsidentvalget. I København er opfordringen klar: Kom herover!
Lars Løkke Rasmussen hyldet med anerkendt pris for at synliggøre København og Danmark i verden27.8.2024 11:59:41 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er årets modtager af Copenhagen Goodwill Ambassadors-prisen for sit store arbejde med at promovere danske værdier og ideer rundt om i verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum