Ministerier er blevet bedre til at tænke digitalisering ind i ny lovgivning
Siden 2018 har al ny lovgivning skullet være klar til digitalisering. Det betyder, at ministerierne i det lovforberedende arbejde skal have fokus på implementering og nem, digital administration af nye regler. På den måde bliver det nemmere at skabe løsninger til borgere og virksomheder, som er enkle, og hvor data er brugt smart.
Hvert år får Folketinget en status på arbejdet med digitaliseringsklar lovgivning. Årsrapporten for 2021/22 viser, at ministerierne er blevet bedre til at fremsætte lovgivning, der er klar til digitalisering.
Fra 2019 til 2022 er andelen af lovforslag, hvor anbefalinger til at gøre lovgivningen digitaliseringsklar er indarbejdet helt eller delvist, steget fra 66 til 80 pct.
’’Jeg glæder mig over, at der et øget fokus på at tænke digitalisering ind i lovgivningen. Digitale løsninger er afgørende for, at vores velfærdssamfund kan levere en høj kvalitet til borgerne. De nye digitale løsninger er også med til at forenkle, så vi undgår unødigt bureaukrati,’’ siger digitaliseringsminister Marie Bjerre.
Udlandet kigger nysgerrigt mod Danmark, når det gælder de danske erfaringer med digitaliseringsklar lovgivning. Sidste år har Danmark blandt andet hjulpet den tyske regering med at indføre et digitalt tjek af al ny lovgivning.
Indsatsen er i Danmark forankret i Digitaliseringsstyrelsen, som screener ministeriernes lovforslag.
Af tidligere eksempler på digitaliseringsklar lovgivning kan nævnes miljøzonerne i Aalborg, Odense, Aarhus, Frederiksberg og København, hvor kameraer automatisk aflæser nummerpladerne, hvilket er med til at fastslå, om køretøjerne, der kører i miljøzonen, overholder miljøzonereglerne.
Læs årsrapport for indsatsen med digitaliseringsklar lovgivning 2022 her.
Kontakter
Cecilie Rex SelmerPresserådgiver
Tlf:+45 72 28 24 17crs@digmin.dkInformation om Digitaliseringsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Hvad skal Danmarks nye app til digitale beviser hedde?29.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Digitaliseringsministeriet inviterer nu danskerne til at navngive en ny app. Den nye app skal på sigt rumme alverdens digitale beviser. Der er derfor brug for kreative bud på det nye app-navn.
Ny aftale om en fremtidssikret digital infrastruktur i hele Danmark26.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark får med ny aftale de bedste telepolitiske rammer for anvendelse af en robust og fremtidssikret digital infrastruktur. Aftalen sikrer samtidig en fortsat indsats mod stigende digital svindel.
Nu samles de eksperter, der skal finde frem til nye AI-storskalaprojekter16.6.2025 09:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor er afgørende for at øge kvaliteten og frigøre ressourcer, så der er mere tid til nærvær i velfærden. Derfor samles aktører og eksperter fra det offentlige og private nu for at drøfte, hvilke AI-storskalaprojekter der kan gøre den offentlige sektor bedre.
Ny aftale skal gøre det lettere at være digital borger i Danmark11.6.2025 11:00:01 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være lettere for danskerne at få hjælp til det digitale fra deres pårørende via digitale fuldmagter, borgernes tillid til de offentlige digitale løsninger skal fastholdes, og digital suverænitet i den offentlige sektor skal fremmes. Det er blot nogle af formålene med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen, KL og Danske Regioner præsenterer i dag.
Kunstig intelligens skal frigøre mere tid til det vigtige10.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der skal skabes mere tid til det vigtige i den offentlige sektor. Kunstig intelligens skal bruges i stor skala, og kendte barrierer skal ryddes af vejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum