Nu er det gratis at pante

Mens mange ting i øjeblikket bliver dyrere, er der en god nyhed til jer, der køber øl, sodavand, juice, most - og andre drikkevarer med pant. I 2023 er det nemlig gratis at få de tomme flasker og dåser håndteret i pantsystemet.
Det skyldes, at udgifterne til indsamling og håndtering går op med de indtægter, Dansk Retursystem har fra fx salg af de genanvendelige materialer. Og når omkostningerne for producenterne falder, bør det alt andet lige også komme forbrugerne til gode.
”Plast, aluminium og glas fra flasker og dåser med pant er i en så høj kvalitet, at vi får en god pris for materialerne, når vi sælger dem til genanvendelse. Samtidig har vi effektiviseret pantsystemet, så det nu går i nul. På den måde viser vi, at cirkulær økonomi både er rentabelt og til gavn for klima og miljø”, siger adm. direktør Lars Krejberg Petersen fra Dansk Retursystem.
Gennem de seneste år er pantsystemet blevet billigere og billigere i drift. For fem år siden kostede det i gennemsnit 17 øre pr. emballage, for sidste år at falde til 3 øre - og altså 0 øre i år.
”Selv om vi når målet om at sikre en god cirkulær forretning i år, har vi et langsigtet mål om at være et 100 procent cirkulært økonomisk pantsystem som er mindre afhængige af udsving i verdensmarkedspriser og i forhold til konjunkturer. Så vi fortsætter arbejdet med at effektivisere pantsystemet og optimere processerne for indsamling, optælling og sortering, ligesom vi stiler efter en CO2-neutral drift i 2030”, siger Lars Krejberg Petersen.
I pantsystemet genanvendes flasker og dåser til nye i et lukket kredsløb. Sidste år pantede danskerne 1,9 mia. flasker og dåser, og Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.
Nøgleord
Kontakter
Flere informationer og aftaler om interview på tlf: 30 67 13 90.
Pressekontakt Mette Klint
Tlf:30 67 13 90kommunikation@dansk-retursystem.dkBilleder
Links
Information om Dansk Retursystem
Hver dag pantes 5,2 mio. flasker og dåser i Danmark – det svarer til, at stort set alle danskere hver dag panter en flaske eller dåse. Dansk Retursystem sørger for, at de pantede flasker og dåser bliver genanvendt til nye drikke- og fødevareemballager. Det sparer på jordens ressourcer, og det sparer klimaet for 210.000 tons CO2 årligt. Det danske pantsystem er et af verdens mest effektive pantsystemer og drives non-profit.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Retursystem
Pantsystemet er effektivt som aldrig før: 99,7 procent genanvendes i lukket kredsløb12.3.2025 09:48:36 CET | Pressemeddelelse
Når flasker og dåser genanvendes i pantsystemet, bliver hele 99,7 procent til nye flasker og dåser i et lukket kredsløb, hvor materialerne kan genanvendes igen og igen. Det fremgår af Dansk Retursystems årsrapport. Det rekordhøje niveau er en forbedring på knap 4 procentpoint i forhold til året før.
Nu bliver låget siddende på flasken19.2.2025 12:38:25 CET | Pressemeddelelse
Siden EU-direktivet om fastgjorte låg trådte i kraft sidste år, kommer hele 99% af alle pantede flasker retur med låget på. Det viser en opgørelse fra Dansk Retursystem. Det svarer til 126 tons plastik, som nu genanvendes i pantsystemet i stedet for at ende som affald.
NTO skal levere automatiseret optælleanlæg til ny pantfabrik30.5.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver automationsvirksomheden NTO, der skal levere optælleanlægget til Dansk Retursystems nye pantfabrik i Fredericia. Anlægget skal håndtere flasker og dåser med pant, fra de kommer ind på fabrikken, til de bliver optalt, og flasker og dåser derefter sendes til genanvendelse.
Ny pantfabrik får sorteringsanlæg fra Bollegraaf6.5.2024 11:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Nederlandske Bollegraaf Group har vundet udbuddet om sorteringsanlægget til Dansk Retursystems kommende pantfabrik i Fredericia. Her vil der dagligt skulle sorteres 2,5-3,5 mio. flasker og dåser, som kommer ind gennem pantsystemet vest for Storebælt.
Kasper Schmidt bliver ny CEO i Dansk Retursystem5.4.2024 13:21:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Retursystem henter Kasper Schmidt som ny administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S og tiltræder 1. august hos Dansk Retursystem, som driver det danske pant- og retursystem. Her afløser han Lars Krejberg Petersen, der har ønsket at fratræde i 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum