Ballerup Kommune inviterer socialt og psykisk sårbare borgere til at være en del af fællesskabet i lokal fodboldklub
Børn og voksne dribler hver dag rundt på fodboldbanerne i Ballerup Kommune, og sammen kan de glæde sig over fodboldens fantastiske fællesskab. Det skaber positivt socialt samvær og point på sundhedskontoen. Men det er sjældent, at mennesker, der fx er ramt af hjemløshed eller har et misbrug, dribler med. Derfor får de heller ikke glæde af de positive gevinster ved fodbolden.
Det bliver der nu lavet om på.
Ballerup Kommune, Brydehuset og BSF har indgået et samarbejde med DBU, DBU Sjælland og OMBOLD om at opbygge et positivt og forandringsskabende fodboldfællesskab for sårbare borgere.
Mere konkret er der tale om, at samarbejdspartnerne er gået sammen om at skabe en ugentlig fodboldtræning for mennesker i udsatte positioner, hvor fællesskabet er i fokus, og hvor der tages højde for alles fysiske-, mentale-, sociale og fodboldmæssige niveau.
I BSF er der ingen tvivl om, at det giver mening, at mennesker i udsatte positioner bliver en del af fællesskabet i klubben.
- BSF er en klub, hvor der er plads til alle, der gerne vil være en del af et stærkt og positivt fodboldfællesskab. Og vi vil meget gerne støtte op om dem, der har det svært. Derfor er vi også utrolig stolte over, at vi nu kan tilbyde udsatte borgere i Ballerup at blive en del af det sammenhold og fællesskab vi har i BSF, fortæller Mette Brøkner Hansen, Bestyrelsesmedlem i BSF.
En imødeset aktivitet med stort potentiale
Theis Kyvsgård, der er Socialpædagogisk Vejleder hos Brydehuset, er ikke i tvivl om, at fodboldtræningen vil skabe stor værdi for den i forvejen fodboldinteresserede gruppe.
Fodbold kan skabe fællesskab og give indhold i hverdagen. Brydehuset har en gruppe brugere, som tidligere har spillet fodbold, og OMBOLD giver dem nu mulighed for at være en del af et fællesskab, hvor der er fokus på motion og leg med bolden, siger Theis Kyvsgård Jensen fra Brydehuset
Også borgmesteren i Ballerup ser stort potentiale i den nye fodboldaktivitet.
- Tætte relationer og fællesskaber er afgørende for, at vi kan have det godt. I Ballerup Kommune gør vi meget for at skabe rammer, så fællesskaber kan gro og rodfæste sig. At vi kan være med til at understøtte et positivt fodboldfællesskab, som giver mulighed for social, mental og fysisk udvikling, er meget positivt,siger borgmester i Ballerup, Jesper Würtzen.
Et godt samarbejde er vejen til succes
Træningen i BSF er er del af projekt ’Inklusion i fodbold Danmark’, hvor målet er at få flere mennesker i udsatte positioner til at spille fodbold i lokale klubber. Og samarbejdet er helt centralt for, at det kan blive en succes.
- Hvis man skal skabe indhold og glæde for udsatte mennesker gennem inklusion i den lokale fodboldklub, er det essentielt, at man har et tæt samarbejde med kommune, sociale aktører og fodboldklub. Det er lige præcis det, vi har i Ballerup, og derfor har vi virkelig gode forudsætninger for at skabe et rummeligt og succesfuldt fodboldfællesskab for nogle af Ballerups udsatte borgere, udtaler projektchef i OMBOLD, Camilla Aavang Poulsen.
Det er OMBOLD, DBU og DBU Bredde der, med støtte fra Nordea-fonden, står bag projektet. Ambitionen er, at mindst 360 personer, der fx kæmper med hjemløshed, stofmisbrug eller psykisk sårbarhed, bliver en del af fodboldklubberne i 12 kommuner inden udgangen af 2024.Det langsigtede mål, er at konceptet skal udbredes til kommuner i hele landet, så mennesker i udsatte positioner får bedre muligheder for at blive en del af foreningsidrætten i Danmark.
Læs mere om projektet her: https://ombold.dk/inklusion-i-fodbold-danmark
Mere information
OMBOLD-holdet træner hver onsdag i Topdanmark Hallen, Ballerup Idrætsby 36, 2750 Ballerup, fra 11.00 til 12.30 - første træning den 1. februar 2023.
Nøgleord
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkBilleder
Information om Ombold
NGO’en, OMBOLD, er med Hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte, mennesker ramt af hjemløshed og psykisk sårbare. OMBOLDs aktiviteter danner grobund for positiv udvikling i forhold til både fysisk og mental sundhed.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 15.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger. Spillerne deltager blandt andet i træninger, stævner og mesterskaber.
Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Københavns mest inkluderende fodboldmesterskab rykker ind på Ofelia Plads19.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 22. maj bliver Ofelia Plads i København forvandlet til en levende fodboldfest, når OMBOLD afholder et historisk stort åbent Københavnsmesterskab i gadefodbold for mennesker i udsatte positioner.
Politiske partier, organisationer, virksomheder og fodboldlegender går på banen til støtte for hjemløselandsholdet15.5.2025 10:37:50 CEST | Pressemeddelelse
Når Ofelia Plads den 21. maj bliver forvandlet til en intens fodboldarena, er det ikke kun for sportens skyld. Der er tale om en direkte støtte til de danske hjemløselandshold, når OMBOLD inviterer til årets udgave af den traditionsrige sponsorcup, hvor politikere, virksomheder, organisationer og tidligere fodboldstjerner trækker i fodboldtøjet.
Presseinvitation: Nordisk mesterskab for hjemløselandshold, debat om fællesskab og udsathed og lokal turnering for udsatte mennesker5.5.2025 12:58:52 CEST | Presseinvitation
Den 9. og 10. maj omdannes Holbæk centrum til en unik fodboldscene, hvor fodbold og fællesskab går hånd i hånd. Her mødes hjemløselandshold fra hele Norden, og pressen er inviteret med til på nærmeste hånd at opleve, når fodbold bliver til frirum, fællesskab og forandringskraft.
Holbæk skal være vært for Nordisk Mesterskab i gadefodbold for hjemløse30.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 9. og 10. maj bliver centrum af Holbæk forvandlet til en fodboldfest med fællesskab i centrum, når OMBOLD og Holbæk Kommune – med støtte fra Sparekassen Sjælland-Fyn – er værter for det Nordiske Mesterskab i gadefodbold for hjemløse.
Fra gaden til hallen – badminton med mening29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Frederiksberg Hallerne den 6. maj 2025 danner rammen om Ligafinalerne i badminton, bliver det med et særligt twist. For mens eliten af dansk badminton kæmper om guldet, deltager den yderste bredde i en tilstødende hal i histories første OMBOLD-badmintonstævne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum