Anne Sophie Bonefeld er ny kommunikationschef for Dyrenes Beskyttelse

Anne Sophie Bonefeld er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har en Master Degreee i internationale relationer, Boston University. Hun har et CV, der i den grad er præget af ønsket om at hjælpe. Den 56-årige horsensianer har arbejdet med presse og kommunikation i fem nødhjælpsorganisationer. Karrieren har budt på to længere udlandsophold for Anne Sophie og familien, senest 2,5 år som regional kommunikationschef for UNICEF i Sydasien med bopæl i Nepal. Siden Corona-pandemien satte en stopper for udstationeringen har Anne Sophie brugt sine kompetencer ved den enorme nødhjælpscentral, UNICEF Supply Division, i Nordhavn i København.
Nu flytter Anne Sophie Bonefeld få kilometer til Dyrenes Beskyttelses kontorer i Søborg - og ind i dyrenes verden. Det er dog ikke fremmed land for hende.
- Jeg er vokset op på et landsted, og er stor dyreven. Derfor er jeg utroligt glad for nu at kunne være med til at arbejde for den vigtige indsats for bedre dyrevelfærd, som Dyrenes Beskyttelse står for, siger Anne Sophie Bonefeld.
Dyrenes Beskyttelse er Danmarks største og ældste dyrevelfærdsorganisation og arbejder med at skabe bedre forhold for landbrugsdyr, familiedyr og vilde dyr i naturen.
- På trods af nogle fremskridt er der stadig alt for mange dyr, som lever under helt uacceptable forhold. En af de store opgaver bliver at klæde danskerne på til at forstå de konsekvenser, som den industrielle fødevareproduktion i dag har for dyr og natur, og skabe grobund for en transformation af landbruget i en mere bæredygtig retning i fremtiden, siger Anne Sophie Bonefeld.
Ifølge Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, kommer Anne Sophie da også stadig til at gøre en reel forskel for mennesker og dyr i sin nye stilling.
- Med Anne Sophie Bonefeld har vi fået et engageret menneske og skarp kommunikatør, som vil styrke Dyrenes Beskyttelses arbejde med at sætte det gode liv for millioner af dyr på dagsordenen og skubbe til udviklingen. Samtidig med at vi gør danskerne klogere på foreningens arbejde,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Anne Sophie Bonefeld bor i Humlebæk med sin mand Nicolai Raastrup, og sine tre børn, Olivia på 19 år, Clara på 18 år og Gabriel på 15 år.
Anne Sophie Bonefelds CV:
Januar 2023: Kommunikationschef for Dyrenes Beskyttelse
2020-2023: Kommunikationsansvarlig ved UNICEF Supply Division
2017-2020: Regional kommunikationschef for UNICEF i Sydasien.
2014-2017: Kommunikationsdirektør i Læger uden Grænser.
2013-2014: Ekstern underviser på Danmarks Medie-og Journalisthøjskole.
2010-2013: Kommunikationschef i Amnesty International, Danmark.
2008-2010: Talsmand og pressemedarbejder, Internationalt Røde Kors (ICRC) i Israel og Palæstina.
1997-2008: Journalist, Udlandsredaktionen, DR.
2000-2001: Pressechef for FN's børnefond (Unicef) i Kosovo.
1997-1997: Pressemedarbejder for FN's udviklingsprogram (UNDP) i Liberia.
1996-1996: Talsmand og pressemedarbejder, Internationalt Røde Kors i Bosnien-Hercegovina.
1995-1995: Talsmand og pressemedarbejder, Internationalt Røde Kors i Rwanda.
1993-1995: Master Degreee i internationale relationer, Boston University.
1988-1992: Uddannet journalist, Danmarks Journalisthøjskole.
Billeder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse: Sejr for ålen, men torsken kan ikke vente2.7.2025 16:02:09 CEST | Pressemeddelelse
En bred forligskreds om fiskeriaftalen har lyttet til de grønne organisationer og udpeget store beskyttede områder, samtidig med ålen beskyttes bedre.
Skrald fra sommerens fester bliver dødsfælder for dyrene27.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens mange festivaler og udendørsarrangementer betyder hvert år mere skrald i den danske natur. Skraldet skæmmer ikke blot landskabet, men kan også være livsfarligt for vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at rydde op efter sig, når festen er forbi.
Landbrugets løftebrud: Fortsat 25.000 døde pattegrise om dagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal afslører status quo i dansk svineproduktion. Hver dag dør over 25.000 pattegrise i Danmark – det samme niveau som sidste år, trods løfter om forbedringer. Dyrenes Beskyttelse kritiserer den manglende handling og efterlyser konkret regulering frem for frivillige hensigtserklæringer.
Opråb til hundeejere: Disse halsbånd må du ikke længere bruge25.6.2025 14:33:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver pighalsbånd forbudt for hundeejere i Danmark. Dyrenes Beskyttelse glæder sig over de nye regler og minder om, at stødhalsbånd allerede har været ulovlige i mange år – selvom de stadig formodes brugt i det skjulte.
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have23.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde - men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum