Balance2Perform

Ny kropsterapiskole bygger bro mellem psykoterapi, akupunktur og kropsterapi. Resultatet er noget nær magisk

Del
Kropsterapiskolen Balance2Perform slår dørene op 26. januar 2023 i København. Her vil krops- og psykoterapeut Robert Petersen uddanne førsteklasses kropsterapeuter, der kan skabe psykisk og fysisk balance og bedring. Hans klienter fortæller om behandlinger, der har ændret deres liv

"Vi er mange, der i nogle år har tænkt: Hvorfor kan Robert ikke klone sig selv? For han kan jo kun være ét sted og hjælpe én person ad gangen," siger iværksætter Lisbeth Østergaard, som selv er blevet behandlet af Robert Petersen og bakker varmt op om, at han nu skal uddanne kropsterapeuter. 

Lisbeth Østergaard har sammen med en række kendte tv-værter, kunstnere, erhvervsfolk og elitesportsudøvere oplevet at opnå bedre performance og livskvalitet takket været Robert Petersens særlige metode, der kobler kropsterapi med psykoterapi og akupunktur.

"Balance2Perform er sammensmeltningen af mine værdier, metoder, teorier og erfaringer. Metoden ligger i mit hoved og mine hænder - og tager udgangspunkt i målet om at skabe psykisk og fysisk balance og bedring," fortæller Robert Petersen, der nu tilbyder fremtidens kropsterapeuter en unik uddannelse til at opnå det mål i en tid, hvor mistrivsel og stress er udbredt.

Mesterlære og indføling
Både som metode og skole lægger Balance2Perform meget stor vægt på det psykiske aspekt af balancen imellem krop og psyke, og ifølge Robert Petersen er det centralt for behandlingen, at kropsterapeuten bruger indføling, hvilket vil sige, at hun eller han mærker og fornemmer klienten og dennes udfordringer, før der sættes ind med de greb og samtaleteknikker, som løsner op for følelsesmæssige og fysiske spændinger og problemer.

"Vi bruger praktisk orienteret mesterlære på små hold. Vi laver flere internat-ture for fordybelsens skyld, og så har vi fokus på kvaliteten af undervisningsmaterialerne, som favner bredt og samtidig går i dybden med fysiologi og anatomi. På den måde får vores kropsterapeuter et virkelig solidt fundament," fortæller Robert Petersen om Balance2Performs 2-årige kropsterapi-uddannelse. 

Fra high performers til alle
Robert Petersen har været tilknyttet Vild med Dans og andre medie- og musikproduktioner i mange år, og har behandlet mennesker over hele verden, fra royale over elitesportudøvere til nogle af de kendte ansigter på den internationale film- og musikscene. 

Nu glæder han sig til at udbrede sine erfaringer, så endnu flere mennesker kan få gavn af behandlingen:

"Balance2Perform handler om at skabe balance mellem krop og psyke. Ikke kun for 'high performers', men for alle med smerter, kroniske funktionsnedsættelser - eller bare et ønske om at få et bedre liv," siger Robert Petersen.

Nøgleord

Kontakter

Founder Robert Petersen: Tlf.: 20 16 28 08 /Mail: Info@balance2perform.com
Founder og investor Eva Fischer: Tlf.: 60 14 26 35 /Mail: Info@balance2perform.com


Pressechef Jesper Handberg Nielsen: Tlf. 93 96 17 17 /Mail skrivekompagniet@gmail.com

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Information om Balance2Perform

Balance2Perform



Om Balance2Perform 

Balance2Perform er en ny skole for kropsterapi, der åbner den 26. januar 2023 i hjertet af København. Skolen tilbyder et holistisk univers med fokus på et sundt liv i balance mellem krop og psyke. Her har man mulighed for at få kropsterapi som behandlingsform, fordybe sig i relevante kurser og events, deltage i trænings-sessioner samt uddanne sig til Balance2Perform-kropsterapeut over et 2-årigt uddannelsesforløb. Folkene bag Balance2Perform er kropsterapeut og psykoterapeut Robert Petersen, og erhvervsleder, bestyrelsesformand og virksomhedsrådgiver Eva Fischer. 

Om stifterne

Robert Petersen er uddannet i blandt andet kropsterapi og psykoterapi og har siden 2008 haft egen praksis med klienter over hele verden. De mennesker, Robert har behandlet gennem tiden, tæller alt fra politimænd til tømrere, skolelærere til læger, hjemmegående til erhvervsdrivende og nyfødte til 98-årige. Blandt hans klienter er der også en lang række danske og internationale musikere, skuespillere, tv-værter, politikere, sportsudøvere og erhvervsfolk.  

Eva Fischer arbejder til daglig med værdibaseret, samarbejdsorienteret lederskab og virksomhedsrådgivning. Hun stod blandt andet i spidsen for genrejsningen og salget af Brunata, en førende greentech-virksomhed, og da ALPHA-Elektronik skulle igennem en turnaround og et salg, stod hun endnu engang ved roret. 

Om uddannelsen:

Uddannelsesforløbet varer 2 år, og som Balance2Perform-kropsterapeut bliver man kvalificeret til at møde og hjælpe klienterne, præcis hvor deres smerte og personlige udfordringer findes. Mange fysiske smerter kan afhjælpes ved at behandle psyken – og omvendt. Hos Balance2Perform lærer eleverne at mærke det hele menneske samt at udvikle en praksis, som kan bruges til at behandle lidelser og skabe balance hos dem, de behandler. Balance2Perform-kropsterapi bruges ikke kun til at behandle skader, men kan også forebygge dem ved at udvikle og styrke den sunde krop, det sunde sind og forbindelsen imellem dem. 

Tilmelding til uddannelsesforløbet kan ske via Balance2Performs hjemmeside: www.balance2perform.com, hvor man også kan læse mere om de træningsmuligheder, kurser, events og foredrag, stedet udbyder. Desuden kan man se videoer med beretninger fra nogle af de klienter, der allerede er blevet behandlet efter Balance2Performs metode.

 

Følg pressemeddelelser fra Balance2Perform

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye