Muslimske kvinder vil vide mere om deres religion
I 2019 da ph.d. og religionsforsker Maria Lyngsøe begyndte sit feltarbejde blandt muslimske kvinder i Storkøbenhavn, ville hun undersøge autoritetspositioner blandt muslimer. Men de indledende interview med kvinder i og omkring moskeer viste, at frivillig islamundervisning fyldte rigtig meget i kvindernes liv.
- Jeg vidste godt, at undervisningsaktiviteter spillede en vigtig rolle i det muslimske miljø, men jeg blev lidt overrasket over, hvor stor en rolle de havde for kvinderne. Derfor satte jeg mig for at undersøge, hvordan denne islamundervisning foregik, fortæller Maria Lyngsøe og uddyber:
- Under mit feltarbejde fortalte de kvinder, jeg interviewede, at undervisningen for dem var en måde at nærme sig Gud og blive bedre til at leve efter islamiske forskrifter og værdier. Men også at det grundlæggende handlede om at blive et bedre menneske – både over for Gud og deres medmennesker – og ikke mindst at deltage i et fællesskab med andre muslimske kvinder; når jeg spurgte, hvorfor de prioriterede undervisning, både som elever og lærere, svarede de, at viden skal gavne andre, så der var en tydelig orientering mod et fællesskab.
Ud over dybdegående interview med 25 kvinder i alderen 22 til 67 observerede Maria Lyngsøe undervisningen i primært to moskeer, men til dels også i andre moskeer eller private hjem. Desuden læste hun logbøger, som syv af kvinderne førte under projektet.
De to moskeer i Storkøbenhavn, som var hovedfokus i Maria Lyngsøes feltarbejde, var begge traditionelle, konservative moskeer; den ene knytter sig desuden til den del af islam, som hedder sufisme, og som dyrker islamisk mystik.
Etiske overvejelser og lavpraktiske råd
Hvad der foregår i de enkelte undervisningslokaler – om det er i den lokale moske eller i private rammer – afhænger af underviseren og de kvinder, der er samlet i lokalet. Men Maria Lyngsøe har gennem sine interview og observationer samlet nogle generelle indtryk af undervisningen:
- Undervisningen vil typisk foregå på flere forskellige niveauer og fx indeholde etiske overvejelser om, hvordan man som muslim bør agere i bestemte situationer, meget ofte med udgangspunkt i eksemplariske passager fra Koranen, som naturligvis spiller en vigtig rolle i undervisningen. Men den vil ofte også være have mere lavpraktiske formål såsom at vise, hvordan bønnen skal bedes korrekt, siger Maria Lyngsøe.
Hun tilføjer:
- Når jeg siger lavpraktisk, skal det ikke forstås sådan, at det ikke er særligt vigtigt, hvordan bønnen udføres. Det er selvfølgelig meget vigtigt for en praktiserende muslim. Men det er en anden form for undervisning end den mere diskuterende og filosofiske.
Følger international trend
De fleste af kvinderne i Maria Lyngsøes undersøgelse havde mellemlange eller videregående uddannelser og falder derfor i kategorien ressourcestærke. Der var dog også nogle førstegenerationsmigranter, som på papiret er mindre ressourcestærke, men som ifølge forskeren sagtens kan være store kapaciteter inden for de islamiske miljøer.
- Inden for religionsforskningen taler man om en islamisk vækkelse i disse år, og i den internationale forskning har der længe været fokus på især de ressourcestærke muslimske kvinders prioritering af undervisning og dygtiggørelse inden for islam. Forskningen viser, at det giver dem nogle muligheder for at indtage nye positioner i det islamiske miljø, forklarer Maria Lyngsøe og slutter:
- Mit studie kan selvfølgelig ikke stå alene som dokumentation for, at det islamiske miljø i Danmark følger samme udvikling, men jeg kan i hvert fald se, at mange religiøst dedikerede danske kvindelige muslimer, især de ressourcestærke af dem, følger den samme trend, som vi ser internationalt. De prioriterer deres islamiske tro højt og vil gerne blive mere vidende og få en mere reflekteret tilgang til deres religiøse praksis. Der har altid været et stort internationalt islamisk miljø, som danske muslimer også har orienteret sig imod, men det er ganske enkelt blevet meget lettere i dag med de nye digitale muligheder, og det kan måske forklare noget af den udvikling, jeg kan se i min undersøgelse.
Kontakter
Ph.d. Maria Lindebæk Lyngsøe
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Københavns Universitet
Tlf.: 22 81 34 48
Mail: mariall@hum.ku.dk
Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Tlf. 28 75 80 23
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Billeder
Information om Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Karen Blixens Plads 8
2300 København S
https://hum.ku.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Humanistiske Fakultet
Hjemrejsefokus sætter flygtninge under pres og udfordrer frivillige og sagsbehandlere19.3.2024 07:37:11 CET | Pressemeddelelse
Siden 2019 har flygtninge på en og samme tid skullet integrere sig i det danske samfund og forberede sig på at rejse hjem. De modsatrettede krav skaber stor usikkerhed blandt flygtninge og gør det sværere for frivillige og sagsbehandlere at hjælpe dem med at etablere sig i Danmark. Det viser forskningsprojektet Boundary Work, som anbefaler et øget politisk fokus på støtte og vejledning af flygtninge.
Danskerne bekymrer sig om klimaet – men er uenige om løsningerne13.3.2024 08:00:06 CET | Pressemeddelelse
Anerkendelse af klimaforandringerne er i mange lande et spørgsmål om politisk overbevisning. Sådan er det ikke i Danmark, hvor et stort flertal af befolkningen – uanset politisk ståsted – tror på klimavidenskaben og er meget bekymrede. Til gengæld er vi uenige om, hvor langt vi skal gå for at tackle problemerne. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
Omfattende dræning har banet vejen for iltsvindet i de danske fjorde5.3.2024 08:35:20 CET | Pressemeddelelse
Da billeder af gispende fisk og død havbund gik Danmark rundt i sommer, kom det moderne landbrugs brug af gødning atter i fokus. Men problemerne er på ingen måde nye: Allerede i slutningen af 1800-tallet begyndte den omformning af de danske fjordområder til landbrugsarealer, som kulminerede med store dræningsprojekter i perioden 1940-1970. Det viser forskere fra Københavns Universitet i ny artikel.
Seminar om Third Worldism-ideens skæbne i Iran og Palæstina20.2.2024 09:35:56 CET | Presseinvitation
I forbindelse med udgivelsen af bogen ’The Fate of Third Worldism in the Middle East’ afholder mellemøstforskerne Rasmus Elling (KU) og Sune Haugbølle (RUC) fredag den 23. februar et åbent seminar på Københavns Universitet.
Ny forskning afdækker techgiganternes infrastrukturelle magt i nordiske velfærdsstater12.12.2023 12:06:25 CET | Pressemeddelelse
I en ny bog afdækker forskere fra Københavns Universitet kontrollen over digital infrastruktur i de fire største nordiske lande. Forskningen viser, at globale techgiganter står stærkest i Danmark, mens nationale og offentlige institutioner har fastholdt en større indflydelse på internettet i Norge. Men digitaliseringen har uigenkaldeligt ændret velfærdsstaternes rolle på tværs af regionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum