Beskæftigelsesministeriet

Over 10.000 personer kom på tidlig pension det første år

Del
Siden 1. januar 2022, hvor de første borgere fik udbetalt tidlig pension, er 10.700 personer kommet på ordningen. 9 ud af 10 er enten ufaglærte eller faglærte som for eksempel håndværkere og slagteriarbejdere.

Siden 1. januar 2022 har det været muligt at få udbetalt tidlig pension. Ordningen gør det muligt for borgere med et langt og ofte fysisk hårdt arbejdsliv at trække sig værdigt tilbage fra arbejdsmarkedet op til tre år før folkepensionsalderen. I løbet af det første år modtog 10.700 personer tidlig pension. Af dem er langt hovedparten enten ufaglærte (30 pct.) eller faglærte (60 pct.). 

Det er muligt at ansøge om ret til tidlig pension fra man er fyldt 61 år via borger.dk. Det har samlet 68.800 borgere gjort i perioden fra den 1. august 2021 og frem til den 31. december 2022. Af dem, som har fået behandlet deres ansøgning, har 51.200 borgere fået ret til tidlig pension.

For at overgå til tidlig pension, skal man som borger bekræfte, at man ønsker at gøre brug af retten. Det kan man tidligst gøre tre måneder før man kan modtage den første udbetaling.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

- Jeg er glad for, at så mange har fået muligheden for at gå på tidlig pension. Langt de fleste på ordningen er ufaglærte eller faglærte og har knoklet på arbejdsmarkedet i mange år – ofte med hårdt fysisk arbejde.

- Retten til tidlig pension giver en enorm tryghed for mange mennesker. Knap 69.000 borgere har indtil videre søgt om tidlig pension, mens godt 51.000 har fået tildelt retten. Det sender for mig et meget klart signal om, at muligheden for at kunne gå fra lidt før i den grad opfylder et behov hos mange danskere.

- Retten til tidlig pension er en vigtig del af vores pensionssystem. Og det er en prioritet for mig, at vi fremtidssikrer retten til tidlig pension og får skabt ro på området. Gennem årene er der lavet forskellige ordninger for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Vi mener, at der er behov for at skabe et mere enkelt system. Derfor foreslår regeringen at lægge tidlig pension og seniorpension sammen til én ordning med to indgange.

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Ledigheden er uændret i maj 202420.6.2024 09:00:05 CEST | Pressemeddelelse

Der er 86.800 fuldtidsledige i maj 2024. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er 300 flere sammenlignet med måneden før hvilket betyder, at ledigheden i maj er omtrent uændret i forhold til forrige måned. Ledighedsprocenten er uændret på 2,9 pct. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Vi har i lang tid kunnet glæde os over en stabil, lav arbejdsløshed, og maj-tallene understreger den tendens. Den lave ledighed er godt for både den enkelte og for samfundet, og vi skal udnytte det til at få endnu flere med på arbejdsmarkedet". "Flere brancher og virksomheder efterspørger fortsat arbejdskraft, og derfor har regeringen blandt andet gjort det attraktivt at fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen". Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør ledighedstallet for juni måned den 18. juli.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye