Tunge skyer hviler over de kommunale budgetter
18.1.2023 09:28:38 CET | KL | Pressemeddelelse
Danmarks Statistik har onsdag offentliggjort kommunernes budgetter for 2023. De viser, at kommunernes serviceudgifter samlet set udgør 287,8 mia. kr., mens udgifterne til anlæg udgør 18,6 mia. kr. Dermed holder kommunerne sig inden for de økonomiske rammer, der blev aftalt med regeringen i forbindelse med økonomiaftalen for 2023.
Budgetterne dækker over især to store udfordringer:
- Kommunerne er ikke blevet kompenseret fuldt ud for de stigende priser i samfundet i 2022 og 2023, som allerede i august var på 2 mia. kr. Siden hen er priserne kun steget mere.
- Udgifterne på det specialiserede socialområde er steget med hhv. 1,2 mia. kr. på voksenhandicapområdet og 0,4 mia. kr. på udsatte børn- og ungeområdet fra 2022 til 2023. Væksten udgør dermed mere end løftet til den demografiske udvikling, som kommunerne fik i økonomiaftalen.
”Udsigten for den kommunale økonomi er særdeles dyster. Vi har lagt nogle budgetter, som holder sig inden for økonomiaftalen. Men den eneste grund til, at det kan lade sig gøre, er fordi vi har foretaget nogle alvorlige og svære prioriteringer i kommunerne,” siger KL’s formand Martin Damm.
I økonomiaftalen for 2023 fik kommunerne et løft på 1,3 mia. kr. Men det beløb er allerede brugt mere end 2 gange – og ikke for at dække de stigende udgifter til flere børn og ældre, som pengene ellers skulle gå til. Men for at fylde hullerne på grund af de stigende priser og udviklingen på det specialiserede socialområde.
”Med andre ord er vi allerede bagud på point – og vi er kun 18 dage inde i året. Det er en uacceptabel situation. Derfor er vores budskab til regeringen klart: Budgetterne skal løftes! Og når vi skal forhandle økonomien for næste år, skal det selvfølgelig ske med udgangspunkt i den reelle prisudvikling. Det bliver et centralt tema i årets økonomiforhandlinger,” siger KL-formanden.
KL’s næstformand Jacob Bundsgaard peger på, at der er nødt til at blive en bedre balance mellem Folketingets velfærdsløfter og situationen i kommunerne.
”På den ene side har vi den kommunikerede virkelighed fra regeringen og Christiansborg, som lover bedre service. Og på den anden side har vi den levede virkelighed i kommunerne, hvor udfordringerne og prioriteringer står i kø,” siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:
”Vi er nødt til at få gang i en prioriteringsdiskussion. Den er svær. For vi skal fortælle nogle borgere, at der vil være noget, de ikke kan få. Det er en nødvendig diskussion. Og den kræver et Folketing, der stiller sig i front.”
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Her er KL's nye bestyrelse12.3.2026 17:00:12 CET | Pressemeddelelse
De 17 medlemmer af KL’s bestyrelse for de næste fire år er nu på plads. Ny formand bliver Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel, mens Kalundborgs borgmester Martin Damm bliver næstformand.
Sundhedsprofilen giver vigtige lokale indsigter i danskernes sundhed5.3.2026 10:43:08 CET | Pressemeddelelse
Selvom det overordnet set går den rigtige vej med danskernes sundhed, er der brug for endnu mere fokus på forebyggelse, lyder det fra KL, der håber, at staten vil påtage sig et større ansvar for at regulere især unges brug af tobak og alkohol.
Nyt treårigt overenskomstforlig for 500.000 kommunalt ansatte på plads25.2.2026 18:00:39 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingsfællesskabet og KL har indgået forlig om fornyelse af de generelle overenskomster på det kommunale område. Med aftalen er der fokus på, at de kommunale arbejdspladser bliver ved med at være attraktive og giver gode muligheder for at skabe bedre balance mellem privatliv og arbejdsliv.
Invitation til doorstep om nyt overenskomstforlig på det kommunale område25.2.2026 16:28:09 CET | Pressemeddelelse
KL og Forhandlingsfællesskabet inviterer til doorstep i dag, onsdag kl. 18.00, hvor et nyt overenskomstforlig for omkring 500.000 ansatte på det kommunale område præsenteres. Forliget præsenteres i KL-huset på Weidekampsgade 10, 2300 København S. Der er adgang for pressen fra kl. 17.30. Tilmelding til doorstep er ikke nødvendig. KL's pressevagt kan kontaktes på tlf. 3370 3333.
KL glæder sig over national plan for kystbeskyttelse23.2.2026 13:30:11 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye kystbeskyttelsesplan er et nødvendigt skridt mod at løse flere af de udfordringer, som vildere og voldsommere vejr skaber langs vores kyster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
