Danmark kan blive klimaneutral allerede i 2040
18.1.2023 07:00:00 CET | Tænketanken CONCITO | Pressemeddelelse

Den globale temperatur stiger og klimaet er i ødelæggende forandring. Verdens lande sætter mål for at nedbringe deres udledninger af drivhusgas, men den næste vigtige milepæl er, hvornår de kan blive klimaneutrale og altså skære udledningerne ned til et minimum og kompensere for de resterende. I Danmark er det praktisk muligt at gøre endnu tidligere end hidtil antaget – nemlig allerede i 2040.
Det fremgår af CONCITOs scenarie ’Dansk klimaneutralitet i 2040’. Det beskriver, hvordan fire centrale sektorer kan omstille sig hurtigere end planlagt og hvilke langsigtede beslutninger, politikerne skal træffes allerede nu for at komme i mål.
Vi skal holde momentum i den grønne omstilling
”Klimavidenskaben viser, at der skal meget mere fart på den grønne omstilling. Et mål i 2040 vil understøtte den nødvendige klimahandling nu, hvorimod et 2045-mål vil tillade os at slække på tempoet, fordi det reelt ikke stiller krav om yderligere handling på kort sigt i flere sektorer,” siger direktør Christian Ibsen, CONCITO.
Scenariet bygger på fremtidsbilleder fra de fire sektorer. De viser, at med markante reduktioner i alle sektorer kan vi nå ned på en restudledning på 9,5 mio. tons i 2040. De tilbageværende udledningerne vil i overvejende grad komme fra landbrug og arealer, som kan kompenseres via negative udledninger. Det kan ske enten teknisk ved at fange og lagre CO2 fra fabriksskorstenen eller atmosfæren eller via naturbaserede løsninger som optag i skov.
Regeringens mål om 2045 løser ikke opgaven
Den nye SVM-regering har rykket Klimalovens 2050-mål for klimaneutralitet frem til 2045. Den har også sat et mål om 110 pct. reduktion i 2050, hvor Danmark altså skal optage mere CO2, end der bliver udledt.
”Det er godt, at målet er rykket frem, men det er ikke ambitiøst nok. Hverken når man lytter til, hvad klimavidenskaber siger, eller når vi ser på, hvad sammenlignelige lande omkring os gør. Jo tidligere Danmark opnår klimaneutralitet, jo mindre bliver udfordringen for kommende generationer. Ved at sætte et mindre ambitiøst mål, skubber vi de store omkostninger til de næste generationer,” siger Christian Ibsen.
Stort behov for at træffe beslutninger og handle
En fremrykning af klimamålet vil kræve væsentlige, økonomiske investeringer. Uden at konkretisere det nøjagtige omfang anviser CONCITO i scenariet de mest optimale veje at gå samfundsmæssigt og peger på, hvilke konkrete initiativer, det kræver fra politisk side. Det argumenterer også for, at jo tidligere vi kommer i gang, jo bedre er det for investeringssikkerheden.
”Klimaneutralitet i 2040 kræver fremsynede beslutninger om markant øget klimahandling nu. Samtidig står vi ikke til at indfri de eksisterende klimamål for 2025 og 2030, så samlet set er der behov for en betydelig stærkere implementeringskraft. Derfor foreslår vi også helt konkrete virkemidler, der kan få det til at ske,” siger direktør Christian Ibsen.
Flere lande omkring Danmark har skærpet deres mål. Sverige og Tyskland stiler efter at blive klimaneutrale i 2045, og Finland i 2035. Samtidig vil tidligere dansk klimaneutralitet også hurtigere hjælpe omstillingen i vores nabolande på vej – f.eks. ved eksport af grøn strøm, gas og brint, gennem infrastruktur til lagring af CO2 fra udlandet og via eksport af klimavenlige fødevarer.
Kontakter
Christian IbsenDirektør CONCITO
Tlf:25441247ci@concito.dkGhita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Ny rapport: Klare prioriteringer giver plads til flere hensyn i arealomlægningen af Danmark3.2.2026 06:15:46 CET | Pressemeddelelse
Den historiske omlægning af det danske landskab er i fuld gang. Den grønne treparts primære fokus er lige nu kvælstof og udtagning af lavbundsjorde, men om lidt skal vi også finde pladsen til biodiversitet, sikring af rent drikkevand og klimarobusthed. En ny rapport fra CONCITO foreslår et prioriteringssystem, der potentielt kan nedbringe arealbehovet til omlægningen til det halve, hvis vi tænker samtlige hensyn ind fra start.
Frederiksberg tager vigtige skridt for at sikre den grønne dannelse af kommunens børn og unge22.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Frederiksberg Kommune er ny samarbejdspartner i det landsdækkende projekt Den Grønne Rygrad, der vil styrke den praksisnære undervisning i klima og bæredygtighed i grundskolen. Det nye samarbejde skal inspirere skolerne og være med til at understøtte den grønne dannelse, der allerede har et tydeligt afsæt i kommunens nye klimahandleplan.
CONCITO opfordrer nye byråd til at inddrage flere unge i den lokale klimahandling6.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når de nyvalgte byråd og kommunalbestyrelser nu for alvor tager fat på arbejdet, står de overfor en meget vigtig opgave: at omsætte ambitiøse klimaplaner til konkret handling i lokalsamfundene. Men én afgørende stemme fylder fortsat alt for lidt – de unges. En ny rapport fra CONCITO samler en række kommuners erfaringer og kommer med anbefalinger til god ungeinddragelse i klimaløsninger.
COP30 leverer fremgang i geopolitisk modvind – men momentum skal komme udefra22.11.2025 18:45:31 CET | Pressemeddelelse
Efter en hård klimakonference i geopolitikkens udfordrende skygge, viser den endelige aftale, at det multilaterale samarbejde stadig er på sporet. Brede koalitioner af lande fra hele verden krævede et gearskifte fra løfter til reel handling. Selvom aftalen ikke er perfekt, er den med til at sætte en politisk retning. Nu skal der yderligere fart på omstillingen i den virkelige verden, som allerede kører i et langt højere gear end COP-processen.
Nye tal: Klima er stadig afgørende for, hvordan danskerne stemmer15.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom krig, sikkerhed og forsvar i stigende grad præger den offentlige debat, fastholder vælgerne klima som et af de vigtigste temaer, når de sætter deres kryds. Den nye udgave af CONCITOs Klimabarometer viser, at klimapolitik fortsat ligger i top tre over de vigtigste emner for danskerne – kun overgået af sundhed og på niveau med forsvar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum