Første spadestik på nyt Musikhus til Sankt Annæ Gymnasium
17.1.2023 12:58:01 CET | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Sankt Annæ Gymnasium er Københavns Kommune sangskole med både folkeskole og gymnasium, som hvert år uddanner musikalske elever på internationalt niveau. Nu får talentudviklingen endnu bedre rammer med et musikhus, som skal styrke skolens musikalske profil og udgøre et arkitektonisk vartegn for hele skolen.
Tirsdag d. 17. januar fejres det første spadestik på det nye musikhus med bl.a. taler og sang fra Sankt Annæ Gymnasiums kammerkor.
”For mig er musik lige så vigtigt som at trække vejret. Det er et universelt sprog, alle kan relatere til. Det giver liv, følelser og stærke fællesskaber. Sankt Annæ er kendt vidt og bredt for sit unikke musikalske miljø, som hvert år uddanner stærke musiktalenter blandt hovedstadens børn og unge. Med det nye Musikhus styrker vi Sankt Annæ’s høje niveau, så fremtidens talenter får de allerbedste vilkår – og endnu flere københavnere kan inviteres til koncerter. Det synes jeg er fantastisk,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S).
Det nye musikhus vil både rumme Kammersal, atrium, lydstudie, undervisningslokaler, øvelokaler og opføres som et æstetisk vartegn i høj klasse.
”Det er en mangeårig drøm, som nu går i opfyldelse takket være tre store fondsdonationer og et godt samarbejde med Københavns Kommune”, udtaler Sankt Annæ Gymnasiums rektor Anette Holst og fortsætter: ”Med musikhuset får vi nogle topmoderne rammer for både musikundervisning og kammerkoncerter.”
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, og kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard ser også frem til det nye musikhus.
”Jeg er meget optaget af trivsel, og jeg tror på, at musik er en af de ting, der bedst kan skabe trivsel. Derfor er jeg rigtig glad for, at Sankt Annæs sang- og musikskole nu udvides med et musikhus, der giver helt nye muligheder indenfor blandt andet rytmisk musik. Med den nye tilbygning bringes anvendelsen af huset op på et niveau, som i den grad understøtter Sankt Annæ Gymnasiums unikke profil og skolens undervisning i sang og musik”, siger børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C)
”Med musikalske flagskibe som blandt andet Sankt Annæ Pigekor og Københavns Drengekor bliver der skabt et miljø, hvor børn og unge kan dygtiggøre sig. Det er vigtigt for København med et rigt kulturliv, og det bidrager Sankt Annæ i den grad til”, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV)
Musikhuset skal efter planen stå klar til ibrugtagning i april 2024. Projektet er støttet af Den A. P. Møllerske Støttefond, Augustinus Fonden samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
I alt koster det 46,02 mio. kr. at opføre byggeriet. Heraf har Københavns Kommune finansieret 9,2 mio. kr., Den A. P. Møllerske Støttefond 25 mio. kr. Augustinus Fonden 4,5 mio. kr., mens Aage og Johanne Louis-Hansens Fond støtter med 4,1 mio. kr. Det samlede anlægsprojekt er udover fondsstøtten finansieret af gymnasiets decentrale opsparing og et internt lån.
Fakta
- Københavns Kommune godkendte 22. juni 2017 udvidelsen af Sankt Annæ Gymnasium med et 8. gymnasiespor, som kunne finansieres af gymnasiets egne opsparede midler og et lån.
- Sankt Annæ Gymnasium havde dertil en drøm om også at bygge en kammermusiksal og et antal øvelokaler. Til dette modtog man i 2019 tilsagn fra Den A.P. Møllersker Støttefond om fondsstøtte, og derudover har gymnasiet i 2020 modtaget tilsagn fra endnu to fonde om fondsstøtte, nemlig Augustinus Fonden samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
- Undervisningslokalerne til sporudvidelsen blev derefter arkitektonisk tænkt sammen med kammermusiksalen og øvelokalerne i det byggeri, der nu opføres.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
- Kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen eller renderinger af byggeriet via pressekonsulent, Simon Kærup el1u@kk.dk tlf. 2492 6298.
- Kontakt til børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager via. pressechef Janni Brixen p97w@kk.dk tlf. 5133 6860
- Kontakt til kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard via. pressechef Anders Reinholdt Jonssen XA9X@kk.dk tlf. 2344 8363
Nøgleord
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Ny rapport viser stort potentiale: Så mange kunne træde direkte ind på arbejdsmarkedet i København17.3.2026 10:11:50 CET | Pressemeddelelse
Mens hver femte ledige stilling i hovedstaden ikke bliver besat med den ønskede kompetence, er der lige på den anden side af Øresund i Region Skåne 52.000 ledige. En ny rapport kortlægger nu blandt andet muligheden for at få ledige svenskere i job i København.
Høje boligpriser dæmper tilflytningen til København: Så meget forventes hovedstaden at vokse frem mod 20606.3.2026 12:22:57 CET | Pressemeddelelse
København vokser fortsat – men ikke så hurtigt som tidligere. Det fremgår af Københavns Kommunes nye befolkningsprognose, der viser, at hovedstaden voksede med 4.550 borgere sidste år – omtrent 3.000 færre end i 2024. Den lavere befolkningsvækst hænger blandt andet sammen med, at mange unge ikke længere har råd til at flytte til byen.
Københavns Rådhus oplyses i Ukraines farver på fireårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine23.2.2026 09:41:45 CET | Pressemeddelelse
Den 24. februar er det fire år siden, Rusland invaderede Ukraine. I den anledning vil København Rådhus blive lyst op i de ukrainske nationalfarver blåt og gult. Oplysningen sker for at markere solidaritet og sympati med Ukraine.
Københavns overborgmester og borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq til møde i København: Afgørende med et stærkt bånd i urolige tider5.2.2026 14:06:47 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq har siden 2024 haft et venskabsbysamarbejde. På et møde i dag blev borgmestrene i de to kommuner enige om vigtigheden i at fortsætte det gode samarbejde. Mødet var det første mellem de to borgmestre.
Flere end én million træer på vej: København rejser mere skov uden for byen2.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune rejser nu skov svarende til op mod 1,4 millioner nye træer uden for byens grænser. Træerne plantes som led i kommunens klimaindsats og skal bidrage til renere luft, beskytte grundvand og skabe mere natur de næste mange årtier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum