Danske topledere stiller skarpt på forsyningskæder, geopolitisk uro, talentjagt og klima op til Davos
Klimaforandringer er et emne, der holder verdens topchefer vågne om natten. Hele 62 procent af de mere end 2.000 virksomhedsledere, der har deltaget i Deloittes nye CxO-undersøgelse, fortæller, at klimaforandringerne bekymrer dem det meste af eller hele tiden. For de danske topledere isoleret set er andelen helt oppe på 71 procent.
”Én ting er den omfattende bekymring, som kan være tung nok i sig selv. Men toplederne har samtidig svært ved at gennemskue, hvor de skal fokusere deres indsats og hvordan de skal opveje de kortsigtede omkostninger ved bæredygtige investeringer op mod de langsigtede fordele for klimaet. Den kombination forhindrer lederne i at træffe de svære beslutninger, som planeten og de kommende generationer har brug for,” fortæller Anders Dons, der er dansk og nordisk CEO i Deloitte.
Til trods for den omfattende klimabekymring, så er klima ikke på danske topchefers top tre over kritiske forretningsprioriteter. Her rangerer forsyningskædeproblemer, geopolitiske spændinger og jagten på talent højere.
”Danmark har været forskånet for de værste klimakatastrofer indtil videre, og klimaforandringerne er derfor ikke akut forretningskritiske på samme måde som det er ikke at kunne tiltrække medarbejdere eller mangle vigtige komponenter til sine produkter. Men den private sektor har den nødvendige viden, indflydelse og skala til at bygge bro mod en bæredygtig fremtid. Det kommer til at blive et centralt tema i Davos disse dage,” vurderer Anders Dons.
Klimabekymring som en tilskyndelse
Klimaforandringerne påvirker topledernes organisationer og interessenter negativt, men alligevel er der optimisme at spore. Et markant flertal af de danske topledere – 84 procent – mener nemlig, at verden vil lykkes med rettidig handling for at modvirke de værste konsekvenser af klimaforandringerne.
I Deloittes undersøgelse giver 76 procent af de danske topledere udtryk for, at både deres organisationer og den globale økonomi kan fortsætte med at vokse, samtidig med – og ikke til trods for – opnåelse af klimamålene.
Knap tre fjerdedele af de danske topledere angiver at have øget bæredygtighedsinvesteringerne i det seneste år, og i dansk erhvervsliv har man da også lagt sig i selen med forskellige tiltag, der kan skubbe til omstillingen.
De danske virksomheder har i særlig grad kastet sig over disse fem tiltag:
- Brug af mere bæredygtige materialer (59 procent)
- Styrket ledelsesmæssig forankring af bæredygtighedsinitiativer (57 procent)
- Omstilling til vedvarende energikilder eller grønne certifikater (55 procent)
- Brug af energisparende eller klimavenlige teknologier og udstyr (53 procent)
- Færre flyrejser (51 procent)
”For at vende udviklingen skal verdens topledere gå forrest. Der sker en langt række positive tiltag på tværs af sektorer, herunder allokering af privat og offentlig kapital. Den omfattende klimabekymring tjener som yderligere tilskyndelse til at øge tempoet for omstillingen. Vi har en enestående mulighed netop nu for at omstille os til en grøn, bæredygtig og retfærdig økonomi for de næste generationer,” slutter Anders Dons.
Læs hele Deloittes undersøgelse CxO Sustainability Survey 2023 via link nedenfor.
Nøgleord
Kontakter
Anne Rosa SimonsenPressechef
Tlf:+45 20 63 31 33ansimonsen@deloitte.dkBilleder
Links
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Danske topledere investerer heftigt i AI – men interesserer sig ikke synderligt for teknologien13.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kun 38 procent af toplederne i danske virksomheder udtrykker høj interesse for generativ AI. Til sammenligning er interessen høj hos hele 63 procent af toplederne i resten af verden. Kløften kan sætte Danmark tilbage i AI-kapløbet, konkluderer Deloitte i ny undersøgelse.
Danskerne er villige til at betale for uafhængighed29.10.2024 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
I dag udkommer en ny Small Great Nation-rapport, der sætter fokus på globalisering i en æra kendetegnet af geopolitisk uro. Deloitte og Kraka står bag rapporten om dansk økonomi i en ’slowbaliseret’ virkelighed.
International interesse for dansk gastronomi og turisme skaber vækstmuligheder for hotel- og restaurationsbranchen21.10.2024 10:25:15 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for dansk gastronomi og turisme er stigende, og internationale gæster søger i højere grad mod danske hoteller og restauranter. Det skaber vækst og øget omsætning i branchen, viser en ny analyse. Men selvom fremgangen er tydelig, står branchen ved en skillevej, hvor omstillingsparathed vil være afgørende for fremtidig succes, siger brancheleder Claus Jorch Andersen.
Deloitte runder 5 milliarder i omsætning i årsregnskabet3.10.2024 08:09:37 CEST | Pressemeddelelse
Deloitte fremlægger et solidt årsregnskab og høster gevinsterne af en mere fokuseret og justeret forretning. Samtidig tager rådgivnings- og revisionshuset ambitiøse skridt i relation til livslang læring og øget kundefokus.
Topledere i nordiske lande trækker klima ind i strategien12.9.2024 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
85 procent af topledere i Norden forventer, at klimaforandringer vil få en betydelig indflydelse på deres virksomheders strategi og drift i de næste tre år. Denne udvikling er markant og ligger væsentligt over det globale gennemsnit, viser ny toplederundersøgelse fra Deloitte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum