Danske organisationer overvurderer egen it-sikkerhed: Hver femte har været offer for skadeligt cyberangreb
![Jay Choi, Deloitte.](/data/images/00950/3e83653d-03ce-4fa6-b665-67f6e4c747b4-w_720.jpeg)
”Spørgsmålet er ikke længere, hvorvidt man som virksomhed eller myndighed vil blive angrebet, men nærmere, hvornår angrebet vil ske. Præmissen er desværre nu, at organisationen højst sandsynligt vil blive ramt på en ødelæggende måde. Det interessante spørgsmål er derfor, hvordan og hvor hurtigt man kan klare sig igennem et angreb og genopbygge sin organisation.”
Så kort kan indsigterne fra Deloittes nye Cyber Survey sammenfattes ifølge Jay Choi, som er partner og leder af cyberafdelingen i Deloitte.
Spørgeundersøgelsen er baseret på svar fra 133 danske it-ansvarlige på højt niveau (CISO, COO, CIO, CTO, CDO) fra både private virksomheder og offentlige institutioner med over 200 ansatte. Rapporten giver dermed et opdateret indblik i it-sikkerhedssituationen på tværs af den offentlige og private sektor.
Det brede billede, som undersøgelsen maler af sikkerhedslandskabet, bør ifølge Deloitte give anledning til bekymring. It-sikkerheden er ganske enkelt for umoden, når hver femte angiver at have været udsat for et skadeligt hackerangreb.
Den største skade, som cyberangrebene forvolder, er ifølge de adspurgte afbrydelser i driften. Mange nævner derudover udgifter til genopretning, men også tab af profit, afskedigelser og skader på omdømmet listes som konsekvenser af hackernes succesfulde angreb.
Omtale af andre organisationers oplevelser med hackerangreb er den væsentligste motivation for at genbesøge ens eget sikkerheds-setup, lyder det endvidere fra undersøgelsens respondenter.
Vi føler os godt dækket ind – men tallene viser noget andet
Regelmæssig awareness-træning, beredskabsplaner ved sikkerhedshændelser, grundlæggende sikkerhedshygiejne samt operationel og strategisk planlægning. Selv om disse fire søjler er blandt de mest basale sikkerhedsforanstaltninger, så har blot 31 procent af organisationerne implementeret alle fire initiativer.
”Når vi spørger de it-ansvarlige, hvor højt deres organisation scorer på en 10-trinsskala med 10 som det ideelle niveau af sikkerhed, svarer over halvdelen af dem 7 eller 8. Ingen giver deres egen virksomhed dumpekarakter. Det høje antal ødelæggende angreb fortæller dog en anden historie,” siger Jay Choi og fortsætter:
”Måske skyldes den falske tryghed, at man rent faktisk har foretaget store investeringer i it-sikkerhed rundt om i organisationerne de senere år. Men man kan ikke nøjes med en engangsinvestering. Nu er det på tide at sætte ind med træning og konkrete planer for, hvad man gør den dag, hackerne får adgang til virksomhedens kronjuveler.”
Manglen på interne ressourcer nævnes af 49 procent som årsagen til, at sikkerhedsniveauet endnu ikke er ideelt, mens tidsmangel og manglende prioritering fra topledelsen følger som de primære forklaringer.
Omkring halvdelen er overbeviste om, at de vil opnå en ideel situation inden for de næste tre år. Men 43 procent tror ikke, at de nogensinde kommer i mål, fordi – som det nævnes i kommentarerne – de kriminelle er et skridt foran og bliver mere sofistikerede i deres metoder.
Nøgleord
Kontakter
Anne Rosa SimonsenPressechef
Tlf:+45 20 63 31 33ansimonsen@deloitte.dkBilleder
Links
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Ny profil til Deloittes bestyrelsesagenda24.6.2024 10:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Navnenyt: I tråd med sin ambitiøse, globale strategi på bestyrelsesområdet styrker Deloitte sit eksisterende team med ansættelsen af Louise Vøttrup.
Danmark er det bedst rustede land til at høste gevinsterne ved ny teknologi som kunstig intelligens22.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk økonomi går en strålende fremtid i møde, hvis det lykkes at indfri det tekniske automatiseringspotentiale ved AI til fulde. Ny Small Great Nation-rapport viser, at AI kan bidrage markant til den fremtidige økonomiske vækst.
Mangel på udviklingsmuligheder og læring får de unge voksne til at kvitte jobbet16.5.2024 08:55:42 CEST | Pressemeddelelse
Et meningsfyldt arbejde, løn og læringsmuligheder kan få danske unge voksne mellem 20 – 44 år til at vælge virksomheder til eller fra.
Kraka og Deloitte: Fjern barriererne og slip Danmarks talentreserve fri25.1.2024 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
I dag udkommer en ny Small Great Nation-rapport om de store potentialer for talentudfoldelse, der stadig er uforløst i Danmark. Kraka og Deloitte står bag rapporten, som opfordrer til, at vi som nation gør mere for at udvikle og tiltrække talent.
Deloitte ansætter rektor fra CBS som ny talentleder24.11.2023 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Navnenyt: Danmarks største rådgivnings- og revisionshus Deloitte sigter efter at blive erhvervslivets førende talentudvikler. Til at realisere ambitionen ansætter Deloitte Nikolaj Malchow-Møller som talentleder og del af topledelsen fra det nye år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum