Endnu flere virksomheder i Aabenraa Kommune tager et socialt ansvar
13.1.2023 10:59:25 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse

Siden Aabenraa Kommune for første gang uddelte CSR-mærke Aabenraa for seks år siden, har der hvert år siden 2019 været en stigning i antallet af virksomheder, som modtager CSR-mærket. For fire år siden fik 66 virksomheder således tildelt et CSR-mærke. Det er i år steget til 113, og det glæder formanden for Arbejdsmarkedsudvalget.
- Det her viser, at endnu flere virksomheder er klar til at tage et socialt ansvar, hvilket uden tvivl har en stor betydning for Aabenraa Kommune. De giver nemlig borgere, som af alle mulige årsager ellers ville have svært ved at komme ud på arbejdsmarkedet, en chance for at komme i beskæftigelse, siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Dorrit Knudsen og fortsætter.
- Det glæder mig utroligt meget, at endnu flere virksomheder har lyst til at tage et socialt ansvar, og jeg er overbevist om, at det er til glæde og gavn for både virksomheden og borgeren, og medvirkende til, at endnu flere i Aabenraa Kommune har forudsætningerne for at leve Det Gode Liv, siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Dorrit Knudsen.
Med et CSR-mærke Aabenraa er det muligt for virksomhederne at styrke deres sociale profil udadtil samt dokumentere social ansvarlighed i forbindelse med offentlige udbud eller CSR-rapportering.
Den officielle overrækkelse af CSR-mærke Aabenraa 2023 vil finde sted ved en reception i Byrådssalen 23. februar.
Fakta om CSR-mærke Aabenraa
Corporate Social Responsibility (CSR) er et udtryk for virksomhedernes samfundsansvar og deres arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter.
CSR-mærke Aabenraa centrerer sig om beskæftigelse og uddannelse, og mærket retter sig imod lokale virksomheder, der giver plads til udsatte borgere igennem virksomhedspraktik eller fleksjob, og som løfter opgaver inden for uddannelse og efteruddannelse ved for eksempel at ansætte elever og voksenlærlinge eller gennemføre jobrotationsprojekter.
Kriteriet for at modtage CSR-mærke Aabenraa evalueres for hvert år, og bliver offentliggjort på Aabenraa Kommunes hjemmeside i løbet af foråret. Kriteriet for at modtage CSR-mærke Aabenraa 2023 var som følger:
Minimum 10 procent af virksomhedens medarbejdere - inklusiv elever, praktikanter, fleksjobbere med videre - skal i indeværende år have været ansat i en eller flere af følgende ordninger:
- Virksomhedspraktik
- Uddannelsespraktik
- Løntilskud
- Fleksjob
- Job med løntilskud til førtidspensionister (skånejob)
- Ledige ansat i jobrotation
- Medarbejdere, der frivilligt indgår i Beredskabet
- Voksenlærlinge
- Integrationsgrunduddannelse (IGU)
- Erhvervsgrunduddannelse (FGU)
- Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)
- Elever under erhvervsuddannelse
Virksomheder, der tidligere har fået tildelt CSR-mærke Aabenraa, skal hvert år ansøge om igen at få tildelt CSR-mærket.
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommunes borgmester indtræder i KL’s bestyrelse16.3.2026 14:36:32 CET | Pressemeddelelse
På KL’s topmøde 2026 er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, blevet valgt ind i KL’s bestyrelse for valgperioden 2026-2030.
Flere forbedringer i sundheden blandt borgere i Aabenraa Kommune6.3.2026 08:37:55 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere i Aabenraa Kommune lever sundere. Det fremgår af sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”, som netop er offentliggjort. Der er, i lighed med resten af regionen, også udpeget nogle udfordringer i sundheden blandt Aabenraa Kommunes borgere.
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
Ny erhvervsundersøgelse placerer Aabenraa Kommune i toppen på eksport24.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Iris Group har i dag offentliggjort deres årlige undersøgelse ”lokale erhvervspræstationer – erhvervsudviklingen i kommunerne”. Aabenraa Kommune klarer sig særligt godt på eksportområdet.
Fælles sønderjysk bo- og jobmesse for tredje gang26.1.2026 14:28:57 CET | Pressemeddelelse
For tredje gang samler de sønderjyske kommuner kræfterne, når den fælles bo- og jobmesse løber af stablen fredag den 18. september i Tønderhallerne. Her inviterer UdviklingsRåd Sønderjylland sammen med kommunerne Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder både lokale og potentielle tilflyttere til at udforske mulighederne for job, bolig og hverdagsliv i Sønderjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

