Mona Striib: Et helt igennem elendigt lovforslag
”Det er et helt igennem elendigt lovforslag, som desværre vil ramme danske lønmodtagere hårdt. De skal arbejde mere, og mange står til at miste penge. I tillæg kan vi se ind i besparelser i kommuner, regioner og stat,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA, der repræsenterer cirka 170.000 medlemmer.
”Jeg er dybt forundret over, at regeringen har valgt at tromle lovforslaget igennem i stedet for at indkalde til en trepartsforhandling, som fagbevægelsen har foreslået. At man dertil vælger den værst mulige timing midt i overenskomstforhandlingerne på det private område, er tæt på vanvittigt,” siger Mona Striib.
”Jeg tror ikke, at der er mange af FOAs medlemmer, der køber regeringens sammenkobling om, at de skal gå glip af en fridag og arbejde mere for at finde penge til forsvaret. Det klinger hult, når samme regering netop har givet store skattelettelser til de rigeste her i landet,” siger Mona Striib.
Formanden for landets tredjestørste fagforening påpeger desuden, at en række økonomer har sået tvivl om de påståede arbejdsudbudsgevinster ved at afskaffe Store Bededag.
”I mine øjne er det her et selvmål. Der foregår et kæmpe arbejde i det offentlige med at fastholde og rekruttere arbejdskraft inden for fx ældre- og sundhedsområdet. Det her er et gok i nødden til den indsats. Jeg vil stærkt opfordre regeringen til at pille lovforslaget af bordet og indkalde parterne til forhandlinger. Vi stiller naturligvis op,” siger Mona Striib.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
En finanslov uden store armbevægelser30.8.2024 11:32:07 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov har et positivt fokus på velfærd. Det er helt afgørende, siger fagforeningen FOA
Vi skal styrke beredskabet – også lokalt28.8.2024 12:55:55 CEST | Pressemeddelelse
Det er en fremragende idé et oprette et beredskabsministerium, for området har været underprioriteret længe. Øverst på to-do listen for den nye minister er at styrke det lokale beredskab, mener FOA.
FOA lander ny overenskomst for social- og sundhedsassistenter i private lægepraksisser23.8.2024 14:23:51 CEST | Pressemeddelelse
Ny overenskomst for social- og sundhedsassistenter er en kæmpe anerkendelse af faggruppens plads i private lægepraksisser, siger sektorformand i FOA Tanja Nielsen.
Mona Striib roser pensions-udmelding: Vi ser en eksplosion i førtidspensioner lige nu14.8.2024 13:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets beslutning om ikke at forhøje pensionsalderen yderligere efter 2025 og genåbne velfærdsforliget fra 2006 er et ”fuldstændig afgørende skridt mod et mere retfærdigt arbejdsmarked”, mener FOAs forbundsformand Mona Striib, der peger på, at stadig flere FOA-medlemmer ikke kan holde helt til pensionsalderen.
Absurd afvisning af ansøgere til pædagogisk uddannelse9.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens en stadig større andel af de ansatte i dagtilbud er ufaglærte, bliver kvalificerede ansøgere til pædagogisk uddannelse afvist i hobetal. Optag flere nu, lyder opråb fra FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum